Hele Årsskrift 2016 | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Årsskrift 2016

Forord af Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondets bestyrelse

Videnskaben kender ingen grænser, for viden tilhører menneskeheden og er faklen, der oplyser verden.
Louis Pasteur, 1822–1895

Semper Ardens – Altid brændende
Carl Christian Hillman Jacobsen, 1842–1914

Carlsbergfondet blev stiftet d. 25. september 1876 ved gavebrev til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Brygger J.C. Jacobsens vision var, at han ved at overdrage kontrollen af sit livsværk til rigets fremmeste videnskabsmænd ville langtidssikre ledelsen af sit bryggeri, som han stiftede i 1847. 

Beslutningen bundede i Jacobsens livslange fascination af videnskab og en tiltro til, at videnskabsmænd ville være de bedste til at sikre en høj kvalitet af produkterne samt afveje hensyn til kortsigtet profit og langsigtet strategi. Carlsbergfondet forblev indtil 1970 eneejer af Carlsberg, men efter fusionen med Tuborg i 1970 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab.

J.C. Jacobsens overdragelse af sit bryggeri til Carlsbergfondet i regi af Videnskabernes Selskab resulterede i ikke kun Danmarks, men en af verdens første erhvervsdrivende fonde efter en model, som har inspireret dannelsen af andre fonde, der i dag helt eller delvist ejer nogle af Danmarks største og mest profitable virksomheder. Modellen har naturligvis krævet løbende tilpasning til samtiden, men grundideen har vist sig uhyre stabil, og i år fejrer Carlsbergfondet således sin 140 års fødselsdag. 

Carlsbergfondet holder sig to hovedformål for øje: For det første skal fondet have bestemmende indflydelse i Carlsberg A/S. Dette sikres gennem systemet med A- og B-aktier, hvor fondet i dag ejer 30,3% af aktierne, men har 76,5% af stemmerne ved generalforsamlingen. 

For det andet forpligter Carlsbergfondet sig til at give en del af aktiedividenden tilbage til samfundet: Ifølge fundatsen fra 1876 støttes grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og derudover tilsiger fundatsen, at overskuddet skal tilfalde Ny Carlsbergfondet samt Carlsbergfondets fire såkaldte afdelinger A, B, C og D, som hver især omtales nedenfor. I anledning af Carlsbergfondets runde fødselsdag vil flere af artiklerne i nærværende årsskrift sætte fokus på både den historiske betydning af fondets uddelinger og de fremtidige visioner for dets virke.

Afdeling A: Carlsberg Laboratorium

J.C. Jacobsen var en særledes visionær person, og han stiftede Carlsberg Laboratorium i 1876 i forbindelse med udfærdigelsen af Carlsbergfondets fundats. I dag har alle større virksomheder en forsknings- og udviklingsafdeling, men det var langt fra tilfældet dengang. Indtil 1972, hvor Carlsberg Laboratorium blev en del af Carlsberg A/S, finansierede Carlsbergfondet alene hele laboratoriets drift, mens der i dag ydes et betydeligt driftstilskud fra fondet.

I 1876 var ølproduktion en vanskelig affære, der ofte fejlede på grund af bl.a. ”ølsyge”, men J.C. Jacobsen havde stor tiltro til, at disse problemer kunne løses ved en videnskabelig tilgang. Formålet med Carlsberg Laboratorium var derfor, med bryggerens egne ord, ”…at tilvejebringe et så fuldstændigt videnskabeligt grundlag for maltnings-, brygnings- og gæringsoperationerne som muligt.” 

Historien viser, at han så rigtigt. Ikke blot er konkrete problemer i produktionen af øl blevet løst, men der er samtidig blevet gjort store opdagelser, som rækker langt ud over deres oprindeligt tiltænkte virkeområde. 

Således blev den rene ølgær ”Saccharomyces carlsbergensis” isoleret i ren form for første gang i ølindustriens historie af professor Emil Chr. Hansen i 1883. Ligeledes blev pH-skalaen udviklet på Carlsberg Laboratorium af professor S.P.L. Sørensen i 1909. Grundlaget for moderne proteinforskning blev lagt med professor Linderstrøm-Langs pionerarbejde med beskrivelsen af proteiners struktur. Endelig danner professor Martin Ottosens banebrydende enzymarbejde baggrunden for virksomheden Novozymes A/S.

