Carlsbergfondet
Til oversigt

Tilrejsende fra nye steder kom til Danmark under bronzealderens gennembrud

Nye strontiumisotopanalyser af tænder fra 88 mennesker fra 3. og 2. årtusinde f.Kr. viser, at der begyndte at komme mennesker til Danmark fra nye områder omkring 1600 f.Kr. Det skete samtidig med, at handlen med bronze fra fjerntliggende egne intensiveredes, viser ny forskning støttet af Carlsbergfondet.

I Danmark findes Europas største samling af oldsager i metal fra bronzealderen. Men Danmark havde ikke selv metallet til at starte sin egen bronzealder. Derfor må det være kommet hertil langvejs fra.

Kraniet fra et af de 88 individer som blev undersøgt i studiet. Individet som blev begravet i Gjerrild i øst Jylland, tilhørte enkeltgravkulturen fra Mellem Neolitikum i 3. årtusind f.Kr. (Foto: Samantha Reiter, Nationalmuseet)

Nu viser forskning da også, at samtidig med, at metallet for alvor strømmede ind i landet omkring 1600 f.Kr., skete der også en betydelig tilgang af mennesker udefra i forhold til tidligere. Undersøgelser af strontiumisotoper i tænderne fra 88 mennesker, som blev begravet i Danmark under bronzealderen, tyder nemlig på, at cirka en fjerdedel af dem ikke er opvokset inden for det nuværende danske område.

Bag forskningen står forskningsprofessor på Nationalmuseet Karin Margarita Frei, hvis forskning gennem flere år har været støttet af Carlsbergfondet. Det er både børn, unge og voksne af begge køn, der har været under lup, og fælles for dem er, at de har levet i det 2. og 3. årtusinde f.Kr., og at de er blevet begravet i Danmark.

Det er det hidtil største strontiumisotop-studie af forhistoriske mennesker i Danmark. Det er blevet til i tæt samarbejde med blandt andet professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PlosOne.

Et andet af de individer fra Gjerrild, som også blev undersøgt i dette studie, og hvor pilespidsen stadig sidder i individets sternum. (Foto: John Lee, Nationalmuseet)

Læs artiklen ”Mapping human mobility during the third and second millennia BC in present-day Denmark"

Tænder er nøglen

Strontium findes naturligt i jorden og undergrunden og havner herefter i planter, dyr og mennesker, som optager det gennem vand og mad. Strontiumisotoper fungerer lidt som en GPS, da sammensætningen af isotoper er relateret til det område, de stammer fra. Ved at analysere prøver fra for eksempel et menneskes tænder kan man se, hvor det er mest sandsynligt at de levede, fordi sammensætningen af deres strontiumisotoper vil afspejle den region, de levede i.

Forskerne har forsøgt at analysere et så bredt udsnit af befolkningen som muligt både i alder, køn og status, ud fra det bevarede materiale, der er til rådighed. Resultaterne af undersøgelser viser, at der omkring år 1600 f.Kr. og fremefter ses strontiumisotopværdier med langt større variation end i de forudgående perioder. Det fortæller, at der er kommet mennesker hertil fra andre steder end tidligere. Det tidsmæssige sammenfald mellem ændringen i mobilitetsmønsteret og den øgede handel med metal tyder ifølge forskerne på en mulig sammenhæng mellem etablering af nye handelsnetværk og nye personlige alliancer med de metalproducerende områder.

Tænder fra overkæbe fra Gjerrild-individ, efter at der blev udtaget en tandemaljeprøve fra et af kindtænderne til strontiumisotopanalyser (Foto: Marie Louise Jørkov, Københavns Universitet).

På nuværende tidspunkt kan man ikke sige mere præcis, hvor de tilrejsende kom fra. For at komme tættere på et svar, skal hver enkelt individs arkæologiske kontekst undersøges, og der skal laves en nærmere undersøgelse af hvor i Europa, der findes biotilgængelige strontiumisotopværdier svarende til de målte værdier i skeletterne. Forskerne håber på i fremtiden at kunne indkredse de steder, hvor disse mennesker mest sandsynligt kom fra.

De 88 undersøgte mennesker, hvoraf hovedparten er kulstof 14-dateret, stammer fra 37 forskellige lokaliteter fordelt over hele landet. De fleste er fra Sjælland og Limfjordsområdet, da der her er særligt gode bevaringsforhold. Nogle blev begravet i gravhøje og hellekister, nogle under flad mark og en enkelt endte sine dage i en mose. Det er også forskelligt, hvor mange gravgaver de havde fået med sig, og om de overhovedet havde nogen. Det er blandt andet ud fra gravgaverne, at man kan vurdere hvilken status den afdøde har haft i datidens samfund.



Til oversigt