Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i 2019 med et blik mod fremtiden | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i 2019 med et blik mod fremtiden

Årsskriftartikel 2020

I en verden hvor den gensidige afhængighed og integration er blevet stadig mere synlig i de seneste årtier, har museet i sine udstillinger og forskning ikke mindst været optaget af at se på Danmarks historiske samspil med andre dele af verden. Museet har herunder i partnerskab med udenlandske museer arrangeret udstillinger der dels er blevet vist på Frederiksborg, dels i udlandet, og iværksat internationale forskningsprojekter.

Mette Skougaard, direktør og Thomas Lyngby, forskningschef og museumsinspektør, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg blev grundlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1878 som Carlsbergfondets Afdeling C. Museet skal bidrage til dannelsen af historisk bevidsthed hos samfundets borgere og dermed til nationens sammenhængskraft. På museet formidles danmarkshistorien med en udstrakt brug af portrætter af fremtrædende danskere og historiemalerier af væsentlige begivenheder. Møbler og andre genstande er med til at fortælle om den kulturhistoriske udvikling. 

Museet er indrettet på Frederiksborg Slot, der har dannet ramme om kongers liv til hverdag og fest, herunder kroningsceremonier og ridderordensvæsen. Efter slotsbranden i 1859 var brygger Jacobsen den væsentligste bidragyder til slottets restaurering. Museets drift er den dag i dag finansieret ene og alene af tilskud fra Carlsbergfondet og entréindtægter mens staten står for bygningernes ydre vedligeholdelse.

Med afsæt i de tre hovedområder – danmarkshistorien, portrætkunsten og slottets historie – søger museet at være en central dannelsesinstitution i den danske offentlighed. Samlingen bliver hele tiden udvidet med nye værker der supplerer de eksisterende, og fører den up to date, så museet favner historien helt op til den nutid som uundgåeligt altid er vores udgangspunkt for at forstå hvad der er sket, og hvordan fremtiden kan formes. 

Her formidles danmarkshistorie, portrætkunst og Frederiksborg Slot ikke blot i den permanente udstilling, men også med en bred vifte af særudstillinger. Vi henvender os til voksne og børn, specialisterne, de alment interesserede og skoleelever på alle trin. Vi arrangerer konkurrencer for portrætkunstnere, og skoleelever fra hele Rigsfællesskabet kan med afsæt i materiale udviklet af museet dyste på historisk viden i udvalgte emner der er oppe i tiden. Museet forsker både specifikt i spørgsmål der relaterer til museets samlinger, i historiske og kunsthistoriske emner der vokser af vore hovedområder – gerne i samarbejde med partnere i ind- og udland der kan bidrage med nye vinkler og nyt kildemateriale.

Efter slotsbranden i 1859 var brygger Jacobsen den væsentligste bidragyder til slottets restaurering

Åbning af udstillingen ”Portraits of the World – Denmark” på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington den 13. december 2019. Michael Achers hovedværk Kunstdommerne indtager en prominent plads i Galleriets sale. Foto: Thomas Lyngby

PORTRÆT NU! og”Portraits of the World” på Smithsonian

Museet er Danmarks nationale portrætgalleri og ser det også som sin opgave at sætte fokus på denne genre i et samtidsperspektiv. Foruden at vise udstillinger med fremtrædende danske og udenlandske portrætkunstnere har museet siden 2007 arrangeret en stor nordisk portrætkonkurrence, der også har været åben for kunstnere fra udvalgte andre lande. 

I 2019-udgaven blev de nordiske kunstnere således suppleret af kolleger fra Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Aserbajdsjan. Portrætterne fra Aserbajdsjan, Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine blev indsamlet i samarbejde med Carlsberg i Ukraine, og de blev, før de kom til Frederiksborg, vist på en udstilling på Lvivarnya-museet i Lviv. Her blev der også uddelt særlige priser til tre af værkerne.

Smithsonian National Portrait Gallery havde i 2019 indbudt Frederiksborg til at samarbejde omkring deres udstilling ”Portraits of the World”

I maj åbnede hovedudstillingen på Frederiksborg, hvor Carlsbergfondets Portrætpriser blev uddelt til konkurrencens tre bedste bud på samtidsportrætkunst ligesom der blev uddelt yderligere tre specialpriser og en særlig ”Young Talent”-pris. Førsteprisen gik i år til den svenske fotograf Erik Viklund. De nordiske værker blev i efteråret udstillet på Ljungbergmuseet i Sverige.

