Pionerånden hersker | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Pionerånden hersker

I Carlsberg Laboratorium - Bryggerens stærke vision om øl og forskning er levende og højaktuel

I forbindelse med etableringen af Carlsbergfondet i 1876 oprettede J.C. Jacobsen meget visionært Carlsberg Laboratorium med en Fysiologisk og en Kemisk Afdeling under Carlsbergfondet med formålet ”at tilvejebringe et så fuldstændigt videnskabeligt grundlag for maltnings-, brygnings- og gæringsoperationerne som muligt”.

I dag, efter 140 år, kan det konstateres, at Carlsberg stadig adskiller sig markant fra andre globale bryggerier ved at satse målrettet på forskning og innovation, med ambitionen at være et af de mest succesfulde, professionelle og attraktive bryggeri-relaterede forskningslaboratorier i verden, for blandt andet at understøtte Carlsberg-gruppens ambition om at brygge øl ”til den størst mulige fuldkommenhed”.

Visionen

Brygger J.C. Jacobsen indså tidligt, efter at han grundlagde bryggeriet i 1847, værdien af ”Private-Public Partnership”. Med støtte fra et stort netværk, herunder medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, håndplukkede han personer til Carlsberg Laboratorium, og gennem et samarbejde med universitetet ønskede han at skabe fremragende forskning og innovation for udvikling af øl af højeste kvalitet. Private-Public Partnership er præcis, hvad danske forskningsråd, EU og andre internationale fonde nu har fokus på at etablere.

Samtidig med løsning af praktiske udfordringer inden for bryggerisektoren skulle der på Carlsberg Laboratorium være frihed til at studere fundamentale spørgsmål, hvilket var forudsætningerne for, at forskningsfyrtårne kunne barsle med store forskningsgennembrud. Som beskrevet nedenfor lykkedes det til fulde.

Carlsberg Laboratoriums bygning fra 1897 med boliger til lederne af Kemisk Afd. (til venstre) og Fysiologisk Afd. (til højre).

Fra Fysiologisk Afd. og Kemisk Afd. til fire forskningsplatforme

I 1897 indviedes en moderne bygning, der skulle være hjemsted for Carlsberg Laboratorium, hvor der også var boliger til Laboratoriets to professorer. For at sikre tæt sammenhæng mellem forskning og brygning blev det besluttet, at alle nyansatte forskningsassistenter skulle følge et træningskursus på bryggeriet, før forskningsindsatsen kunne begyndes i Laboratoriet.

Store internationale forskere havde deres gang på laboratoriet, herunder Louis Pasteur, men også de store danske forskere i tiden har haft en stærk tilknytning til laboratoriet. Professor Johan Kjeldahl udviklede metoden til kvantitativ bestemmelse af organisk kvælstof, som i dag anvendes til bl.a. bestemmelse af proteinindhold i fødevarer og foder, Emil Chr. Hansen isolerede for første gang i øl-industrien rent gær til lagerøl uden kontaminerende mikroorganismer, og sidenhen udviklede S.P.L. Sørensen pH-skalaen. 

Kemisk Afd. har endvidere bidraget med andre store forskningsgennembrud omkring proteiner, både mht. struktur (Kaj LinderstrømLang) og delvis proteolyse (Martin Ottesen). Senere iværksatte professor Diter von Wettstein, Fysiologisk Afd., en række ambitiøse og visionære forskningsinitiativer, som introducerede moderne bioteknologiske teknikker til løsning af bryggerirelevante problemer.

Netop nysgerrig, rationel translation af opnåede grundforskningsresultater har medvirket til Carlsberg Laboratoriums førende rolle inden for udvikling af konventionel maltbyg med egenskaber af industriel relevans.

Adskillige af de nævnte historiske projekter, sammen med en lang række andre forskningsaktiviteter, beskrives i denne artikel. De har skabt fundamentet for dagens fire fokuserede forskningsplatforme på Carlsberg Laboratorium: ”Råmaterialer” (herunder byg), ”Gær- og fermentering”, ”Nye ingredienser” samt ”Bryggeriforskning- og teknologi”.

Kunsten at brygge øl begynder med råmaterialerne

Fra kvæstofbestemmelse til innovativ forædling af maltbyg

Sammenfaldende med professor Johan Kjeldahls udnævnelse i 1876 til forstander for Carlsberg Laboratorium blev forskningsindsatsen gearet mod bygkernens metabolisme af kvælstof og stivelse. 

