Månedens Forsker Kim Ryholt

Jeg startede med at læse egyptologi på Københavns Universitet i 1988. Jeg er født i USA, men har boet i Danmark stort set hele mit liv. I løbet af min studietid tog jeg blandt andet til Boston, hvor jeg var heldig at komme i praktik på Museum of Fine Arts. Her lærte jeg en masse nyttigt om museumsverdenen, og selvom det nu er over 30 år siden, kan jeg huske, at det var en helt ny verden, der her åbnede sig.

Senere tog jeg også til Berlin og Würzburg for at læse på to af filologiens højborge. De ophold skulle komme til at præge min akademiske løbebane sidenhen. Faktisk var det min vejleder på egyptologistudiet, lektor Paul John Frandsen, der sendte mig afsted. Han havde nemlig udset mig til at skulle arbejde på Papyrus Carlsberg Samlingen, når jeg var blevet kandidat. 

Samlingen havde på det tidspunkt ligget urørt hen siden 1960’erne, hvor den sidste forsker i Danmark, der var i stand til at arbejde med teksterne, var død. Nu var det tid til at genoplive den, og der blev startet et tiårigt projekt op med midler fra Carlsbergfondet, som jeg blev en del af. Det blev min første rigtige ilddåb i det møjsommelige arbejde, som det er at forske i papyri.

De mange manuskripter blev fundet deponeret under hovedtemplet i oldtidsbyen Tebtunis og omfatter minutiøse beskrivelser af oldegyptisk religion af både teoretisk og praktisk karakter, såvel som videnskabelige tekster og historiske fortællinger. De udgør kort fortalt en guldgrube af information om templernes virke og egypternes religiøse liv fra det 3. århundrede f.v.t.

Det er et utrolig værdifuldt materiale, men også ganske svært at arbejde med. En del af teksterne er skrevet med den såkaldte hieratiske skrift, som en del egyptologer behersker, men de fleste er affattet på den demotiske skrift. Sidstnævnte arbejder kun et meget begrænset antal forskere med på verdensplan. Teksterne er altså ikke skrevet med hieroglyffer, som de fleste kender. 

Hieroglyffer er det, vi kalder en monumental skrift - altså en skrift bestående af billedtegn, som det ville være alt for besværlig at benytte i mere ordrige tekster. Egypterne anvendte derfor nogle afledte skrifter. For at kunne gå rigtigt ned i samlingens indhold blev jeg i en periode sendt til Tyskland for at få undervisning i både den hieratiske og demotiske skrift.

Da jeg trådte til som leder af Papyrus Carlsberg Samlingen, var det første gang, at der kom en fast medarbejder på samlingen. Dengang var der kun omkring 50 af teksterne, der var katalogiseret og beskrevet. Der var altså et stort arbejde foran os for at skabe overblik over samlingens helhed.

Jeg startede med at gå alt det materiale igennem, som mine forgængere havde arbejdet med. Man skal huske på, at papyrusmanuskripterne består af mindre fragmenter. Du skal forestille dig, at du har 500 bøger, som er revet i stykker og blandet sammen, samtidig med at de fleste stykker er forsvundet. Dertil kommer, at de fleste af teksterne er unikt overleverede.

Man skal altså starte med at samle tekststumper – ofte i frimærkestørrelse - inden man kan begynde at læse og oversætte teksterne i deres helhed. Det er som at lægge et puslespil, men vel at mærke uden et låg med et motiv, som man kan kigge på.

Det første projekt, som blev gennemført i årene 1989 til 1999, gik netop ud på at samle og skabe overblik over de tusindvis af tekststumper, som findes i samlingen. Det skabte et rigtig godt fundament for den senere forskning.

I 2004 nåede vi op på at have omkring 400 tekster, der var blevet identificeret og havde fået inventarnumre. Konkret foregår arbejdet med at sammenstykke og katalogisere ved, at man analyserer de enkelte fragmenters skrift og indhold, hvorefter de, der hører sammen, bliver samlet. Herefter scannes og opbevares de imellem glas. Det sker ved, at de bliver lagt mellem to stykker glas, der tapes sammen. Det er den metode, som i dag benyttes over hele verden til at montere papyri.

Fra den del af samlingen, der blev indkøbt i 1930erne, er der i dag katalogiseret over 900 manuskripter, hvoraf over halvdelen stammer fra tempelbiblioteket i Tebtunis. Men der er også andre tekster, der stammer fra præsternes dagligdag, herunder skøder og ægteskabskontrakter. Sidstnævnte kunne indgås for at sikre kvinder ret til en form for hustrubidrag, hvis hun skulle blive forladt af ægtemanden.

