Et moede i Videnskabernes Selskab | Carlsbergfondet

P.S. Krøyers maleri: ”Et møde i Videnskabernes Selskab”

Mødesalen på 1. sal med P.S. Krøyers maleri på bagvæggen.

Det monumentale maleri "Et møde i Videnskabernes Selskab" er blandt de mest bemærkelsesværdige kunstværker i Carlsbergfondets domicil. Værket er malet af Peter Severin Krøyer i 1897 og pryder endevæggen i Videnskabernes Selskab Gl. Mødesal på 1. sal. Bag billedet er også en historie om menneskelige relationer og en fortælling om det 19. århundredes væsentligste frembringelser.

Det er et tænkt møde i Videnskabernes Selskab, som er foreviget på P.S. Krøyers billede, der blev til på bestilling af Carlsbergfondet afgivet i 1895. Billedet afbilder i alt niogfyrre intenst lyttende videnskabsmænd og selskabets ældste medlem professor Japetus Steenstrup som foredragende.

Et billede bliver til

Krøyer tog fat på arbejdet kort før jul 1895 og overværede de fleste af selskabets møder i vinteren 1895-96 for at gøre forstudier til billedet. Forstudierne og det tænkte, afbildede møde fandt således sted i den gamle mødesal i Prinsens Palais, som i dag huser Nationalmuseet.

Billedet var dog beregnet til ophængning i den nye bygning, der var under opførsel for Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab: Nemlig på grunden over for Ny Carlsberg Glyptotek, og her fik det også sin plads. Først i et sidelokale og senere for endevæggen i Videnskabernes Selskabs mødesal.

Maleriet "Et Møde i Videnskabernes Selskab" (1897) hænger i mødesalen på 1. sal. i Carlsbergfondets domicil.

Krøyer blev færdig med billedet efter først en rejse til Italien og siden sit ophold i Skagen. Han afleverede sit mesterværk kort før jul 1897. Prisen endte med at blive 30.000 kr., hvad der svarer til godt 2,1 mio. kr. i dag.

Et konstrueret fremmøde

Krøyer havde i det store hele fået frie hænder med hensyn til personernes placering på billedet. Dog skulle han fortrinsvist anbringe ældre medlemmer på mere fremtrædende pladser i billedets forgrund. Det lå også fast, at selskabets præsident, kemikeren Julius Thomsen skulle sidde midt for bordet med selskabets æresmedlem, kronprins Frederik og selskabets sekretær, matematikeren H.G. Zeuthen overfor.

Det var også på forhånd bestemt, at selskabets ældste medlem, polyhistor, zoolog og arkæolog Japetus Steenstrup skulle afbildes som foredragende, selv om han ikke længere kom i selskabet. Derved undgik man diskussion om, hvem det ellers skulle være.

Antallet af tilstedeværende medlemmer på maleriet afslører ligeledes mødet som en tænkt situation: Som regel var kun godt halvdelen af selskabets halvtreds medlemmer til stede ved møderne, så en sprængfyldt sal som på billedet var i sig selv en konstruktion.

Berømte skikkelser

Den tilsyneladende vrimmel af skikkelser fastholdes af en stram komposition. Foredragsholderen står i øjenhøjde med sin søn, historikeren Johannes Steenstrup. I billedets midte sidder selskabets præsident Julius Thomsen ved siden af kronprins Frederik.

Midt i billedet mellem de to centralt placerede lysestager ses selskabets to i rang fornemste medlemmer nemlig de to tidligere ministre, fhv. justitsminister og Nationalbankdirektør J. Nellemann og direktøren for Fængselsvæsenet, fhv. og senere kultusminister C. Goos, der begge var juridiske professorer.

At der tales, markeres diskret af den hånd, som den på det tidspunkt tunghøre kunsthistoriker Julius Lange holder op bag øret. I øvrigt er medlemmerne grupperet stående eller siddende omkring bordet, der i den anledning er gjort kunstigt langt.

Bag overfladen lurede stærke spændinger

Krøyers billede af et møde i Videnskabernes Selskab er ikke blot et øjebliksbillede af danske videnskabsmænd. Summen af portrætter fastholder tillige nogle hovedstrømninger i dansk lærdomshistorie, som har rødder langt tilbage i 1800-tallet.

Bag billedet er der også en historie at fortælle om menneskelige relationer, om venskaber og uvenskaber på tværs af faggrænser eller netop fremkaldt af faglige uoverensstemmelser. Også i videnskabens ideelle verden indtager misundelsen sin plads.

Bag overfladen lurede stærke spændinger. Nogle af dem var af menneskelig eller faglig art. Om man var for eller imod Georg Brandes, eller hvilket synspunkt man havde på samtidens politiske situation. Da Krøyer malede sit billede, var provisorieårenes bitre strid mellem Højre og Venstre netop afsluttet, men stadig sad en højreregering ved magten.

Når mangfoldigheden samler sig som en kunstnerisk enhed

Kunstneren Krøyer formår at fastholde indtrykket af nogle af samfundets ledende personligheder omkring århundredskiftet, da han afbildede videnskaben i en fornemt koncentreret lytteposition. Hver enkelt af de afbildede havde, da billedet blev malet, ydet sit bidrag til det 19. århundredes videnskab, og mange af disse bidrag fik betydning langt ind i det kommende århundrede.

Men ligesom Videnskabernes Selskabs medlemstal er begrænset, så alle mulige kvalificerede ikke uden videre kan indvælges, er en beskrivelse af mændene på Krøyers billede heller ikke udtømmende, når det gælder dansk videnskab omkring århundredeskiftet.

Ideen bag et videnskabeligt akademi som Videnskabernes Selskab er, at fagene trods deres forskellighed dog udgør en enhed, nemlig videnskaben. Styrken i Krøyers mesterværk er at holde mangfoldigheden sammen også som en kunstnerisk enhed.

Det var, hvad hans gamle ven, kunsthistorikeren Julius Lange, havde udtrykt med ordene: ”At et kunstværk skal være i harmoni med sig selv i sin helhed og sine enkeltheder, vil sige, at det skal virke med en samlet kraft”.

Artiklen er en sammenfatning af Dr. jur et phil Ditlev Tamms artikel fra 2001. 

Læs den i sin fulde længde her.

Udlån af Krøyers maleri

Krøyers maleri 'Et møde i Videnskabernes Selskab' blev i forbindelse med udstillingen Mesterværker - Krøyer på bestilling taget ned og flyttet til Skagens Museum. Videoen nedenfor viser processen med at få det enorme maleri på næsten 15 kvadratmeter ned fra væggen og ud af Carlsbergfondets bygning.