Carl får succes med ølbrygningen og opfører et nyt bryggeri kaldet Ny Carlsberg. J.C. og Carl bliver konkurrenter, og der opstår uenighed og strid mellem dem.

J.C. Jacobsen stifter Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og forestår store dele af Slottets genopbygning efter branden i 1859.

Den 25. september bliver Carlsbergfondet oprettet ved et gavebrev til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. J.C. Jacobsen skriver personligt både fundats og statutter og sender dem til selskabet. Carlsbergfondets fundats bliver kongeligt konfirmeret den 18. oktober 1876.

J.C. Jacobsen opretter Carlsberg Laboratorium, som bliver en af verdens mest banebrydende forskningsenheder.

J.C. Jacobsen udvider og bygger Anneksbryggeriet, som han udlejer til sin søn. Carl er på dette tidspunkt også uddannet brygger.

J.C., Laura og Carl flytter fra lejligheden i Brolæggerstræde til den nye hovedbygning på Carlsberg (i dag Carlsberg Akademi).

J.C. Jacobsen besøger bryggeriet Zum Späten i München. Herfra hjembringer han en undergær, som i de følgende år udgør stammen i Carlsbergs ølproduktion.

J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, bliver født.

Bryggeren J.C. Jacobsen smager for første gang bajersk øl i København. Kort tid efter tager han til Hamborg for at studere gæringsprocessen og teknikken bag det velsmagende tyske øl.

Faderen Christen Jacobsen dør, og J.C. Jacobsen overtager bryggeriet i Brolæggerstræde sammen med moderen.

J.C. Jacobsen møder Laura Holst, som han gifter sig med i 1839. Gennem Lauras fætre, der studerer i København, får J.C. Jacobsen indblik i den akademiske verden. Han går bl.a. til forelæsninger i biologi og kemi.

De gamle bryggerlav bliver ophævet, og bryggerfaget bliver dermed et frit erhverv, som enhver kan udøve.