Anstrengelser der i 1883 skulle gøre hans navn verdenskendt i.f.m. en skelsættende metode til bestemmelse af kvælstofmængder, og dermed mængden af proteiner. Den såkaldte ”Kjeldahl-metode” har siden haft enorm betydning inden for eksperimentel og kvantitativ biokemi. 

De efterfølgende kemiprofessorer S.P.L. Sørensen (1901-1938), Kaj Linderstrøm-Lang (1938-1959) og Martin Ottesen (19591987) drev alle ligeledes forskning på højt internationalt niveau og var med til at lægge et forbløffende bredt grundlag for den moderne proteinkemi, herunder udvikling af metoder til hhv. bestemmelse af opløsningers pH-værdi, studier af proteinstrukturer og begrænset proteolyse. Både S.P.L. Sørensen og Kaj Linderstrøm-Lang blev adskillige gange indstillet til Nobelprisen.

I 1933 med ansættelsen af Øjvind Winge, professor i genetik, blev der – efter Johan Kjeldahls død i 1901 – igen massiv fokus på maltbygforskning. Det lykkedes således vha. krydsbestøvning at udvikle firmaets egne maltbygsorter, herunder de populære Carlsberg I og II. 

Da professor Winge gik på pension i 1956, skulle der imidlertid igen gå en længere periode, denne gang 20 år, før Carlsberg Laboratoriums bygforskning og forædling fik et nyt boost. 

Med professor Diter von Wettstein som forstander ved Fysiologisk Afd. skabtes banebydende projekter i krydsfeltet mellem basal og anvendt forskning. Mange projekter var fokuseret mod traditionel mutationsforædling, herunder udvikling af proantho-cyanidin-frie maltbygsorter, parallelt med karakterisering af biokemiske reaktionsforløb. 

Samtidig introducerede Diter von Wettstein meget visionært moderne plantebioteknologi, dengang et dugfriskt forskningsfelt, bl.a. til udvikling af transgene bygplanter med syntese af varmestabile enzymer under spiringen.

Professor, vicepresident Birgitte Skadhauge (fra 2013) har i dag det overordnede ansvar for Carlsbergs forskningsaktiviteter, inklusiv maltbygforædling og kommercialisering af opnåede resultater. Desuden bidrager professorerne Birger Lindberg Møller (Københavns Universitet) og Geoff Fincher (The University of Adelaide, Australien) til Laboratoriets grundforskningsindsats med den ypperste ekspertise inden for planters biokemi og molekylærbiologi.

Netop nysgerrig, rationel translation af opnåede grundforskningsresultater har medvirket til Carlsberg Laboratoriums førende rolle inden for udvikling af konventionel maltbyg med egenskaber af industriel relevans. 

Her er udgangsmaterialet bygsamlinger, biblioteker, som hver især består af kerner behandlet med en svag opløsning af natriumazid, NaN3, som inducerer mutagenese af tilfældige nukleotider spredt ud over hele plantens genom. Behandlingen er ret skånsom, uden dannelse af deletioner, inversioner og kromosomrearrangementer, som ofte er tilfældet i.f.m. bestrålingsmutagenese.

Processen fra mutagenese, via identifikation af mutantbyg, til en kommerciel malt i produktionsvolumen kræver tålmodighed og evne til langsigtet satsning, ofte helt op til 6-8 år. I faktaboksen beskrives fire nye bygtyper, som hver især er mønstereksempler, der har vakt opmærksomhed i bryggeriverdenen og været med til at hæve barren for muligheder med traditionelle forædlingsteknikker.

Originale byg-nyheder undervejs

Transformative screeningsmetoder til udvikling af nye traditionelt forædlede maltbygtyper kræver en betydelig investering, hvorfor der oftest søges patentbeskyttelse af planter med de muterede gener. Fordelen er, at en ny sort i kommerciel henseende kan benyttes eksklusivt af Carlsberg, mens samarbejdspartnere evt. kan erhverve licensbaserede rettigheder. 

Samme proces forventes anvendt omkring råmaterialegruppens øvrige portfolio af ambitiøse maltbygprojekter, der både fokuserer på frontlinieforskning, risikovillighed og det sikre: Maltkvalitet, næringsstofoptag, klimatolerance og sygdomsresistens. Desuden forskes der i metoder, planteforædlerens ’holy grail’, til identifikation af planter med specifikke nukleotid-mutationer.

