Japetus Steenstrup | Carlsbergfondet

Japetus Steenstrup

Selskabets ældste medlem, den på billedet foredragende Japetus Steenstrup var en polyhistor, zoolog, arkæolog og meget andet, og det bind om den ældste Danmarkshistorie, som Johannes Steenstrup forfattede, var skrevet med stor pietet over for faderens nu ikke længere helt tidssvarende betragtninger over landets ældste historie.

På Krøyers billede fremtræder Steenstrup som en affældig, let diabolsk olding med krogede kloagtige hænder, men endnu med et skarpt blik. Han havde spillet en hovedrolle i den såkaldte Steenstrup-Schiødte-strid, som for lang tid havde delt landets zoologer. Krøyer selv havde i sit barndomshjem mærket til striden. Hans stedfader var zoologen Henrik Krøyer, en ekspert i danske fisk og snyltekrebs. Som 10-årig hjalp Krøyer med til at tegne til et værk om snyltekrebs. Krøyer hørte til Schiødtes parti, og han havde den skuffelse at blive forbigået til en stilling som inspektør ved Det kgl. naturhistoriske Museum og at se et professorat i zoologi besat med Japetus Steenstrup, som utvivlsomt på det tidspunkt stod som det store talent.

Steenstrup var en af grundlæggerne af dansk mosearkæologi, og det var ham, som prægede ordet køkkenmødding for de fund af østersskaller i lag, der viste hen til en bestemt stenalderkultur. Han studerede fisk, blæksprutter og andre marinedyr og et væld af andre zoologiske emner. Man har bebrejdet ham en spekulativ tilgang til nogle af studierne, men hans ry som en af århundredets mest fremtrædende naturvidenskabsmænd stod fast. Omkring ham samledes en talrig kreds af zoologer.

Tilbage til 'Et møde i Videnskabernes Selskab'