Carlsberg Laboratorium har gennem tiden leveret banebrydende forskningsresultater og revolutioneret moderne ølbrygning. Det var i laboratoriet på Valby Bakke, ølgær blev rendyrket, og pH-skalaen blev opfundet. Senest har forskere udviklet bygtypen Null-LOX, som giver øl væsentligt mere friskhed samt en bedre og mere stabil skumkvalitet. Carlsbergfondet har haft betydelig indflydelse på udviklingen af Carlsberg Laboratorium siden dets oprettelse i 1875.
Carlsberg Laboratorium – godt øl er brygget på videnskab
Carlsbergs stifter, J.C. Jacobsen, var drevet af spørgsmålet: Hvordan brygger man det bedste øl af højeste kvalitet? Derfor grundlagde han i 1875 Carlsberg Laboratorium. Han var overbevist om, at for at kunne forbedre øllets kvalitet måtte han forstå øllets kemi og de involverede organismers fysiologi.
Som brygger var han hele sit liv optaget af at tilegne sig den nyeste viden. Som helt ung gik han til forelæsninger af H.C. Ørsted i ”Selskabet for Naturlærens Udbredelse”, idet familien ikke havde råd til at sende ham på Københavns Universitet. Her indså han, hvordan opdagelser inden for naturvidenskaben havde øget produktiviteten og kvaliteten inden for en lang række industrier. Den tankegang, mente han, kunne overføres til ølbrygningens kunst. Senere rejste han rundt til bryggerkolleger over hele Europa og udvekslede erfaringer og bragte ny viden og inspiration tilbage til Carlsberg.
Siden laboratoriets oprettelse har formålet med forskningen på stedet været krystalklart. Nemlig at udvikle øl “til den størst mulige fuldkommenhed” og være et mønstereksempel på ølbrygning i Danmark og i resten af verden. Formålet bygger på J.C. Jacobsens ”De Gyldne Ord”, som er indgraveret i en marmortavle over indgangsporten ved Carlsbergs hovedsæde. For forskningsenhedens ansatte fungerer de som et pejlemærke og et håndgribeligt kvalitetsløfte.
”Ved bryggeriets drift skal det være det stadige formaal uden hensyn til den øjeblikkelige fordel at udvikle fabrikationen til den størst mulige fuldkommenhed saaledes at dette bryggeri og dets produkter altid kunne staa som et mønster og ved deres eksempel virke til at ølbryggeriet her i landet holdes paa et højt og hæderligt standpunkt.”
Carlsberg Laboratorium forsker i blandt andet byg og humle for at sikre optimale råvarer til ølbrygning af høj kvalitet.
Carlsberg Laboratorium arbejder i dag på at udvikle nye muligheder inden for ølbrygning og bioteknologi. Forskningen er fokuseret inden for fire hovedområder: råmaterialer, gær og fermentering, nye ingredienser og bryggeriforskning, -teknologi og –kvalitet.
Revolutionerende resultater
Carlsberg Laboratorium har gennem tiden leveret en række banebrydende forskningsresultater og er et forbillede for moderne ølbrygning, anden videntung virksomhed og naturvidenskaben som sådan.
Emil Chr. Hansen, forstander og gæringsfysiolog på Carlsberg Laboratorium (1842-1909), udviklede en metode til rendyrkning af gær, der revolutionerede industriel ølproduktion.
Nogle af laboratoriets mest markante forskere og vigtigste videnskabelige gennembrud er:
Rendyrkning af gær – Emil Chr. Hansen
Emil Chr. Hansen var forstander for Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling fra 1879 til 1909. Han udviklede den første metode til rendyrkning af gær, som fik afgørende betydning for Carlsberg, og som revolutionerede den internationale gærindustri.
Kjeldahl-analysen – Johan Kjeldahl
Johan Kjeldahl var forstander for Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling fra 1876 til 1900. Han udviklede en metode til generel bestemmelse af nitrogenmængden i organiske forbindelser og råmaterialer. Metoden blev kendt som Kjeldahl-analysen.
pH-skalaen – S.P.L. Sørensen
S.P.L. Sørensen var forstander for Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling fra 1901 til 1938. Han indførte pH-begrebet til angivelse af en opløsnings surhedsgrad og påviste pH-værdiens betydning i biokemiske reaktioner, herunder i ølbrygning.
