Til oversigt

Bakterier kan bekæmpe bladlus i landbruget

Bladlus er et af de mest berygtede skadedyr inden for landbruget. Ved at anvende bakterier har insektforskere fra Aalborg Universitet og University of Melbourne imidlertid fundet en metode til at kontrollere bladlus på en bæredygtig måde. Opdagelsen er gjort med støtte fra Carlsbergfondet.

Det er godt nyt for landbruget, at danske insektforskere fra Aalborg Universitet har fundet en måde at bekæmpe en af markens største fjender – bladlusen - med biologisk krigsførelse og helt uden brug af pesticider.

I et nyt studie gennemført sammen med forskere fra University of Melbourne har forskerne vist, at man ved at indføre en specifik bakterie i en art af bladlus kan ændre bladlusens egenskaber, så den mister evnen til at gøre skade. Det er særligt bakterier, der lever indeni insekter – også kaldet endosymbionter – som forskerne har haft kig på.

Opdagelsen er for nylig publiceret i tidsskriftet ’Proceedings of the National Academy of Sciences’ (PNAS).

"Ved at bruge denne bakterie kan vi ændre bladlusens egenskaber, så den bliver mindre tolerant over for stress og dårligere til at formere sig," forklarer Torsten Nygård Kristensen, der er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og arbejder på projektet ’Climate futures experimental greenhouse and insectary infrastructure’ støttet af Carlsbergfondet.

Mere miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse

Bladlus skader konkret afgrøder ved at tage næring fra dem og sprede plantevira. Bekæmpelsen af dem har traditionelt bestået i at benytte pesticider.

Men ved at manipulere med bakterierne kan forskerne nu altså potentielt styre og reducere bladluspopulationer på marker og dermed minimere risikoen for spredning af plantevirus. Det åbner op for en mere bæredygtig tilgang til skadedyrsbekæmpelse generelt.

"Resultaterne af vores undersøgelse viser, at bakterier kan være nøglen til at erstatte pesticider og skabe mere miljøvenlige løsninger inden for landbrugssektoren," forklarer Torsten Nygård Kristensen.

Metoden bekæmper også spredning af dengue og malaria

Forskernes arbejde bygger på årtiers undersøgelser, der viser, at endosymbionter har vidtrækkende virkninger på insekter. Et eksempel er Wolbachia-bakterier, der er almindelige blandt insekter. Når de overføres til myg, kan de blokere transmissionen af denguevirus. På samme måde håber forskerne altså, at deres resultater er første skridt mod en ny anvendelse af endosymbionter til kontrol af bladlusplager.

"Samme metode bruges i tropiske områder til at kontrollere myg, der spreder tropiske sygdomme som malaria og dengue, så potentialet er enormt," tilføjer Torsten Nygård Kristensen.

Arbejdet er hidtil udført i laboratoriet, men der er planer om at opstarte drivhusstudier. Forskningen er dog stadig i et tidligt stadie, men forskerne er optimistiske med hensyn til metodens anvendelser på sigt.

Læs artiklen ‘A rapidly spreading deleterious aphid endosymbiont that uses horizontal as well as vertical transmission’ i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)

Læs mere om Torsten Nygård Kristensens projekt ’Climate futures experimental greenhouse and insectary infrastructure’ støttet af Carlsbergfondet

Læs mere om studiet hos Aalborg Universitet



Til oversigt