Nulevende dyr genskaber fortidens natur | Carlsbergfondet
Til oversigt

Nulevende dyr genskaber fortidens natur

Et internationalt forskerhold med deltagelse af Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker Jens-Christian Svenning konkluderer, at indførte og forvildede dyrearter bidrager til at genskabe dyrelivets funktion fra tiden før, de store dyr blev fortrængt af mennesker. Dyrene skal ikke indføres nu, men findes allerede i naturen, hvor de så at sige skruer tiden tilbage.

Gennem de sidste mange tusind år har klodens natur og fauna oplevet en stor omvæltning. Blandt andet har jagt på den såkaldte megafauna – store dyr – betydet, at mange arter er uddøde. Med denne uddøen er de vigtige funktioner, som dyrene har haft for økosystemerne over de millioner af år, også gået tabt.

Men fortiden er ikke nødvendigvis tabt for evigt. Et nyt internationalt studie med deltagelse af professor og Semper Ardens-forsker Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet kan nu påvise, at udsatte arter af store planteædere som f.eks. forvildede heste, dromedarer og vildsvin genetablerer forhistoriske tilstande i økosystemerne. Det gør de, selv om deres fjerne kusiner og fætre eller helt ubeslægtede hjemmehørende store dyr for længst er væk. Det giver anledning til at se på de ’moderne’ store dyr i et nyt lys. Man ser nemlig for ofte dromedarer i Australien eller forvildede heste i Nordamerika som invasive arter, der kun har negative effekter.

”Vores studie sammenligner de funktioner og egenskaber, vi palæobiologisk kan afdække fra fortidens dyr, og så de fremmede store planteædende dyrearter, der findes rundt om i verden som følge af tidligere introduktioner til især jagt eller som undslupne fangeskabsdyr. Populært kan du sige, at det ser ud til, at fortidens uddøen delvist udviskes af de nutidige store planteædere, hvilket er meget opløftende at se ud fra et biodiversitets-synspunkt,” siger Jens-Christian Svenning om studiet, der netop er publiceret i The Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Sammenligning på tværs af årtusinder

Den moderne natur ser ganske anderledes ud i forhold til den, der har eksisteret igennem de sidste 30-45 millioner år. Fortidens natur var gunstig for de store pattedyr, som udviklede sig efter, at dinosaurerne uddøde. De udviklede sig til en rig fauna af store dyr, der fandtes overalt i verden. I Danmark havde vi dengang både elefanter og næsehorn i et klima a la det nuværende, sammen med velkendte dyr og planter som krondyr, eg, ask, avnbøg, gran og lyng.

Palæobiologiske fund viser, at de store planteædere begyndte at uddø omkring 50.000-100.000 år siden. Det skete i takt med, at Homo sapiens spredte sig ud i verden, sandsynligvis som følge af jagt i kombination med stigende befolkningstæthed.

Forskerholdet har sammenlignet centrale funktionelle træk som størrelse, vægt, madvaner og habitater for alle de store planteæder-arter, der har eksisteret de sidste 130.000 år, både uddøde som overlevende. Det har gjort det muligt for forskerne at lave direkte sammenligninger mellem arterne på tværs af årtusinder ud fra deres funktionelle træk og derved deres påvirkning af økosystemerne.

”På denne måde har det været muligt at kvantificere på de påvirkninger en given fremmed dyreart har og sammenligne med både de overlevende hjemmehørende arter og de uddøde hjemmehørende arter. Det viser sig, overraskende nok, at de fremmede dyr matcher de uddøde dyr ret godt og netto bidrager til en delvis genoretning,” siger Jens-Christian Svenning.

Parallel udvikling af de samme tilpasninger

Det kan virke påfaldende, at dyrearter der er adskilt af tusinder af år, har sammenlignelige indvirkninger på deres omgivelser. Det skyldes dels parallel udvikling af de samme tilpasninger, dels at nogle grupper kun uddøde nogle steder, men overlevede andre steder. Resultatet er, at 64 procent af de fremmede planteædere har mere til fælles med de uddøde hjemmehørende arter i deres nye hjemlande, end med de dyrearter, der over tid har tilpasset sig det givne landområde for at overleve. Lidt ligesom et forhistorisk hulemenneske ville passe fint ind i vores økosystem, men næppe ville være lige så tilpasset eller indstillet til nutidens levevis og madvaner.

Læs mere om studiet hos Aarhus Universitet

Gå til den videnskabelige artikel i PNAS

Studiet er gennemført på basis af bevillinger fra Carlsbergfondet og VILLUM FONDEN.

Podcast: Hør Jens-Christian Svenning fortælle om biodiversitet




Til oversigt