Et udsnit af mange forskellige byg­plots på en af Carlsbergs forsøgsmarker, 2015.

Gæren giver øllet sjæl

Med den industrielle revolution i det 19. århundrede fulgte en bølge af nye opfindelser, hvoraf nogle var med til at ændre ølbrygning fra håndværk til industri, f.eks. medvirkede anvendelsen af termometre og kølesystemer til forbedret og mere ensartet ølkvalitet. En afgørende kvalitetsforbedring skulle dog vise sig som resultatet af et vigtigt forskningsprojekt relateret til rendyrkning af gær til lagerøl.

Den kendte franske mikrobiolog Louis Pasteur havde vist, at gær og bakterier påvirker smagen af øl, herunder at opvarmning af væsker (pasteurisering) kan dræbe de fleste bakterier og dermed forhindre øllet i at blive surt. J.C. Jacobsen beundrede Pasteur, hvorfor han indførte adskillige af Pasteurs videnskabelige ideer i produktionen af øl.

Mikrofotografi af Saccharomyces carlsbergensis Unterhefe No. 1 isoleret fra en ~130­år gammel flaske med Carlsberg­øl.

På Carlsberg Laboratorium, Fysiologisk Afd., ansattes i 1877 Emil Chr. Hansen, som igangsatte et forskningsprojekt vedr. gærens fysiologi. Han mente, i modsætning til Pasteurs observationer, at flere gærtyper faktisk kan overleve pasteurisering. Senere viste han, at dårlig øl ikke nødvendigvis skyldes bakterievækst, men derimod tilstedeværelse af såkaldt vildgær, som kan medvirke til dannelse af uønsket smag i øl (off-flavors). 

I 1883 rendyrkede Hansen en gærkultur, der blev navngivet ”Carlsberg Undergær nr. 1” (Saccharomyces carlsbergensis Unterhefe No. 1). Dette var en revolution indenfor ølindustrien, og med denne gær blev der, brygning efter brygning, produceret velsmagende og velduftende Carlsberg øl. J.C. Jacobsen tilbød uden vederlag andre konkurrerende bryggerier at benytte gæren. Selv i dag bliver alt rendyrket gær, som anvendes på Carlsbergs mere end 140 bryggerier rundt om i verden, dyrket og afsendt fra Carlsberg Laboratorium. 

Professor Emil Hansen isolerede også ”Carlsberg Undergær nr. 2”, som bidrog til en mere afrundet, men tilsyneladende ikke stabil, ølsmag; gærlinien blev navngivet Saccharomyces pastorianus til ære for Louis Pasteur. Af Hansens øvrige forskningsresultater bør nævnes banebrydende beskrivelser af gærens knopskydning og bestemmelse af faktorer, der kontrollerer gærcellens sporedannelse.

Efter Emil Chr. Hansens død blev forskningen fokuseret på rendyrkning og opformering af gær med forskellige kulhydrater, som blev brugt til at karakterisere nye gærarter. Senere opdagelser beskrev, at gærceller kan forekomme enten som diploide eller haploide celler. Dermed var vejen banet for krydsning af gær til udvikling af nye gærstammer – metoder der stadig benyttes på Carlsberg Laboratorium for at forædle bryggerigæren. 

Allerede i 1950’erne blev det forsøgt at transformere gær med fremmed DNA. Selvom eksperimenterne mislykkedes, var det et progressivt initiativ mod ”genteknologi”, som det kendes i dag. 

I begyndelsen af 1970’erne var gærforskningen koncentreret omkring især genetik, protoplaster og genteknologi. Med indførelsen af genteknologi i 1980’erne var Laboratoriet med fra den spæde begyndelse, da mange genteknologiske metoder allerede var i brug. Bedømt ud fra antallet af videnskabelige artikler var Laboratoriet i denne periode særdeles produktiv, især mht. gærrelaterede forskningsprojekter. 

I 1999 definerede Carlsberg A/S en såkaldt genpolitik for ølbrygning, i praksis eksisterede den allerede, og den er stadig gældende i dag. Beslutningen havde ikke desto mindre stor betydning for den fremadrettede gærforskning. I dag anvendes således udelukkende klassisk forædling, dvs. uden genetisk modificerede organismer (GMO), men nu er udviklingen af nye gærtyper accelereret ved hjælp af moderne robotteknologi og ”high-through-put” screeninger.