I dag har vi efterhånden fået et ret godt overblik over samlingen, der fysisk primært befinder sig på Københavns Universitet Amager. Der er dog andre dele af det gamle tempelbibliotek, der havnede i samlinger i udlandet, og derudover udgraves der stadig papyri i Tebtunis. 

Arbejdet med disse tekster kræver i sagens natur også et bredt internationalt samarbejde, og jeg bruger en betydelig del af min tid på at koordinere de initiativer og projekter, vi deltager i. Heri ligger også at spotte og træne en ny generation af dygtige egyptologer med gode filologiske kundskaber. 

Der er stadig materiale til mange års forskning i samlingen, og eksempelvis arbejder to talentfulde unge kvindelige forskere i øjeblikket med et større antal medicinske tekster.

Videnskabelig litteratur fra oldtiden omhandler blandt meget andet medicin og matematik. Men datidens vigtigste videnskab var varselstagning. En af de største aha-oplevelser, jeg har haft, var, da jeg erfarede, at en række astrologiske tekster på egyptisk og græsk, som jeg havde arbejdet indgående med, også havde floreret i den judeo-arabiske kulturkreds på forskellige semitiske sprog. 

Disse tekster tager udgangspunkt i stjernen Sirius, der blev observeret helt tilbage fra pyramidetiden cirka 2500 f.v.t., og den judeo-arabiske tradition strækker sig helt frem til det 19. århundrede. Det er jo næsten ufatteligt, at vi her har et fænomen, der kan dokumenteres igennem mere end 4000 år.

En anden særlig oplevelse, som jeg særligt husker, skyldes en tese, jeg fremsatte i min afhandling om Anden Mellemtid. Den gik ud på, at der havde eksisteret et lokalt dynasti af hidtil ukendte konger i det vigtige kultcenter Abydos. Tesen om eksistensen af dette mindre, selvstændige dynasti fik en blandet modtagelse. Nogle forskere afviste det pure, mens andre fandt det plausibelt. 

I 2013 skete der så det, at en af mine amerikanske kolleger under udgravninger i Abydos faktisk fandt den kongelige gravplads, hvilket bekræftede eksistensen af det dynasti, jeg havde argumenteret for 16 år tidligere.

Det var jo fantastisk at opleve dette - og heldigt at gravene blev opdaget netop nu efter at have ligget der i mere end 3500 år. Det viste sig, at der ganske rigtigt var tale om en række lokale konger med yderst begrænsede ressourcer. De synes decideret at have været fattige. Deres små, ydmyge grave er bygget af genbrugsmateriale, og selv deres gravudstyr var genbrug.

Er der noget, jeg gerne vil nå i løbet af min karriere, er det at gennemføre et omfattende studie af de kulturkampe, der udspillede sig i Egypten og de andre samtidige samfund op igennem det første årtusinde f.v.t. og ind i romertiden. Kulturkampene handlede om hvilke folkeslag, der eksempelvis var først og bedst indenfor diverse områder, og som endte i blodige sammenstød. Det fænomen har aldrig været genstand for en omfattende undersøgelse. 

Måske fordi det fordrer, at man går i dybden med den enorme mængde litteratur og sætter en lang række tekster ind i en bred sammenhæng, der omfatter alt fra identitetsdannelse til den offentlige mening om politiske emner og værdier i samtiden.

Tag eksempelvis fortællingen om Kleopatra fra den periode, hvor Octavian og Marcus Antonius sloges om magten i Egypten. Hun blev hængt ud for at være både promiskuøs og en drukkenbolt, og Egypten blev generelt latterliggjort. Vel at mærke af en række lærde skribenter som støttede Oktavian under en konkret politisk kontekst, som borgerkrigen udgjorde. Dette forhold kom til at skabe grobund for en racisme over for egypterne, der hang ved langt ind i eftertiden.

De her kulturkampe er noget af det, jeg igennem de senere år har arbejdet med i Semper Ardens-forskningsprojektet ’Trauma, Imitatio and the Invention of History’. Udfordringen er, at det er et af de projekter, der vokser i takt med erkendelsen, og jeg er derfor endnu ikke i mål. Og her må jeg sige, at hvis der er noget, jeg har savnet i mit arbejdsliv – og stadig savner – er det tid. Døgnet måtte gerne være lidt længere ...

BEVILLING FINDES IKKE