Til bevillingsoversigt

Multidisciplinary Catalysis

Carlsbergfondets ”Semper Ardens” forskningsprojekter

Beskrivelse

Når sædcellen trænger ind i ægget i livmoderen, starter livet. Livet, som vi kender det, er baseret på en lang række katalytiske reaktioner, og disse er grundlaget for asymmetri i vores krop og har endvidere enorm indflydelse på vores kultur. Betydningen af katalyse for vores liv og samfund kan ikke overvurderes: 80 % af alle produkter stammer fra katalyse, mere end 20 % af verdens økonomi afhænger af katalyse, og 70 % af nitrogenet i vores krop hidrører fra én katalytisk reaktion.

Forskningen vil kombinere katalyse og moderne laser- og fotokemi, samt andet højteknologisk udstyr, med computerberegninger for at udvikle nye metoder til fremstilling af molekylære byggeklodser. Disse nye fremstillingsmetoder forventes at kunne anvendes til fremstillingen af molekylære byggeklodser, som vil kunne integreres i nogle af fremtidens produkter i det moderne samfund. Et væsentligt aspekt i projektet er også udviklingen af grønnere processer - med mindre miljøbelastende affald - til fremstillingen af komplekser kemiske forbindelser.