Efter menneskets hele genom blev offentliggjort i 2006, er prisen for sekventering af andre arter faldet betydeligt, og Carlsberg Laboratorium deltog i sekventering af gærgenomet. Her vistes lagergærens hybridnatur: genomet er en blanding med en del fra Saccharomyces cerevisiae og en anden del fra S. eubayanus. 

Idet gærforskning selvsagt har stor betydning for ølkvalitet, men også andre forbedrede brygningsprocesser blev højt prioriteret i periode, så som diacetyl-metabolisme, transport og optagelse af aminosyrer samt sulfitdannelse i gær og øl. Aktiviteterne bidrog til udvikling af en række forbedrede gærstammer til Carlsbergs ølproduktion.

I dag fokuseres gærforskningen på en detaljeret forståelse af gærgenomet, hybridbiologi og -sekventering. Det lykkedes ved hjælp af moderne metoder at sekventere S. carlsbergensis-gær, isoleret fra en mere end 130 år gammel Carlsberg-flaske hengemt på Carlsberg Museum. 

Ikke blot viste undersøgelserne omfattende kromosomforandringer, men det var også overraskende, at den gamle gærstamme var triploid med genomer fra S. eubayanus og S. cerevisiae – i modsætning til den moderne tetraploide lagergær, der er sammensat af to diploide S. cerevisiae- og S. eubayanus-genomer. Disse studier bekræftede, at de isolerede gærstammer, S. carlsbergensis og S. pastorianus, rent faktisk repræsentererede to forskellige gærarter.

Med Emil Chr. Hansens rene gærstammer revolutioneredes produktionen af pilsnerøl. Carlsberg Laboratorium har haft en altafgørende rolle – lige fra isolering af den oprindelige ølgær til dennes genetiske kortlægning og bestemmelsen af dens genomsekvens – og man kan med rette kalde Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen for ”The Fathers of Lager Beer”. 

Mere end 140 års basal viden og teknisk kunnen er dokumenteret. Alt dette har bidraget til udvikling af mange nye forbedrede gærstammer. Således bliver Carlsberg-øl udelukkende produceret på en af Laboratoriet udviklet gær, der giver en helt unik smagsprofil. Mere produktive gærstammer er nu udviklet og planlagt til anvendelse i den nærmeste fremtid; nogle vil producere mere intense aromaer, andre vil bidrage til øl med længere smagsfriskhed og holdbarhed. 

Carlsberg producerer også cider-produkter, hvorfor Carlsberg Laboratorium har udviklet relevante, specielle cider-gærtyper. Alt i alt, har Carlsberg Laboratoriums gærforskning bidraget til forbedret ølkvalitet, produktionseffektivitet og større forbrugertilfredshed.

Ingrediensforskning er humlen i det hele

De centrale ingredienser i øl har været så godt som uændrede over historisk tid. Tidligere, som i dag, er øl primært baseret på (byg)malt, gær, humle og vand, men selv inden for disse simple ingredienser er der mulighed for megen variation. Specielle maltningsprocesser kan bidrage med særlige smagsnuancer som karamel-, nødde- og kaffenoter, og et kyndigt valg blandt forskellige gærstammer og humlesorter kan yderligere tilføje helt særlige aromaer. Humlen giver øllet dets karakteristiske bitterhed, og selv brygvandets kemiske sammensætning er af stor betydning for det færdige øl. 

I den første halvdel af forrige århundrede forskede professor Øjvind Winge i udvikling af nye humlesorter egnet til dyrkning under danske forhold med høj luftfugtighed og lave temperaturer. En stor del af forskningsindsatsen foregik på Nordgaarden ved Herfølge, som Carlsberg købte i 1936. Her katalyserede Winge udviklingen af nye byg- såvel som humletyper, og Carlsbergs gartnere værnede sidenhen om Winges humleplanter. 

Heldigvis – for Husbryggeriet Jacobsens brygmestre fattede i 2005 fornyet interesse for danskproduceret humle, specielt Winges humlesort No. 5, til brygning af Jacobsen Extra. Humle er således stadig en nøgleingrediens med stor indflydelse på både smag og duft, og Carlsberg Laboratorium deltager igen aktivt i forædling af humle, med henblik på udvikling af højaromatiske sorter med gode agronomiske egenskaber – og med øget indhold af sundhedsfremmende stoffer.

