Til projektoversigt

Palmyrenske gravportrætter mellem korpus, konflikt og kunstmarked

Årsskriftartikel 2020

En ny 3D-rekonstruktion af Hairans grav baseret på information fra Palmyra Portræt Projektet. Foto: Scott McAvoy og Rubina Raja

Palmyra Portræt Projektet har siden 2012 indsamlet og studeret ca. 4000 gravportrætter fra Palmyra. Det er verdens største gruppe antikke gravportrætter fra ét sted og en unik arkæologisk og kunsthistorisk materialegruppe. Ødelæggelserne efter borgerkrigen i Syrien gør projektet vigtigere end nogen sinde.

Af Rubina Raja, professor, dr.phil. (oxon) Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Gravportrætterne fra Palmyra, den berømte oaseby i den syriske ørken, udgør den største gruppe portrætter af afdøde individer fra ét sted i den antikke verden, hvilket gør materialet centralt for den klassiske arkæologi og kunsthistorien. Den største samling af disse portrætter uden for Syrien findes på Ny Carlsberg Glyptotek – primært indkøbt af Carl Jacobsen og i mindre grad Johannes Elith Østrup (i det sene 19. årh.) og Harald Ingholt (i det tidlige 20. årh.). Sidstnævnte udførte arkæologisk feltarbejde i Palmyra omhandlende stedets mange hundrede underjordiske grave. 

Kombinationen af at ville indsamle og studere disse portrætter samt udforske den lange danske forskningsinteresse i Palmyra lagde grunden til Palmyra Portræt Projektet. Da krigen i Syrien eskalerede, blev Palmyra udsat for ekstensiv ødelæggelse og plyndring, og arkæologiske genstande blev eksporteret til det internationale kunstmarked. Det blev derfor ligeledes nødvendigt for projektet at forholde sig til den omfangsrige diskussion af kulturarvsbeskyttelse.

STAY CURIOUS: Palmyra og antikkens sociale medie

De døde palmyrenere – en spejling af Palmyras samfundsværdier i romertiden

Ud over at give os et uovertruffent overblik over hvorledes tidens moder og trends udviklede sig hen over 300 år, er de palmyrenske gravportrætter en direkte spejling af samfundselitens værdier. Vi kan se hvordan familier fremstillede deres afdøde familiemedlemmer – som gode og stærke fædre, dydige og smukke mødre, uskyldige og legende børn samt rige og vigtige bedste- og oldeforældre. Intet var overladt til tilfældighederne i de palmyrenske portrætter, der alle var udført i den lokale kalksten og indimellem bærer farvespor der giver os indblik i den rigdom som portrætterne var udtryk for.

Databasen, der gøres tilgængelig online, kommer til at udgøre en central ressource både i forsknings- og formidlingsverdenen og bliver et vigtigt redskab i forhold til at studere samlingshistorie og proveniens

Skønheden fra Palmyra udgravet under Harald Ingholts kampagne i Palmyra i 1928 og indkøbt til Ny Carlsberg Glyptoteks samling med midler fra Rask Ørsted Fondet.

Foto: Palmyra Portræt Projektet med tilladelse fra Ny Carlsberg Glyptotek

Gravportrætterne skal ses som pendant til de talrige statuer i det offentlige rum, hvoraf kun få har overlevet til i dag, men som vi kender fra indskrifterne der var opsat på søjletromlerne langs Palmyras centrale gader. Statuer af mændene fyldte mest da Palmyra var et patriarkalsk samfund baseret på storfamilier med et mandligt overhoved. Dog ved vi at vigtige kvinder også fik opstillet statuer, og at der eksisterede børnestatuer; blandt andre fik Zenobia – Palmyras leder i nogle få år og grunden til byens fald i 272 e.v.t. – opstillet æresstatuer i det offentlige rum.

Palmyra Portræt Projektets korpus

Palmyra Portræt Projektet

har resulteret i flere end 100 publikationer. Det færdige korpus forberedes til udgivelse i 2021 og bliver en omfattende oversigt over de ca. 4000 gravportrætter fra Palmyra. Projektet har ændret markant på vores viden om tradition og innovation – både i Palmyra og i den antikke verden generelt – og bidraget med viden omkring økonomiske systemer, produktionsøkonomi, social status, køns-balance i samfundet, religion og demografi.

I forbindelse med særudstillingen Vejen til Palmyra udgav Rubina Raja et nyt samlings-katalog over de palmyrenske genstande på Ny Carlsberg Glyptotek og redigerede sam-men med Anne Marie Nielsen et udstillings-katalog. I Carlsbergfondets årsskrift 2016 skrev Rubina Raja om den danske Palmyra-forsknings historie, og i 2019 udgav Rubina Raja sammen med Eva Mortensen Store Danske Arkæologer; bogen inkluderer bl.a. et kapitel om Harald Ingholt og beskriver flere danske projekter støttet af Carlsbergfondet.
Projektet kan følges på au.dk

For at studere portrætterne så systematisk som muligt og gøre korpusset offentligt tilgængeligt blev der udviklet en portrætdatabase. Der er p.t. samlet nærved 4000 portrætter, langt flere end man vidste eksisterede. 

Det er muligt at studere disse i detaljer samt at forske i deres samlingshistorie igennem databasen. Dertil er databasen korreleret til information omkring portrætternes in situ-situationer i gravene, herunder de ca. 40 grave som Ingholt udgravede. 

Dette har gjort databasen til et centralt forskningsredskab, og igennem arbejdet med portrætterne og Ingholts udgravningsbeskrivelser har det været muligt at lave nye, digitale rekonstruktioner af oprindelige gravkamre. Også i forbindelse med den illegale kulturarvshandel, som er eskaleret under krigen, er databasen blevet et vigtigt redskab. 

Projektet har derfor opnået status som samarbejdspartner med talrige forskningsinstitutioner og kulturarvsorganisationer verden over og har formået at krydse faggrænser ved at holde fokus på detaljerne og vigtigheden af at indhente og validere information om hvert eneste portræt i databasen.

Vejen til Palmyra igennem Danmark – en særudstilling på Ny Carlsberg Glyptotek

Skitse af Hairans grav af Harald Ingholt. Dagbogsside fra en af Harald Ingholts udgravningsdagbøger. Palmyra Portræt Projektet med tilladelse fra Ny Carlsberg Glyptotek

Den første samling projektet studerede, var Ny Carlsberg Glyptoteks Palmyrasamling. I 2019 kulminerede samarbejdet mellem projektet og museet i en særudstilling, som blev kurateret af museumsinspektør Anne Marie Nielsen og Rubina Raja og involverede en række andre fagligheder, såsom udstillings- og lyddesign. 

Udstillingen modtog flotte anmeldelser i ind- og udland på grund af det høje faglige niveau og den professionelle museologiske indsats og er et udtryk for hvorledes forskning og formidling kan gå hånd i hånd.

Palmyrenske gravportrætter mellem korpus, konflikt og kunstmarked

Projektet forbereder lige nu korpusset til publikation, både i trykt og open access-form. Databasen, der gøres tilgængelig online, kommer til at udgøre en central ressource både i forsknings- og formidlingsverdenen og bliver et vigtigt redskab i forhold til at studere samlingshistorie og proveniens. 

Korpuspublikationen vil udgøre et standardværk der understreger den klassisk arkæologiske portrætforsknings vigtighed inden for de humanistiske videnskaber.