Efter en omfattende restaurering over et par år fra 2019 til slutningen af 2021 er Carlsberg Akademi ført tilbage til sit oprindelige og prægtige udtryk, som brygger J. C. Jacobsen havde tænkt det, da han opførte villaen som privat familiebolig i midten af 1800-tallet. Gå på opdagelse i de fantastiske fotografier fanget af fotograf Anders Sune Berg.
Pompeji
Væksthuset Pompeji ligner i dag sig selv - mest synligt er de nye lamper over kolonnaden. Glastaget er hovedrestaureret, hvor hvert stykke glas nænsomt er taget ud, og alle stålrammer er blevet afrenset, rustbeskyttet og malet



Spisestuen
Spisestuen har fået restaureret de særegne dekorationer med både ornamenter fra bryggerens tid samt blomsterranker, der blev tilføjet kort før, Niels Bohr flyttede ind i æresboligen i 1932.



Kaptajnens Værelse
Rekontruktionen af bryggerens personlige arbejdsværelse er udført med en kombination af originale møbler, som bryggeren selv anskaffede, samt enkelte kopier og gamle møbler fra perioden.


Vinterhaven
Vinterhaven, der forbinder Carlsberg Akademi og Pompeji, huser den nyeste udsmykning skabt i et samarbejde mellem arkitekt Kristine Jensen og billedkunstner Cahrine Raben Davidsen. 16 store krukker med titlen Aurora Consurgens er først drejet og derefter støbt i Bronze.



Havestuen

Lauras Værelse

J. C. Jacobsens have
J. C. Jacobsens have har over sommeren i 2017 gennemgået renovationer, der har haft til formål at bringe haven nærmere sin orprindelige stand. Blandt andet blev den sø, som bryggeren oprindeligt havde fået anlagt, samt en række både oprindelige og nye stisystember, genetableret.


