Store heterogene forsamlinger giver mest smittespredning | Carlsbergfondet
Til oversigt

Store heterogene forsamlinger giver mest smittespredning

Ny forskning støttet af Carlsbergfondet viser, at man ved at begrænse kontakten med mennesker, der ikke regelmæssigt mødes, kan nedbringe den generelle smittespredning langt mere end ved at reducere kontakter i veldefinerede sociale grupper bestående af mennesker, der ofte omgås. Studiet er netop publiceret i tidsskriftet “PNAS - Proceedings of the National Academy of Sciences”.

Verden over er COVID-19-pandemien forsøgt håndteret ved bl.a. at indføre forsamlingsforbud og implementere hidtil usete nedlukninger af samfundets institutioner, arbejdspladser samt butiks- og kulturliv. Det er veldokumenteret, at sådanne foranstaltninger blot reducerede smitteoverførslen moderat i forbindelse med den spanske syge for godt hundrede år siden. Under Covid-19-pandemien har lockdowns imidlertid vist sig at været et overraskende effektivt middel mod smittespredning.

Hvorfor det forholder sig sådan, har professor og Semper Ardens-forsker Lone Simonsen sammen med forskerkolleger forsøgt at forstå gennem det seneste år. Disse drakoniske tiltag har nemlig også store samfundsmæssige omkostninger, og der er derfor brug for mere præcis viden om hvilke foranstaltninger, der er mest effektive i forhold til at holde smitten nede.

Nu er Lone Simonsen og professor på Niels Bohr Institutet Kim Sneppen klar med et bud på, hvad der driver corona-smitten, og hvordan man bedst kan begrænse den. Resultaterne fremlægger de i et nyt såkaldt agent-baseret modelstudie, som de har lavet samme med forskerkollegerne Bjarke Frost Nielsen og Robert J. Taylor. Studiet “Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control” publiceres i dag i tidsskriftet PNAS - Proceedings of the National Academy of Sciences.

“Det er virkelig interessant ny viden, som Lone Simonsen og hendes kolleger her præsenterer. Det seneste år med corona har vist os, at vi har brug for ny forskning, der kan give os meget mere viden om smittespredningens logik for at kunne tage de restriktioner i brug, der forhindrer smittespredning bedst. Ikke mindst i lyset af de store omkostninger, som restriktionerne har for vores samfund. Dette studie giver et nyt godt udgangspunkt for bedre at kunne håndtere både COVID-19-pandemien og andre fremtidige pandemier,” udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Store begivenheder med mange deltagere giver størst risiko for superspredning

Overordnet viser studiet, at man ved at begrænse kontakten med mennesker, der ikke regelmæssigt mødes, kan begrænse den generelle smittespredning langt mere end ved at reducere kontakter i veldefinerede sociale grupper bestående af mennesker, der ofte omgås.

"Man har længe vidst, at Covid-19-pandemien er kendetegnet af superspredning. Vi regner med, at måske 10 procent af de smittede står for 80 procent af den videre smitte til andre. Vores agent-baserede modelstudie demonstrerer for første gang, at dette fænomen er en afgørende akilleshæl for SARS-2-virusset", siger Lone Simonsen og fortsætter:

"Vi demonstrerer med studiet, at man effektivt kan kontrollere pandemien ved at lukke ned for store begivenheder og andre steder, hvor en smittet person kan møde rigtig mange nye personer. Noget man aldrig ville kunne gøre med pandemi-influenza, som ikke drives af superspredning."

K er kardinalpunktet

I studiet har forskerne opereret med tre kategorier for forsamlinger: en "tæt" (en lille, uændret gruppe af gensidige kontakter, som man kan finde i en husstand), en "almindelig" (en større, uændret gruppe, som man kan finde på en arbejdsplads eller skole) og en "tilfældig" (trukket fra hele modelpopulationen og gentages ikke regelmæssigt).

Når forskerne skal beregne, hvordan smitten spreder sig, ser de bl.a. på værdien k. Når k er lav - dvs. når der er stor heterogenitet i en gruppe af mennesker, som ikke mødes jævnligt - stiger risikoen for smitte gennem superspredning. Mens når k er høj - dvs. når der er mindre heterogenitet i en gruppe, og folk mødes jævnligt - er der derimod ikke den store risiko for superspredning. 

”Når k er lav, er forskellen mellem smittede stor; de fleste smitter meget lidt, medens få er ansvarlige for hovedparten af smitten. COVID-19 har en k på ca. 0.1, og det svarer til, at 10 procent af de smittede forårsager ca. 80 procent af den videre smitte. Derfor kan man effektivt begrænse smitten ved at begrænse vores færden i det offentlige rum således, at ingen vil være i stand til at smitte ret mange. Og derved kan epidemien holdes nede. Det vigtige er her, at det ikke er nok bare at begrænse antallet af mennesker, man møder, men også at man kun møder få i hele den periode (uge), hvor man smitter”, siger Lone Simonsen. 

Da varianten B.1.1.7, som nu har overtaget i Danmark, muligvis har mindre tendens til superspredning end den oprindelige variant, vil det imidlertid kræve endnu større sociale begrænsninger at holde smitten nede end hidtil, pointerer forskerne bag studiet.

Studie med enorme perspektiver

Det nye studie kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor vi er midt i en genåbning af Danmark. Skeler man til resultaterne, får man således størst udbytte ved at begrænse kontakter og sætte ind over for store forsamlinger med mennesker, der ikke normalt omgås, fremfor at begrænse adgangen til mindre forsamling med mennesker, der ofte omgås hinanden.  

"Studiet tegner enorme nye perspektiver. Der er en ny faktor, vi skal have med, når vi vurderer fremtidens pandemi-trusler. Den hedder k og definerer graden af superspredning," siger Kim Sneppen og uddyber:

"Superspredning er et fænomen, som også karakteriserede SARS-udbruddet i 2003. Og det var nok en faktor, som medvirkede til, at den kunne stoppes samme år".

Gå til artiklen “Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control”

Til oversigt