Proteinkemi, dynamik og enzymer – K.U. Linderstrøm-Lang
K.U. Linderstrøm-Lang var forstander for Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling fra 1938 til 1959. Linderstrøm-Lang frembragte banebrydende viden om proteiners kemi, i særdeleshed om proteolytiske enzymer og proteiners dynamiske strukturer.
Genmanipulering af gærceller – Øjvind Winge
Øjvind Winge var leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling fra 1933 til 1956. Øjvind Winges forskning førte til opdagelsen af gærcellens kønnede formering. Desuden var Øjvind Winge en passioneret forædler af maltbyg og humle.
Opdagelse af subtilisin – Martin Ottesen
Martin Ottesen var leder af Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling fra 1959 til 1987. Et vigtigt resultat fra hans tid var den uventede opdagelse af omdannelsen af ægalbumin til plakalbumin. Han fandt frem til, at årsagen var mikrobiel forurening forårsaget af bakterien Bacillus subtilis, som udskilte det proteolytisk enzym subtilisin. Han var pioner inden for området ”begrænset proteolyse”.
Nye bygsorter – Birgitte Skadhauge
Birgitte Skadhauge er i dag forskningsdirektør for Carlsberg Laboratorium og har forsket ved laboratoriet siden 1996. Birgitte Skadhauges forskningsresultater omhandler blandt andet udviklingen af klimaresistent byg og den såkaldte Null-LOX-byg, der giver øllet mere friskhed, længere holdbarhed og en bedre og mere stabil skumkvalitet.
Rebrew Projektet – Erik Lund
I 2014 lykkedes det Carlsbergs gærforskere at isolere den oprindelige Carlsberggær fra en gammel flaske fundet i kældrene under bryggeriet. Erik Lund er chef brygmester på Carlsberg Laboratorium og i 2016 stod han sammen med kolleger i Carlsbergs bygforædlingsafdeling bag genskabelsen af den første lagerøl brygget på den originale gærkultur fra 1883. Øllen er nu på markedet under navnet ”Carlsberg 1883”. Til dagligt forsker han i optimering af brygprocessen specielt med henblik på at reducere klimapåvirkningen og øge ølkvaliteten.
Sekventering af byggenomet – Christoph Dockter
Sekventering af byggenomet - International Barley Sequencing Consortium (IBSC).
Byg er den fjerde største kornafgrøde og en af de vigtigste råvarer til produktion af øl og andre drikkevarer. Et internationalt forskningskonsortium, heriblandt Carlsberg Research Laboratory, har over de sidste 10 år sekventeret det store og komplekse byggenom. Dette digitale referencegenom af høj kvalitet er en milepæl inden for kornforædling – fundamentet for udvikling af ny maltbyg til bæredygtig brygning og grundlaget for en hurtig fremadrettet produktion af nye klimaresistente afgrøder.
Together Towards Zero – Arvid Garde
Carlsberg Laboratorium har en lang historik for samfundsengagement, hvorfor også bæredygtighedsdagsordenen en blevet en integreret del af laboratoriets dna, senest med dedikeret forskning indenfor vand- og energibesparelse. Siden 2018 har Laboratoriet huset en gruppe på 6 unge, men højt specialiserede forskere, der har til opgave at tilvejebringe tekniske løsninger på Carlsbergs langsigtede mål om at halvere det totale vandforbrug, samt gøre samtlige bryggerier CO
2 neutrale inden 2030. Forskningsindsatsen er initieret med primær fokus på oprensning og genanvendelse af vand og kemikalier fra de omfattende rengøringsprocedurer i bryggeriet, samt optimering af energiløsninger gennem modellering og simulering af bryggeriets masse- og energibalancer – ved at skabe en såkaldt digital tvilling, hvor nye teknologier kan evalueres i et virtuelt miljø før de evt. implementeres.
Forskningsdirektør på Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge på besøg i en af Carlsbergs forsøgsmarker.
Til oversigt