PORTRÆT NU! er som noget helt særligt åben for værker udført i alle medier – maleri, skulptur, fotos, videoer, installationer med videre. Alle værker konkurrerer på lige vilkår – det afgørende er at en kunstner har søgt at skildre et menneske som vedkommende selv har stået ansigt til ansigt med. Herved adskiller vi os fra National Portrait Gallery i London, hvor man holder separate konkurrencer for henholdsvis malerier og fotos. Derimod er konkurrencen på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington også åben for alle medier.

Netop Smithsonian National Portrait Gallery havde i 2019 indbudt Frederiksborg til at samarbejde omkring deres udstilling ”Portraits of the World”. Konceptet er at man hvert år indbyder et andet land til at udstille et signifikant værk der bliver vist på en prominent plads i museet – i den hal der ligger i tilknytning til den permanente udstilling med portrætter af samtlige amerikanske præsidenter og særudstillingslokalerne, hvor man blandt andet viser de bedste værker fra den amerikanske portrætkonkurrence.

Fra Frederiksborg har Smithsonian lånt Michael Anchers store gruppeportræt Kunstdommerne

Fra Frederiksborg har Smithsonian lånt Michael Anchers store gruppeportræt Kunstdommerne. Ancher har her skildret kunstnerkollegerne Laurits Tuxen, P.S. Krøyer og Holger Drachmann tillige med den noget yngre J.F. Willumsen. Kunstdommerne giver et enestående indblik i dynamikken og interaktionen mellem de fire kunstnere der er ved at bedømme et værk som beskueren ikke kan se. På tværs af tid og sted føler man næsten at man er til stede og fornemmer de fire kritiske herrer der er i gang med at vurdere. 

I tilknytning til Kunstdommerne har Smithsonian arrangeret en udstilling der i en værkdialog sætter fokus på udviklingen af modernismen i forskellige kunstnermiljøer i New York City i 1900-årenes begyndelse. Disse værker er udvalgt ud fra at de belyser hvorledes fællesskab, venskab og konkurrence kan være med til at befordre kunstnerisk udvikling.

Samarbejde med Kina

”Art Works of Silk and Wool – Noble and Princely Textiles from Denmark 1600-2000”, arrangeret af Det Nationalhistoriske Museum på Prins Gongs Paladsmuseum i Beijing. Her ses udstillingens afsnit fra 1700-årene med gæster på åbningsdagen den 4. september 2020. Foto: Thomas Lyngby

Det Nationalhistoriske Museum har i en årrække udviklet samarbejder med kinesiske museer. I 2019 havde vi mulighed for at vise en udstilling fra det store museum i porcelænets hjemby Jingdezhen. Her var perfekte vilkår for produktion af porcelæn: let adgang til alle de vigtigste ingredienser i fremstillingen af det hvide guld: kaolin, kvarts og feldspat såvel som mineraler der kunne bruges til forskellige glasurer. Dertil kommer træ og kul, som tidligere var afgørende når porcelænet skulle brændes ved høje temperaturer.

Udstillingen fortalte om porcelænets historie og udbredelse fra Kina til den øvrige verden. Her var eksempler på såvel de mange typer af objekter der kan skabes af porcelæn, til dagligbrug såvel som egentlige kunstværker, ligesom der blev vist eksempler på forskellige glasurer og bemalinger. Udstillingen var et godt udgangspunkt for at gå på opdagelse i det porcelæn der er udstillet i museets interiører – kinesisk fra 16- og 1700-årene, og europæisk og dansk fra 1700-årene og fremefter. 

Museet kunne også i efteråret vise en udstilling med moderne kinesisk design fra Kunstakademiet i Shanghai. Her kunne man se eksempler på hvordan kinesiske kunsthåndværkere eksperimenterer med at forene gamle teknikker med moderne udtryksformer.

Til vore nære samarbejdspartnere på Prins Gongs Palads­museum i Beijing havde Frederiksborg arrangeret to udstillinger der åbnede i sensommeren. Den ene viste eksempler på hvorledes tekstiler har været anvendt i kongelige og adelige miljøer fra 1600-årene til i dag – i boligindretning såvel som klædedragter. I udstillingen indgik originale gobeliner, duge og polstrede møbler såvel som kopier, herunder klædedragter rekonstrueret ud fra museets portrætsamling. I interiører der knyttede sig til forskellige kulturhistoriske perioder, blev det vist, hvorledes tekstiler indgik i fester såvel som dagligliv og i iscenesættelsen af kongemagten.

At mestre broderikunsten var en fast bestanddel af tidligere tiders uddannelse, og at håndværket og traditionerne stadig er levende, blev demonstrereret i udstillingens sidste interiør, hvor museet som noget helt særligt havde fået mulighed for at låne broderi udført af H.M. Dronningen tillige med en af majestætens gallakjoler, syet af Birgitte Thaulow i 2010. 