For udover at bidrage til farve, duft og smag, kan øllets basisingredienser indeholde stoffer, der har positive sundhedseffekter. Humle indeholder således bl.a. stoffet xanthohumol, der kan have sundhedsmæssige egenskaber, såsom at være anticarcinogene, anti-inflammatoriske og have antioxiderende virkning. Byg og andre kornsorter indeholder bl.a. såkaldte glucaner – fibre, der er velkendte for deres kolesterol-sænkende egenskaber. 

Forskellige kinesiske urter, planter og rødder udvalgt til ekstraktionsforsøg

For at styrke forskningen inden for drikkevarers sundhedsmæssige egenskaber oprettede Carlsberg derfor i 2008 en ingrediens-forskningsgruppe med fokus på innovative ingredienser, processer og produkter. Fokus er på udvikling af naturlige ingredienser og robuste processer, der kan resultere i velsmagende, innovative og attraktive produkter, bl.a. udvikling af drikkevarer med intet eller lavt indhold af alkohol samt med et relativt lavt indhold af sukker – og dermed kalorier. 

Inden for alkoholfrie drikke arbejdes der for tiden med drikkevarer baseret på ikke-fermenterede ekstrakter af byg og andre kornsorter, sødet med frugtsafter. Carlsberg er i dag i en helt unik position, idet vi ejer patentrettighederne over en nyudviklet proces, der ved hjælp af udvalgte mælkesyrebakterier kan omdanne sukkerstoffer fra malten til mælkesyre. Ved denne gæringsproces dannes der ikke alkohol, og det færdige produkt er derfor fuldstændig alkoholfrit. 

Med henblik på netop reduktion af sukkerindhold i de færdige drikkevarer arbejdes der for øjeblikket med at optimere balancen mellem sødme og syrlighed. Også her spiller fermentering af sukkerstoffer fra malt med mælkesyrebakterier via Carlsbergs patenterede proces en vigtig rolle, idet processen giver mulighed for at opnå praktisk taget en hvilken som helst kombination af restsukker og -syre i det endelige produkt. Herudover arbejdes der med brug af naturlige sødestoffer, f.eks. fra planter som stevia og monkfruit, og med plantestoffer, der ikke i sig selv smager sødt, men bidrager til at forøge oplevelsen af sødme, f.eks. som det afrikanske katemfe-bær.

Et ganske særligt forskningsområde er brugen af urter – i form af blade, rødder eller bær – som ingredienser i drikkevarer. For tiden har bl.a. to forskere, lønnet af H.M. Dronning Margrethes postdocstipendier bevilget af Carlsbergfondet, fokus på at optimere ekstraktion og stabilitet af forskellige kinesiske og indiske urter for således at samle inspiration til nye alkoholfrie drikkevarer.

Ingrediensgruppen deltager desuden løbende i en række undersøgelser af utraditionelle nordiske ingredienser i forbindelse med udvikling af spe-cialøl. I samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen, restaurant Noma og Nordic Food Lab. under Københavns Universitet er der bl.a. udviklet specialøl med bestanddele fra skovmærke, hybenrose og kantarel.

Carlsberg Laboratoriums forskning i bryggeriteknologi og nye processer

Brygger J.C. Jacobsens tidlige orientering mod generelle kemiske og fysiologiske processer er ikke til at tage fejl af. Kun hermed kunne der opnås bedre viden om brygprocesserne, da der ved Laboratoriets oprettelse endnu ikke kendtes til gærtypers forskellighed, slet ikke til enzymers virkemåde og pHbegrebet. Sidstnævnte blev sidenhen nøje studeret af S.P.L. Sørensen, uddannet i uorganisk kemi på Københavns Universitet og fra 1901 til 1938 forstander og professor ved Kemisk Afd., Carlsberg Laboratorium. 

S.P.L. Sørensen arbejdende med titrering af syrer/baser.

Han ønskede at fortsætte Johan Kjeldahls studier om syrers indvirkning på enzym-katalyserede processer, der forudsatte nøjagtig bestemmelse af en opløsnings surhedsgrad. Denne har stor indflydelse på enzymers aktivitet, og dermed også på mange biologiske processer, hvorfor beskrivelsen af begrebet også har bidraget til en mere nuanceret forståelse af brygprocessen. 

Efter nøjagtige bestemmelser af ligevægtskonstanten for dissociationen af vand H2O ↔ H+ + OH kunne Sørensen måle H+-koncentrationen i en given opløsning, enten vha. elektrometrik eller farvereaktioner. Han valgte at udtrykke en opløsnings surhedsgrad ved den negative logaritme til hydrogenkoncentrationen, som han benævnte pH. 

