Vil COVID-19-restriktioner forværre den globale fedmeepidemi? | Carlsbergfondet
Til oversigt

Vil COVID-19-restriktioner forværre den globale fedmeepidemi?

Det pludselige udbrud og den globale spredning af COVID-19 repræsenterer en af de største samfunds- og folkesundhedsudfordringer i moderne tid. I en kommentar i tidsskriftet Nature Reviews Endocrinology gør professor Michael Bang Petersen og to forskerkollegaer opmærksomme på, at de samfundsmæssige strategier, der er implementeret for at komme COVID-19 til livs, kan have langsigtede, negative virkninger på fedmeepidemien.

En vigtig global foranstaltning til bekæmpelse af COVID-19-pandemien har været den hurtige og strenge håndhævelse af fysisk afstand. Regeringerne verden over var hurtige til at indføre gennemgribende samfundsmæssige interventioner, såsom nedlukninger i både den offentlige og private sektor.

Mens den tilsigtede effekt ved at isolere millioner af enkeltpersoner var at mindske transmission af corona-virus, har en utilsigtet konsekvens været en økonomisk krise med stor arbejdsløshed til følge. Men ikke nok med det. Også folkesundheden har lidt generel overlast. 

I en kommentar i tidsskriftet Nature Reviews Endocrinology diskuterer professor og Semper Ardens-forsker Michael Bang Petersen sammen med professor Thorkild I. A. Sørensen og lektor Christoffer Clemmensen muligheden for, at kombinationen af ​​isolation og efterfølgende socioøkonomiske vanskeligheder og forringelse af psykosocial sundhed kan resultere i langvarige negative effekter på folkesundheden.

Læs kommentaren ”Will the COVID-19 pandemic worsen the obesity epidemic?”

Overflod af forarbejdede energirige fødevarer

I betragtning af det velbeskrevne forhold mellem socioøkonomisk status og risiko for fedme kan den øgede ulighed, som er konsekvens af de politiske interventioner mod COVID-19, føre til en stigning i fedmeforekomst og metaboliske sygdomme i grupper med lavere socioøkonomisk status.

Grunden er, at en overflod af stærkt forarbejdede, energirige, velsmagende, billige og let tilgængelige fødevarer fremmer menneskers kalorieindtag ud over det egentlige behov. Desuden er det veldokumenteret, at sådanne fødevarer ofte fortrinsvis vælges af personer med en lavere socioøkonomisk status, der har begrænset indkomst og indtægter.

Mens brugen af ​​lockdowns til bekæmpelse af COVID-19-pandemien ser ud til at have været en succes fra et epidemiologisk perspektiv, kan lockdowns altså have alvorlige negative konsekvenser for sundheden på andre planer.

Negative konsekvenser af lockdowns skal tages alvorligt

Hvis fedmeepidemien viser sig at blive forværret som følge af COVID-19-pandemien, ligger der en vigtig opgave i at udvikle strategier til at bekæmpe denne udvikling, skriver forskerne i kommentaren. Et muligt redskab kan være at sætte ind med et stærkere socioøkonomisk sikkerhedsnet og samfundsstøttenetværk. En udfordring er dog, at det bl.a. kan være vanskeligt at opbygge de krævede støttestrukturer. Når man overvejer brugen af ​​lockdowns som instrument mod spredning af COVID-19-smitte i fremtiden, bør der således tages højde for potentielle negative konsekvenser for den metaboliske sundhed verden over, konkluderer forskerne.




Til oversigt