Hieronymus Georg Zeuthen og Julius Petersen | Carlsbergfondet

H. G. Zeuthen og J. Petersen

Dansk matematik var siden 1870erne kommet ind i en frugtbar udvikling, der kunne aflæses af de mange betydelige matematikere, der i 1890erne var medlem af Videnskabernes Selskab. De to dominerende skikkelser inden for dansk matematik omkring århundredskiftet var Hieronymus Georg Zeuthen, der var sekretær i Videnskabernes Selskab, og Julius Petersen, der på Krøyers billede sidder lige bag ved Zeuthen. 

De to var jævnaldrende og skolekammerater fra Sorø, og de blev begge professorer i matematik ved Københavns Universitet. Med Zeuthen og Julius Petersen opnåede dansk matematik international anerkendelse. Zeuthen havde disputeret om keglesnitssystemer og interesserede sig for matematikkens historie, som han publicerede en række værker om, bl.a. Keglesnitslæren i Oldtiden, 1885 og Matematikkens Historie, 1893.

Julius Petersen følte et stærkt socialt engagement og havde i 1871 udsendt en pjece om forholdene for arbejderbefolkningen i København. Han var i 1872 sammen med Holger Drachmann med til at danne en støtteforening for Georg Brandes og samme år også en nationaløkonomisk forening. Han skrev også en lærebog i geometri, som blev oversat til bl.a. fransk og stadig udkommer, og også hans Methader og Theorier, 1866, blev oversat til talrige sprog. 

Internationalt kendt er hans grafteoretiske arbejder kaldet Petersengrafen. Han var også med til at danne Matematisk Forening sammen med Thorvald Thiele, der var professor i astronomi, men som også havde store matematiske interesser, og tillige var en fremtrædende statistiker.