Med en bevilling fra Carlsbergfondet i 2015 har forskere og brygmestre ved Carlsberg Laboratorium ved en fælles kraftanstrengelse formået at frembringe en lagerøl med navnet Rebrew, der er baseret på samme gær, byg, humle, vand og opskrift, som den øl, J.C. Jacobsen fremstillede i 1883. Man kan derfor med rette betegne Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen som ”the Fathers of Lager”.

Den dag i dag er Carlsberg Laboratorium stadig en diamant i Carlsbergfamiliens smykkeskrin. Der er over de seneste år sket en nødvendig restrukturering af forskningsaktiviteterne, og fokus er nu på følgende fire områder: råmaterialer (byg), gær, ingredienser og bryggeriteknologi. Ambitionen er at bringe laboratoriet ind i en ny guldalder med fornyet fokus på de kerneopgaver, som bryggeren oprindeligt tiltænkte laboratoriet. Birgitte Skadhauges bygforskning er et fremragende eksempel herpå. 

Læs hendes årsskriftartikel.

Afdeling B: Forskningsbevillinger

Carlsbergfondet støtter fremragende grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Historisk har uddelingen af forskningsmidler været af afgørende betydning for dansk videnskab, specielt i hele perioden indtil 1968, hvor offentlige forskningsmidler endnu var en ukendt størrelse. Forskningsfyrtårne som professorerne Niels Bohr og August Krogh fik støtte fra Carlsbergfondet gennem en lang årrække, og Bohr blev i sine unge år således i stand til at rejse udenlands og dygtiggøre sig. 

Meget vigtigt er også det internationale netværk (se også årsskriftets artikel fra Dansk Center for Forskningsanalyse), som de dannede under disse rejser. I årtier var Niels Bohrs institut på Blegdamsvej internationalt centrum for udviklingen af kvante- og kernefysik, hvor Bohr var eksponent for den såkaldte Københavnerskole, mens August Krogh bragte viden om insulin til Danmark, som efterfølgende lagde grunden til nutidens største danske virksomhed, Novo Nordisk A/S. 

I dag har Carlsbergfondet stadig fokus på internationalisering af dansk forskning. Gennem rejsestipendier sender vi de bedste danske ph.d.’er ud i verden for derved at medvirke til internationalisering af dansk forskning, og vi henter de bedste postdocs tilbage til Danmark for at medvirke til generationsskiftet på de danske universiteter.

Denne støtte falder på et kritisk tidspunkt i en forskers karriere, hvor man forventes at skabe en selvstændig forskningsprofil i et nyt og ofte meget kompetitivt miljø, og mange fastansatte lektorer og professorer på danske universiteter har fået støtte fra Carlsbergfondet på et tidligt og afgørende tidspunkt i deres karriere. Carlsbergfondets bestyrelse har besluttet fremadrettet at involvere sig mere direkte i talentudviklingen som mentorer for udvalgte modtagere af postdoc-bevillinger, idet vi har registreret et behov for coaching og vejledning fra erfarne kræfter i etableringen af en selvstændig forskningskarriere.

Carlsbergfondet har en unik støtteprofil, idet en relativt stor del af uddelingerne går til humanistiske forskningsprojekter. Carlsbergfondet er således langt den største private bevillingsgiver inden for dette område. Særligt arkæologiske udgravninger i Europa og Mellemøsten og flere årtier lange projekter ved f.eks. Dansk Sprog- og Litteraturselskab, der har redigeret Ordbog over det Danske Sprog siden 1915, og Nationalmuseets ”Danmarks Kirker”, har nydt godt af støtten gennem alle årene. Som eksempler på Carlsbergfondets støtte til længerevarende humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter kan man her i årsskriftet læse Anne Marie Nielsen og Rune Frederiksens artikel om dansk arkæologi samt professor Kirsten Hastrups artikel om Grønland.

