Velfærdens æstetik | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Velfærdens æstetik

Årsskriftartikel 2020

The Aesthetics of Welfare forsøger at forstå den nordiske model som et æstetisk laboratorium og udvikle en teori om ”velfærdens æstetik”.

Af Lasse Horne Kjældgaard, professor, dr.phil., ph.d., Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

“Den nordiske model” er verdensberømt. Siden 1930’erne har velfærdsstaten placeret Norden på det politiske verdenskort og er blevet stadigt mere afgørende for nordisk selvforståelse og for omverdenens opfattelse af regionen. 

Modellen repræsenterer en drøm om at kombinere individuel frihed med social tryghed der er næsten lige så kendt og kontroversiel som en anden drøm fra 1930’erne, den amerikanske, og som ofte dukker op i den politiske debat i mange lande – i forskellige former og med skiftende værdier.

Filmplakaten fra Bo Widerbergs Mannen på taket (1976).

Modellens symbolske betydning er både tydelig og betydelig og gør sig gældende nationalt, regionalt og internationalt og såvel kollektivt som individuelt. 

Inden for samfundsvidenskaberne er der en lang tradition for at analysere modellens politiske økonomi og de særlige relationer mellem individ, stat, marked og familie som den frembringer og baserer sig på, eksempelvis i social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Velfærdsstaten som innovativt ”æstetisk” laboratorium

I de seneste årtier har der desuden inden for de humanistiske fag været en tiltagende interesse for velfærdsstatens kulturelle forudsætninger og for de mangfoldige kulturelle og kunstneriske udtryksformer som forbinder sig med den. Det gælder ikke mindst for strømninger med international udbredelse. 

Hvad enten det gælder fænomener som nordisk (møbel)design, New Nordic   Cuisine, hygge, lykke, eller krimier i bog- og tv-serieform, bliver den nordiske model ofte inddraget i receptionen og markedsføringen.

Det er således velkendt at den nordiske velfærdsstat udgør et politisk og socialt eksperiment der har udviklet sig til en enestående samfundsmodel og, ja, til et globalt brand. Mindre kendt er det at den også er et innovativt ”æstetisk laboratorium”, hvor kunsten – i bred forstand – har fået nye funktioner og former. 

Hvad enten det gælder fænomener som nordisk (møbel)design, New Nordic Cuisine, hygge, lykke, eller krimier i bog- og tv-serieform, bliver den nordiske model ofte inddraget i receptionen og markedsføringen

Det er netop dette aspekt ved den nordiske model som forskningsprojektet The Aesthetics of Welfare vil sætte i fokus. Projektet fører samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningstraditioner sammen i en monografisk undersøgelse af velfærdens æstetik.

Bogen der skal komme ud af projektet, vil indkredse de forskellige æstetiske idéer og energier som stræben efter velfærd har foranlediget, men også de store æstetiske udfordringer selvsamme projekt fører med sig. 

Det vil den blandt andet gøre ved at undersøge hvordan visse problemer, paradokser og dilemmaer som ledsager velfærdsprojektet, kan være kunstnerisk produktive eller problematiske.

Men den vil også gøre det ved at se på hvordan fremtrædende træk ved den nordiske model som den komparative velfærdsstatsforskning har udpeget, korrelerer med tendenser inden for nordisk litteratur og film i efterkrigstiden. 

Det kunne for eksempel være den særlige familiepolitik og familielovgivning der findes i Norden, og som har medført en ekstremt høj grad af defamilialization, med den danske sociolog Gøsta Esping-Andersens term. Han har påpeget at de ”nordiske velfærdsstater forbliver de eneste hvor socialpolitikken er eksplicit lagt til rette med henblik på at optimere kvinders økonomiske selvstændighed”. 

Hvad betyder det som en institutionel kontekst for nordisk film og litteratur i efterkrigstiden? Tilbyder dette særlige kendetegn en forståelsesramme for visse æstetiske og sociologiske mønstre i kunsten? 

Asger Jorns maleri ”Velfærd” fra 1964.

Input til komparativ velfærdsforskning

Dette spor vil bogen forfølge videre i en række kapitler der identificerer og analyserer en række genrer og strømninger inden for international litteratur og filmkunst, som omdannes til noget nyt og anderledes i Skandinavien som følge af omplantningen til den nordiske velfærdsstat. Projektets komparative metode vil således synliggøre kulturelle mekanismer der kan medvirke til at forklare hvordan kunstneriske former ændres og tilpasses nye formål.

Et eksempel er den amerikanske procedurale politikrimi, der transformeres om til samfundskrimien, eller ”Nordic Noir”, i mødet med velfærdsstaten, hvis vilkår og problemer genren undersøger. Netop denne genre har været produktiv i nordisk litteratur og er blevet en international eksportvare i adskillige medier.

Ud fra sådanne nedslag vil The Aesthetics of Welfare forsøge at forstå den nordiske model som et æstetisk laboratorium og udvikle en teori om ”velfærdens æstetik”. Dette er tænkt som et bidrag til det fremvoksende felt af kulturstudier af den nordiske model og til den videre udvikling af internationaliseringen af feltet. Men hensigten er tillige at levere input til den komparative velfærdsstatsforskning. 

Tidligere typologiske teorier om den nordiske velfærdsstatsmodel har helt set bort fra den centrale rolle som kunst og kulturpolitik har spillet for projektet. The Aesthetics of Welfare vil derimod overveje om dette oversete træk bør regnes som et af de særlige kendetegn for den nordiske model.