A.F. van Mehren, V. Fausbøll, Herman Møller og Karl Verner | Carlsbergfondet

A.F. van Mehren, V. Fausbøll, H. Møller og K. Verner

A.F. van Mehren, V. Fausbøll, H. Møller og K. Verner

Professor A.F. van Mehren der sidder langt fremme i billedets højre side og var Universitetets første professor i arabisk, et fag, der efter at Napoleons felttog i Ægypten havde vakt interesse for orientalismen, var blevet et nyt lærefag ved europæiske universiteter. Van Mehrens studier i arabisk retorik kendes endnu, og han var en fremragende kender af Avicenna og Averroes og anden arabisk filosofi. 

Den orientalske filologi var også V. Fausbølls område, og han var grundlægger af ordbogen over det indiske Palisprog, mens Herman Møller søgte at påvise slægtskab mellem semitiske og indoeuropæiske sprog. 

Karl Verner var internationalt kendt for sine studier af den germanske lydforskydning, hvor han lagde navn til den såkaldte »Verners lov«. L.F.A. Wimmer var en fremtrædende runolog.