Oven i de ordinære uddelinger bevilgede Carlsbergfondet i 2016 cirka 200 mio. kr. til såkaldte Semper Ardens-projekter, der ledes af internationalt føren de professorer med en Semper Ardens (”altid brændende”) tilgang til forskningen, og som sigter mod videnskabelige nybrud. Bestyrelsen har taget aktiv del i tilblivelsen af disse flagskibsprojekter og vil også her involvere sig mere direkte end hidtil.

Carlsbergfondet støtter den excellente grundforskning og uddeler bevillinger til de bedste forskere med de bedste og mest visionære projekter. Men som et nyt aspekt beder vi i dag alle ansøgere om at forholde sig til, hvorledes deres forskning kan medvirke til at imødegå verdens store udfordringer. De globale problemer kan kun løses, hvis forskere tager ansvar (”Scientific Social Responsibility”) og arbejder sammen på tværs af traditionelle fagområder. Et godt eksempel på et tværvidenskabeligt Semper Ardens-projekt kan findes i professor Vincent Hendricks’ artikel om Center for Information og Boblestudier.

Afdeling C: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

J.C. Jacobsen havde et stærkt ønske om at fremme den danske befolknings historiske bevidsthed for herigennem at styrke nationens sammenhængskraft og overlevelsesevne. Efter Frederiksborg Slots brand i 1859 bidrog han fra begyndelsen afgørende til det store arbejde med at genrejse dette nationale monument. Hans engagement blev yderligere styrket efter nederlaget i 1864, og kulminerede i 1878 med oprettelsen af Det Nationalhistoriske Museum i det genskabte slot. 

Det Nationalhistoriske Museum blev Afdeling C i Carlsbergfondet, hvis fundats pålægger fondet at opretholde og udvikle museet. Bygningerne ejes af staten og bliver i dag administreret af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, som står for slottets vedligehold. Hertil har Carlsbergfondet og andre private fonde imidlertid også bidraget gennem årene, bl.a. til genskabelsen af Barokhaven. I 2016 genåbnede den enestående Audienssal fra Christian V’s tid efter en gennemgribende restaurering og konservering gennemført med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Brygger J.C. Jacobsen var nationalt sindet, men havde et stort internationalt udsyn. Derfor er det helt i hans ånd, når Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i disse år opbygger en mere international profil. Tusindvis af udlændinge gæster museet årligt, og det er lykkedes at indgå vigtige internationale partnerskaber. Det har bl.a. resulteret i udstillinger på højtprofilerede museer som Prins Gongs Paladsmuseum i Beijing og Katarinapaladset ved Skt. Petersborg. 

I sin egenskab af Danmarks nationale portrætgalleri afholder museet hvert andet år den internationale konkurrence ”The Carlsberg Foundation Portrait Award”, og i 2015 kunne museet, takket være en særbevilling fra Carlsbergfondet til postdoc-stipendier, indgå et forskningssamarbejde med National Portrait Gallery i London.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot rummer en sammenhængende fortælling om Danmarks historie fra middelalderen op til vor tid, og samlingen udbygges til stadighed. Takket være ekstraordinære bevillinger fra Carlsbergfondet har afdelingen for det 20. og 21. århundrede kunnet nyindrettes, og formidlingen gennem udstillinger og andre tilbud til publikum styrkes til stadighed, bl.a. ved brug af nyeste teknologiske muligheder.

Læs i øvrigt museumsdirektør Mette Skougaard og forskningschef Thomas Lyngbys artikel om emnet senere i dette årsskrift for en sammenhængende historie om Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. 

Afdeling D: Tuborgfondet

Ved fusionen med Tuborg i 1970 fik Carlsbergfamilien et nyt medlem, der ifølge dets fundats skal virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, navnlig til gavn for dansk erhvervsliv. Mange foreninger inden for kulturområdet – sport, teater og musik – har gennem årene nydt godt af Tuborgfondets uddelinger, der gør en stor forskel for det lokale foreningsliv. Endvidere støtter Tuborgfondet nogle enkelte særligt udvalgte forskningsaktiviteter som f.eks. Tuborg Center for Globalisation and Firms, ledet af professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet, og CBS Center for Civilsamfundsstudier, ledet af professor Anker Brink Lund.

