Carlsbergfondets sekretariat søger engagerede, imødekommende og dygtige studentermedhjælpere til at bemande Fondets reception én eller to dage om ugen.
Jobbet:
De daglige opgaver vil blandt andet omfatte:
- Modtagelse af gæster
- Telefonomstilling
- Besvarelse af mails
- Oprydning efter møder
- Bestilling og administration af kontorartikler, bøger og abonnementer
- Assistance ved afholdelse af arrangementer
- Diverse ad-hoc opgaver for sekretariatet
Dine kompetencer:
- Du er imødekommende, serviceminded og hjælpsom
- Du taler og skriver flydende engelsk på et højt niveau
- Du kan arbejde sikkert i Microsoft Office pakken
- Du har mindst 2 år tilbage af din uddannelse
- Du har mulighed for at arbejde fleksibelt
Vi tilbyder:
Et varieret studiejob, der giver dig et godt indblik i, hvordan en erhvervsdrivende forskningsfond arbejder. Du bliver en del af et engageret og stærkt sekretariat, hvor faglighed og kvalitet er i højsædet, og hvor vi løfter i flok.
Arbejdsomfanget ligger mellem 7,5 og 15 timer om ugen i sekretariatets åbningstid, som er kl. 8.30-16.00 i hverdagene.
Arbejdssted: H.C. Andersens Boulevard 35, København og ved eksterne arrangementer.
Ansøgningsfrist senest 31. maj 2022. Send din ansøgning og dit CV til Louise Rømert, lr@carlsbergfondet.dk. Samtaler holdes løbende.
Læs mere om Carlsbergfondet