Emnet blev beskrevet i afhandlingen ”Enzymstudier II. Om Maalingen og Betydningen af Brintionkoncentrationen ved enzymatiske Processer”. Resultatet af Sørensens eksperimenter forbliver vidtrækkende - og nok den af Laboratoriets opdagelser, som har haft størst generel betydning, altså langt ud over brygprocessens snævre problemstillinger. Metoden anvendes stadig ved undersøgelse af utallige organiske og uorganiske reaktioner.

I de efterfølgende mange år udførtes i begrænset omfang anvendt forskning med fokus på brygprocesserne. Først i forbindelse med fusionen af Carlsberg og Tuborg i 1970, og den efterfølgende dannelse af Carlsberg Forskningscenter i 1976, blev det første forsøgsbryggeri installeret med udstyr fra Tuborg.

Storm P.’s kendte reklameplakat for Tuborg, udgivet i 1950.

Derefter var førsteprioritet gærforædling, hvorfor den såkaldte ”Multiferm” i slutningen af 1980’erne blev designet til screening af nye gærstammer. Senere, i 1996, introduceredes et mere avanceret gærafprøvningsudstyr, der benævntes ”Octo-Duo Ferm”. Begge platforme, med Multiferm’en stadig funktionel, repræsenterer systemer udviklet specifikt for Carlsberg Laboratorium. Endelig kunne der i 2004 indvies et state-of-the-art forsøgsbryggeri, som gradvist derefter er blevet opgraderet med nyt ølbehandlingsudstyr samt tapperi.

I dag er forskningsgruppen ”Bryggeriforskning- og teknologi” en central aktør i Carlsberg Laboratoriums bryg-baserede forsknings- og udviklingsarbejde, ikke mindst fordi alle nye bygsorter, gærtyper og nye ingredienser afprøves og valideres i pilotbryggeriet før implementering i bryggerierne.

Forsøgsbryggeriet fokuserer i dag på optimering af selve brygprocessen, dvs. minimeret ressourceforbrug (”bæredygtig brygning”) – lige fra maltning af byg til fermentering og tapning af det færdige øl. Samtidig fortsætter initiativer med at forbedre ølkvaliteten generelt og sikre øllet en optimal smagsstabilitet. Således kan forbrugerne stadig regne med, at Storm P.’s ikoniske tegning gælder for alle Carlsbergs ølmærker.

Fremtidens bryggeriforskning forventes centreret omkring innovation af nye typer specialøl og metoder til brygning af disse. Desuden vil der blive fokuseret på helt nye ølbrygningsmetoder, som – hvis vellykkede – vil revolutionere måden, hvormed vi laver øl. 

En gylden fremtid for Carlsberg Laboratorium

Pionerånden lever i bedste velgående med en masse nye ambitiøse forskningsprojekter. For yderligere at styrke Carlsberg-gruppens globale initiativer blev Carlsberg Laboratorium og det af Carlsberg A/S drevne forskningscenter sammenlagt i 2015 under den fælles betegnelse Carlsberg Laboratorium (på engelsk: Carlsberg Research Laboratory). 

Ønsket er at nedbryde dels skellet mellem de mere basale og de mere anvendte forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels nedbryde skellet mellem de fire fokusområder og dermed de gamle kemiske og fysiologiske afdelinger. Der er en betydelig synergi at hente ved at tænke nyt og på tværs af de kendte strukturer og ved at inddrage nye moderne teknologier inden for bioteknologi, genomforskning, bioinformatik og nanoteknologi. Samtidig ønsker vi i højere grad at opnå en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer, der står til rådighed for firmaets bryggerirelaterede forsknings- og udviklingsprojekter. 

Opnåede resultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter eller som patentansøgninger. Specielt patentporteføljen er vokset kraftigt i de seneste år. Hver enkelt af de fire forskningsområder, eller platforme, er involveret i bryggeriets strategiske projekter, og ledes af en professor og/eller en direktør, begge med stærk faglig baggrund.

Carlsberg Laboratoriums ”nye” strategi bliver mødt med høje forventninger fra alle sider. Den markerer et innovationsløft inden for alle platforme ved at koble basal og anvendt forskning. Med strategiske samarbejder og tæt dialog med førende forskere bidrages dermed aktivt til at nå målet om Carlsberg som den globalt set mest innovative virksomhed inden for bryggerisektoren.

Læs flere årsskriftartikler

Læs mere om Carlsberg Laboratorium