I 2015 offentliggjorde Tuborgfondet en ny fokuseret strategi. Fondet støtter stadig det lokale foreningsliv, men bruger betydeligt flere ressourcer på langsigtede partnerskaber. Fokus er på de frivillige og folkelige fællesskaber, der skaber værdi og gør en forskel. Ambitionen er at være en katalysator for samspillet mellem civilsamfundets frivillige, det offentlige og erhvervslivet om at løse store samfundsproblemer på en ny og bæredygtig måde. 

Eksempelvis har fondet indgået en samarbejdsaftale med Københavns Kommune og en række frivillige civilsamfundsorganisationer med det mål at sikre en succesfuld integration af flygtninge i hovedstaden, ligesom man samarbejder med Roskilde Festival om udvikling af ledelsesværktøjer, som kan understøtte frivilliges arbejde (se direktør Anne-Marie Skovs artikel senere i årsskriftet).

Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek

Ny Carlsbergfondet blev stiftet i 1902 af J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, som – mod sin fars ønske – var en meget ivrig kunstmæcen og -samler. Samtidig gav Carl Jacobsen sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet. Ny Carlsbergfondet har gennem årene ydet uvurderlig støtte til danske museer i form af specielt kunstindkøb, men også det offentlige rum over hele landet er beriget med kunstværker fra fondet, ligesom den kunstvidenskabelige forskning nyder godt af Ny Carlsbergfondets vedholdende støtte (se professor Morten Kyndrups artikel om forskningsinitiativet).

Ny Carlsbergfondet yder også driftsstøtte til Ny Carlsberg Glyptotek, hvis bygninger og store private kunstsamling Carl Jacobsen donerede til Københavns Kommune. Museet rummer en uvurderlig samling af bl.a. græske og romerske statuer, ægyptiske fund og værker fra den franske impressionisme. I lighed med Det Nationalhistoriske Museum retter Ny Carlsberg Glyptotek i disse år også blikket mod udlandet og kuraterede i 2015 en fremragende udstilling om Gauguin til et nyt museum i Milano. 

Erfaringerne her kom et dansk publikum til gode i en radikal version af udstillingen på Glyptoteket fra april 2016. Året bød desuden på en unik udstilling med nyligt udgravede fund fra den sagnomspundne romerske by Crustumerium arrangeret i samarbejde med universitetet i Groningen og de italienske kulturmyndigheder.

Carlsbergfamilien

Sammen med Carlsbergfondets fire afdelinger udspringer Ny Carlsbergfondet, og herigennem Ny Carlsberg Glyptotek, fra samme kilde og udgør et skæbnefællesskab; alle midlerne til fondenes filantropiske virksomhed stammer fra dividenden fra aktierne i Carlsberg A/S. Vi har derfor en stærk fælles interesse i at forme billedet af Carlsbergfamilien som en vigtig og forandringsskabende enhed, der ihærdigt søger at leve op til bryggernes høje idealer. Vi stræber således til stadighed efter perfektion i alt, vi foretager os, stort som småt (”pursue perfection”).

J.C. Jacobsens idealer om samvittighedsfuldhed, ordentlighed, og nøjsomhed er i dag mere aktuelle end nogensinde, og vi har i familien en forpligtigelse til at udbrede kendskabet til vores samfundsgavnlige virke og aspirationer. I erkendelse af, at det for udenforstående kan være vanskeligt at erkende den bagvedliggende sammenhæng, har vi derfor sat fokus på den fælles identitet for Carlsbergfamilien og vil iværksætte flere tværgående initiativer og projekter, som har til formål at sende stærke, koordinerede signaler til omverdenen om vores fælles værdier. 

Carlsberg Group

Carlsberg A/S har i 2015 og 2016 gennemgået gennemgribende organisatoriske, strategiske og personalemæssige forandringer. I 2015 bød vi velkommen til virksomhedens første udenlandske CEO, Cees ’t Hart, der blev ansat til at øge værdiskabelsen i Carlsberg-gruppen og sikre en langsigtet og bæredygtig vækst. Mange virksomheder leder med lys og lygte efter en fortælling, et ”purpose”, som kan opbygge et unikt brand og inspirere medarbejderne, men i Carlsbergs tilfælde ligger det lige for at knytte an til Carlsbergfamiliens historie og værdisæt. Rebrew-projektet, som blev igangsat for at fejre Carlsberg Laboratoriums 140 års jubilæum, er netop et eksempel på en større fortælling med historiske og værdimæssige aspekter. Vi vil i fremtiden se lignende projekter, som skaber værdi for alle parter.

