Nyt studie: klimaændringer i Arktis truer arkæologiske trægenstande | Carlsbergfondet
Til oversigt

Nyt studie: klimaændringer i Arktis truer arkæologiske trægenstande

Forskning viser, at svampe nedbryder arkæologisk kildemateriale af træ i Arktis. Der er imidlertid ikke i øjeblikket grund til at gå i alarmberedskab, men der skal holdes et vågent øje med især temperaturudviklingen og konsekvenserne heraf på sigt, fastslår nyt studie støttet af Carlsbergfondet.
Kulturarven i Arktis er en vigtig kilde til menneskehedens historie og i særdeleshed til historien om de arktiske samfund, hvor mennesker gennem årtusinder har overlevet på grænsen af det mulige. Nu truer klimaændringer imidlertid med at ødelægge det kildemateriale, som arkæologer i stor udstrækning bruger til at kortlægge fortiden. Stigende temperaturer giver nemlig bedre betingelser for svampe, der nedbryder træ i naturen.

Lektor, ph.d. Nanna Bjerregaard Pedersen, nu ansat ved ’Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering’, har med støtte fra Carlsbergfondet og i samarbejde med Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt udenlandske samarbejdspartnere undersøgt omfanget og sammensætningen af svampe, der nedbryder træ. Konkret har de analyseret arkæologiske træprøver udgravet på 11 lokaliteter langs Grønlands vestkyst. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Baggrunden er, at de gode bevaringsforhold for organiske arkæologiske materialer, som normalt hersker under arktiske og subarktiske forhold, er truet af de igangværende klimaforandringer i form af bl.a. mindre permafrost, længere perioder med tø og mere sne. Selv små ændringer i klimaet kan nemlig tippe balancen for de sårbare økosystemer. Ikke alene nedbrydningshastigheden, men også sammensætningen af de såkaldte vednedbrydende mikroorganismer har betydning for bevaringen og den arkæologiske værdi af kildematerialet.

Ingen grund til at gå i fuldt alarmberedskab

Forskerne fandt, at de aggressive såkaldte brunmuldssvampe, der giver massivt styrketab og forstyrrer overfladen på de arkæologiske genstande, er til stede på alle lokaliteter i de aktive jordlag, dvs. den del af jorden, der ikke er permanent frossen. Det er et problem, fordi det netop er på overfladen, at de fleste relevante informationer er at hente for arkæologerne.

Udgravning og prøveindsamling i Nuuk Fjorden ved Kangeq. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet.

Forskerne kan dog også se, at det ikke er brunmuldssvampene, der er den dominerende nedbryder af det arkæologiske træ. Det er derimod gråmuldssvampe, der er fundet i 80 procent af prøverne i de arktiske jordlag. Over 60 procent af de undersøgte prøver, der bar tydeligt præg af nedbrydning, var i et meget fremskredent nedbrydningsstadie.

Sådanne trægenstande har ingen indre styrke og har ofte overfladeskader, sandsynligvis pga. mekaniske frost-tø cyklusser. Alligevel er genstandene stadig mulige at konservere og derved bevare, konkluderer Nanna Bjerregaard Pedersen:

”De arkæologiske lokaliteter, der er berørt af permafrost, som tør, vil primært bære præg af nedbrydning af materiale via gråmuldssvampe. Det vil i første omgang svække det arkæologiske materiale, men ikke skade den arkæologiske værdi, før nedbrydningen er meget fremskreden. Der er altså ikke lige i øjeblikket grund til at gå i fuldt alarmberedskab. En stor bekymring er dog, om de øgede temperaturer og længere perioder med tø kan vippe balancen og skabe bedre vækstvilkår for de aggressive brunmuldssvampe, som er til stede på lokaliteterne”.

Fra Thule i nord til Narsaq i syd

Forud for og parallelt med Nanna Bjerregaard Pedersens undersøgelser har Nationalmuseet arbejdet med at undersøge koblingen mellem klima, jordbundsforhold og nedbrydningshastigheder for organiske arkæologiske materialer. Arbejdet har mundet ud i modeller for fremtidsscenarier af bevaringsforhold i lyset af de igangværende klimaforandringer.

”Jeg har i mit projekt haft konkret fokus på, hvad der sker med de arkæologiske trægenstande, der ligger i den øverste del af jordlaget, som tør op om sommeren. Der er en helt anden nedbrydningsdynamik i spil her, end hvad vi ser under tempererede og tropiske klimaforhold,” siger Nanna Bjerregaard Pedersen.

Det arkæologiske materiale er indsamlet i løbet af flere års feltudgravninger og omfatter arkæologisk træ udgravet så nordligt som Thule-området og så sydligt som Igaliku, der ligger 34 km nordøst for Narsaq. En overvægt at materialet er dog indsamlet i Nuuk Fjorden i 2016.

Det indsamlede materiale er undersøgt med mikroskopi for at bestemme svampetyper, der har nedbrudt træmaterialet, og for at vurdere, hvor nedbrudt materialet var. Direkte fra det indsamlede arkæologiske materiale er der dyrket trænedbrydende svampe på vækstmedier, som herefter er identificeret med DNA-analyser. DNA er også udtaget direkte fra det nedbrudte træ, og mængden af de aggressive brun- og hvidmuldssvampe er bestemt.

Læs hele artiklen ‘Fungal attack on archaeological wooden artefacts in the Artic - implications in a changing climate’ i Scientific Reports

Scanning elektron mikroskopi af gråmuldsnedbrydning i det arkæologiske træ. Foto: Benjamin Held, University of Minnesota




Til oversigt