2016 Sekventering af byggenomet Carlsberg Laboratorium deltager i sekventering af byggenomet som de første nogensinde i historien
2016 Rebrew Carlsberg Laboratorium genbrygger lagerøl fra 1883 ved hjælp af den oprindelige rene gær. Bedriften skete efter et spektakulært fund af én af de allerførste Carlsberg-øl i en gammel kælder på Carlsberg i København.
2015 Forskning fusionerer Carlsberg Laboratorium og Carlsberg Research Center integreres fuldt ud under navnet Carlsberg Laboratorium (Carlsberg Research Laboratory). Carlsbergfondet overtager ejerskabet af Carlsberg Akademi.
2013 Finansiel fleksibilitet For at skabe større finansiel fleksibilitet justerer Carlsbergfondet igen sin fundats. Kapitalejerskabet på 25 % bliver ophævet. Fondet skal dog stadig eje aktier med ret til mindst 51 % af stemmerne.
2008 Carlsberg bliver til Carlsberg Group Carlsberg overtager halvdelen af Scottish & Newcastle og får fuld kontrol over bl.a. en række russiske og baltiske bryggerier – herunder Baltika Breweries. Carlsberg ændrer ved samme lejlighed navn til Carlsberg Group.
2007 A- og B-aktier Carlsbergfondet justerer sin oprindelige fundats. Kapitalejerskabskravet bliver ændret fra 51 % til 25 % med ret til mindst 51 % af stemmerne. Dette er sikret i kraft af forskellen på A- og B-aktier. Carlsbergfondets fundats 51%
2001 Orkla fusion Carlsberg fusionerer med Orkla og får en udvidet samarbejdsaftale med bryggeriet Scottish & Newcastle om aktiviteter i Østeuropa.
2000 Fundatsen justeres Carlsbergfondet justerer fundatsen, hvilket åbner mulighed for at stifte dattervirksomheder med væsentlig indflydelse.
1991 Tuborgfondet, som støtter kultur-, erhvervs- og idrætsliv, blev etableret af Tuborg Bryggeri I 1931. Carlsberg og Tuborg bryggerierne fusionerede i 1970. I 1991 bliver Tuborgfondet en afdeling under Carlsbergfondet.
1976 Carlsberg Forskningscenter Carlsberg Forskningscenter etableres med Carlsberg Laboratorium som en central afdeling.
1972 Malaysia Carlsberg Laboratoriet overflyttes til Carlsberg A/S. Carlsberg bygger sit første bryggeri i Asien – i Malaysia. I årene efter åbner en række bryggerier både i Europa og Asien.
1970 De Forenede Bryggerier A/S Carlsberg og Tuborg fusionerer. Selskabets navn bliver De Forenede Bryggerier A/S, Carlsberg Bryggerierne og Tuborg Bryggerierne.
1968 Globalt bryggeri Carlsberg bygger sit første bryggeri i udlandet i Blantyre, Malawi, som et led i bistandshjælpen til det afrikanske land.
1954 England England er Carlsbergs største eksportland. Hver 12. dag sejler et skib lastet med Carlsberg-øl til England.
1914 Carl Jacobsen dør Carl Jacobsen dør og bliver begravet i Jesuskirken som han opførte i 1891 som et mausoleum for ham og hans familie.
1913 Den lille Havfrue Carl Jacobsen donerer Den Lille Havfrue til København, som senere bliver vartegn for hele byen.
1909 pH opfindes Professor S.P.L. Sørensen på Carlsberg Laboratorium opfinder den nye måleenhed pH, hvorved man kan beskrive, hvor surt eller basisk et stof er. S. P. L. Sørensen Kemiker 09/01/1868 - 12/02/1939
1902 Carl Jacobsen opretter Ny Carlsbergfondet, der støtter kunst og kunstvidenskab. Ved samme lejlighed overdrager han bryggeriet Ny Carlsberg til Carlsbergfondet. De to bryggerier har nu fælles ejer. Ny Carlsbergfondet får ansvar for Ny Carlsberg Glyptotek.
1887 J.C. Jacobsen dør J.C. Jacobsen dør under en rejse til Rom. Carlsbergfondet overtager ejerskabet og driften af Gamle Carlsberg.
1884 Det Nationalhistoriske Museum J.C. Jacobsen overdrager Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot til Carlsbergfondet.
1883 Rendyrkning af ølgær Emil Chr. Hansen, professor på Carlsberg Laboratorium, gør sin epokegørende opdagelse: en metode til rendyrkning af ølgær. Metoden bliver ikke patenteret, men stilles gratis til rådighed for alle. Emil Chr. Hansen Mycologist 08/05/1842 - 27/08/1909
1882 Gamle Carlsberg Anneksbryggeriet fusioneres med J.C. Jacobsens bryggeri. For at undgå navneforvirring mellem Carlsberg og Ny Carlsberg omdøber J.C. Jacobsen sit bryggeri til Gamle Carlsberg.
1881 Ny Carlsberg Bryggeri Carl Jacobsen opfører bryggeriet Ny Carlsberg Bryggeri, som indvies den 14. august.
1876 Carlsbergfondet Den 25. september 1876 bliver Carlsbergfondet oprettet og modtager samtidig en donation på 1 million kr. til fondets grundkapital. J.C. Jacobsen beder samtidig Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab udpege Carlsbergfondets femmands bestyrelse. Carlsbergfondet overtager driften af Carlsberg Laboratorium.
1871 Anneksbryggeri J.C. Jacobsen giver Carl Jacobsen et anneksbryggeri, hvor Carl selv kan brygge øl. Her ses anneksbryggeriet med skyllegården i forgrunden.
1869 Kina J.C. Jacobsen sender øl til Fjernøsten og Kina for at undersøge, om øllet har en kvalitet, der gør det holdbart til eksport.
1847 Carlsberg Bryggeri Carlsberg Bryggeri bliver grundlagt. Det første bryg står klart den 10. november.
1845 Undergæret øl J.C. Jacobsen begynder at brygge undergæret øl. Han rejser til München og afhenter undergær fra brygger Sedlmayr. På rejsen hjem, der foregår med diligence, holder han gæren frisk ved at køle den under en vandpost ved hvert stop. Han har ombygget en hatteæske til at rumme beholderen med gær.
1842 Carl Jacobsen bliver født J.C. Jacobsens søn Carl bliver født. J.C. Jacobsen foretager sin anden studierejse til Tyskland, Tjekkoslovakiet, Østrig og Italien.
1836 Langes Bryggeri J.C. Jacobsen tager på sin første studierejse til Langes Bryggeri i Altona og Hamborg for at studere brygning af undergæret øl.
1835 Hvidtølsbryggeri J.C. Jacobsens far, Chresten Jacobsen, dør. J.C. Jacobsen overtager faderens hvidtølsbryggeri.