Konferencer på Carlsberg Akademi

J.C. Jacobsen brugte selv sin privatbolig, der i dag hedder Carlsberg Akademi, til at huse særlige arrangementer om emner, som han ønskede at fremme. Carlsbergfondet har de senere år genoptaget denne tradition og bruger Akademiet til workshops og konferencer inden for vores virkeområde.

Også i 2016 indledte fondet året i fællesskab med ”vores” postdocs; alle de postdocs, der de seneste to år havde modtaget et stipendium, var inviteret til en inspirerende netværksdag. For Carlsbergfondet er denne netværksdag en vigtig brik i støtten til unge forskere, fordi de her får mulighed for at dele faglig indsigt og sparre på tværs af videnskabelige baggrunde, hvorved dagen også er med til at fremme tværvidenskabelig tænkning. 

Carlsbergfondets stærke engagement i arkæologi stammer helt tilbage fra bryggeren og sønnen Carl, og i januar 2016 var Carlsbergfondet således vært for konferencen ”Danish Archaeology in a Globalised and Politicised World”, der med udgangspunkt i en række store arkæologiske forskningsprojekter fra ind- og udland støttet af fondet siden 2005 satte fokus på arkæologiens betydning for forståelsen af ikke kun samtiden, men også af nutiden. Arkæologi er et forskningsfelt, som i høj grad er interdisciplinært og bidrager til vidensudvikling med internationale forskningsgrupper, hvilket har central betydning for fondet. 

Med blikket i stedet stift rettet mod det 21. århundrede og fremtiden, afholdt fondet i samarbejde med Innovationsfonden i juni 2016 konferencen ”Collaboration x Innovation”. Med oplæg fra bl.a. EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moedas og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs havde konferencen til formål at sætte gang i den danske debat og tænkning om, hvordan mere og bedre samarbejde mellem vidensorganisationer og private virksomheder kan medvirke til at skabe nye produkter, serviceydelser og teknologier til gavn for dansk vækst og beskæftigelse. Dertil satte konferencen fokus på nye udviklinger inden for åben innovation og datadeling, der meget vel kan ændre hele fremtidens innovationsøkosystem.

Erhvervsdrivende fondes fremtid

Et stort studie fra CBS ved professor Steen Thomsen, støttet af bl.a. Carlsbergfondet, om de erhvervsdrivende fonde dokumenterer, at de har en signifikant positiv effekt for samfundet sammenlignet med andre ejerformer. Fondene er aktive ejere i de erhvervsvirksomheder, som de kontrollerer, med en stærk, direkte indflydelse. Med en fond som hovedaktionær kan man agere hurtigt og også mere langsigtet, mens man sikrer, at virksomheden fortsat kontrolleres fra Danmark. 

Men forudsigelighed omkring fondsregler og beskatning er vigtig, hvis danske fonde fremover skal udgøre en vigtig bidragsyder til det danske samfund. Derfor er det uheldigt, at der over de sidste 20 år er blevet oprettet meget få erhvervsdrivende fonde. Det er i dag både skattemæssigt ufordelagtigt og så kompliceret at overdrage sin erhvervsvirksomhed til en fond, at ingen, der modtager professionel rådgivning, vil benytte modellen. Derfor bør der igangsættes et udvalgsarbejde med involvering af relevante interessenter og fagpersoner med henblik på at skabe en langtidsholdbar fondsmodel, som reelt tilskynder til oprettelse af erhvervsdrivende fonde. 

Et sådant udvalg vil kunne anbefale tiltag, som vil langtidssikre ejerskabet af vigtige danske virksomheder, og samtidig styrke den filantropiske støtte til bl.a. forskning, kunst, kultur, og sociale formål. Brygger J.C. Jacobsens visionære oprettelse af Carlsbergfondet og overdragelse af sin virksomhed til fondet med henblik på at skabe varig værdi for det danske samfund kan fortsat tjene som et lysende eksempel til efterfølgelse.

Tilbage til årsskriftartiklerne