I en pavillon i paladshaven arrangerede museet en anden udstilling med værker af den danske samtidskunstner, Kasper Eistrup. Herunder fik det kinesiske publikum mulighed for at stifte bekendtskab med den tidligere rockmusikers portræt af H.K.H. Kronprins Frederik – det værk der blev skabt til museet i 2018.

At mestre broderikunsten var en fast bestanddel af tidligere tiders uddannelse

Dannebrog 800 år og museets internationale forskningsprojekter

Året gav anledning til at fejre et historisk jubilæum – 800-året for at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanise, hvorefter de ellers trængte danskere fik overtaget og vandt over de hedenske estere. Efterfølgende overgik esterne til kristendommen og anerkendte den danske kong Valdemar Sejr som deres overherre. På selve jubilæumsdagen, Valdemarsdag den 15. juni, åbnede H.M. Dronningen en udstilling arrangeret af museet i Estlands hovedstad, Tallinn.

 height=

H.M. Dronningen deltog i festlighederne i Tallinn i forbindelse med fejringen af Dannebrogs 800-års jubilæum. Foto: Meeli-Kyttim

Udstillingen, der vil stå til og med sommeren 2020, bliver vist i et af tårnene i Tallinns gamle bymur, ”Kiek in de Kök”. Først handler det om slaget og tiden der fulgte, hvor Estland 1219-1346 var regeret af de danske konger. Der bliver også fortalt om brugen af Dannebrog og de tre løver fra det danske rigsvåben siden hen – i Danmark og i Estland – herunder om Dannebrogordenen.

For Frederiksborgs gæster er der ligeledes – i Valdemarssalen – arrangeret en udstilling i anledning af Dannebrog-jubilæet. Den fortæller generelt om de baltiske korstog og den dansk-estiske fællestid. Herunder har vi med udgangspunkt i en skitse forestillende slaget ved Lyndanise, malet af Henrik Olrik i 1885, fået udført en fotostat på lærred der visualiserer det store vægmaleri som brygger Jacobsen oprindeligt ønskede til salen, men som aldrig blev fuldført.

Ved åbningen i Tallinn uddelte Dronningen to stipendier til en dansk og en estisk historiker, der i de kommende to år skal forske i dansk-estisk historie. Den danske postdoc er tilknyttet Frederiksborg, den estiske Tallinn Bymuseum og universitetet i Tartu. Stipendierne er finansieret af Carlsbergfondet. Tilsvarende fik vi i 2019 igangsat det dansk-islandske forskningsprojekt, der har to stipendiater tilknyttet henholdsvis Frederiksborg og Islands Nationalmuseum og Universitet. 

Temaet for projektet er brugen af den norrøne oldtid i dannelsen af dansk og islandsk identitet, og det blev lanceret i anledning af 100-året for at Island blev en selvstændig og suveræn stat i personalunion med Danmark, den 1. december 2018. Også dette stipendium er blevet til takket være en særbevilling fra Carlsbergfondet.

Og hvad nu? 

Mens dette skrives, ser vi en anden fremtid i møde. Frederiksborg, der normalt har åbent hver dag, året rundt, er i øjeblikket lukket. Kontrasten er ekstrem i forhold til de seneste år, hvor museets mange tiltag sammen med en international turisme i vækst har skabt høje besøgstal år efter år. I 2019 havde vi således det tredjehøjeste besøgstal i museets historie med 284.825 gæster. Når det forhåbentligt snart atter bliver forsvarligt at åbne museet, må vi forvente, at besøgstallene bliver anderledes moderate.

Museet vil fortsat søge at være en central dannelsesinstitution for historisk viden der vil møde danskerne hvor de er

Den hastige globale udbredelse af coronaen med fatale konsekvenser for mange af verdens samfund og økonomier er en følge af den øgede globalisering, hvor mennesker og varer bevæger sig frit rundt på kryds og tværs af kontinenter. Hvordan pandemien og dens eftervirkninger vil påvirke globaliseringen, er det endnu for tidligt at spå noget endegyldigt om. Men uanset hvad, så lever vi stadig i en verden hvor vi på en lang række områder er afhængige af hinanden, og der vil stadig være behov for at kende sit eget lands historie og kunne se den som vekselvirkende med andre lande når man skal danne sig overblik og ruste sig til fremtiden. 

Museet vil fortsat søge at være en central dannelsesinstitution for historisk viden der vil møde danskerne hvor de er. For øjeblikket via de virtuelle besøg, der er blevet stillet til rådighed på museets hjemmeside. Senere på året er der planlagt endnu en historiedyst, denne gang med udgangspunkt i Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Intet kan dog matche et virkeligt besøg på Frederiksborg, og vi glæder os til igen at tage imod hver en gæst der kommer her.

Besøg Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg