Skadhauge er uddannet genetiker og planteforsker og har hele sin karriere været knyttet til Carlsberg Laboratorium. Allerede som studerende blev hun optaget af samspillet mellem genetik, kemi og kvalitet i kornsorter, og siden 2014 har hun som forskningsdirektør haft det overordnede ansvar for laboratoriets forskning. Hun arbejder i krydsfeltet mellem biologi, råvarer og brygning med det dobbelte mål at styrke brygkvalitet og bidrage til et mere bæredygtigt fødevaresystem gennem anvendelse af grundvidenskabelig viden.

Arbejdet bygger på Carlsberg Laboratoriums mangeårige styrkeposition inden for genomer og genetik. Gennem årtier har laboratoriet kortlagt gener og egenskaber i gær, byg og humle og som det første bryggeri fuldt sekvenseret genomerne for centrale bryg-ingredienser og delt dem åbent i videnskabelige publikationer. Denne viden fungerer både som et forskningsmæssigt fundament og som et praktisk redskab for plante- og mikrobeforædling.

Et højdepunkt i Skadhauges arbejde er udviklingen af FIND-IT, en banebrydende metode til klassisk forædling, som ikke ændrer planters arvemateriale som med GMO. Med FIND-IT kan forskere på få uger finde sjældne, men værdifulde, egenskaber i store populationer af organismer som byg, ris og gær. Det gør det muligt at forkorte forædlingsprocesser fra årtier til måneder og bane vejen for mere robuste afgrøder og en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Disse muligheder udnyttes i arbejdet med at udvikle klimatolerante råvarer til brygning. Skadhauge leder udviklingen af nye bygsorter, der kan modstå tørke, varme og kraftig regn, samtidig med at de kan optimeres til brygningens kvalitetskrav. Blandt de seneste udviklinger er FRESHMALT – en ny bygtype, som kan reducere behovet for energikrævende malttørring – og NULL-LOX-byg, der kan sænke energiforbruget, forlænge øllets holdbarhed og bidrage til klarere øl og bedre skum.

Et centralt forskningsspørgsmål angår frøets evne til at regulere, hvornår det skal spire. I et stort internationalt samarbejde har Skadhauge været med til at vise, at genet MKK3 fungerer som en slags biologisk reguleringsknap. Nogle varianter giver hurtig og ensartet spiring, mens andre holder frøet i dvale længere og beskytter afgrøden mod at spire for tidligt under fugtige forhold – et problem, der kan føre til store tab på marken. Studierne viser også, at forskellige udgaver af genet gennem historien er blevet udvalgt, så de passer til lokale klimaer og dyrkningsformer. På den måde bærer den samme planteart spor af både klima, landbrug og kultur.

Samtidig adresserer Skadhauges forskning nye forbrugerbehov inden for moderation og trivsel. Ved at kombinere råvareudvikling, gærbiologi og procesinnovation arbejdes der med alkoholfri fermentering og løsninger med mindre sukker og færre kalorier, hvor naturlighed er et centralt pejlemærke. En nyere udvikling er en 0,0 %-gær, der kan fermentere uden at danne alkohol og dermed både forbedre smagen og reducere behovet for energikrævende alkoholfjernelse.

Under Skadhauges ledelse er Carlsberg Laboratorium blevet et sted, hvor nye genetiske indsigter hurtigt finder vej fra laboratoriet og ud i praksis. Her omsættes viden om vækst, stofskifte og kvalitet til løsninger, der kan mærkes i både mark og bryghus og hos forbrugeren. Hun viderefører dermed en grundlæggende Carlsberg-tanke om, at høj, langsigtet kvalitet begynder med dyb forståelse. I dag handler det om at koble molekylær viden med konkrete innovationer, der adresserer klimaudfordringer, ressourceforbrug og forbrugernes fremtidige forventninger.

Kapitlet er skrevet af Asser Pelle.