Til oversigt

Dansk Sproghistorie fuldendes med sjette bind om ’forfatternes dansk’

Med sjette og sidste bind af storværket ’Dansk Sproghistorie’ fuldendes den første gennemgribende beskrivelse af dansk, siden Peter Skautrups ’Det danske Sprogs Historie’ udkom i årene 1944-1970. Værket, der fra starten har været støttet af Carlsbergfondet, kommer hele vejen rundt om det danske sprog - fra de ældste runeindskrifter til nutidens Facebook-opslag.

Siden første bind af Dansk Sproghistorie udkom i 2016, har yderligere fem bind om alt fra udtale over grammatik til ordbetydninger set dagens lys. Det sidste af disse udkom i sidste uge under titlen ’Forfatternes dansk’, som sætter kronen på det omfattende værk, der kommer omkring såvel de ældste runeindskrifter som sprogbrug på sociale medier.

I bind seks beskrives udviklingen af sproglig og litterær stil, og det vises, hvordan oversættelser har påvirket det danske ordforråd og brugen af faste vendinger. Konkret omfatter bindet en generel beskrivelse af stilidealer, stilforskydninger og stilistiske virkemidler gennem tiderne i skrevne tekster og i forskellige talesprogsgenrer.

Guldhorn med runeindskrift.

Ligeledes behandles indflydelse på dansk ordforråd og fraseologi fra oversættelser af markante fremmedsprogede værker, og der gives sprogkarakteristikker af 20 forfattere som eksempelvis 1500-tallets Anders Sørensen Vedel og vor tids Klaus Rifbjerg, der har haft indflydelse på samtidens danske sprog og måske endda har haft blivende indflydelse på sproget.


Sprog i Danmark og dansk i verden

’Dansk Sproghistorie’ er den første samlede beskrivelse af dansk, siden Peter Skautrups ’Det danske Sprogs Historie’ udkom i årene 1944-1970. Siden dengang har det videnskabelige arbejde med sprog ændret sig, nye discipliner er kommet til, og der stilles andre krav til de videnskabelige metoder. Der manglede således en tidssvarende beskrivelse af det danske sprog baseret på den nyeste viden på området og med anvendelse af de nyeste landvindinger inden for de enkelte discipliner.

Hele 92 eksperter inden for udforskningen af alle dele af det danske sprog har leveret bidrag til ’Dansk Sproghistorie’, og bag det store arbejde med at koordinere og redigere de mange bidrag har stået Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der har en lang tradition for at udgive ordbøger og sprogbeskrivelser. Værket er udgivet på Aarhus Universitetsforlag og har fra starten været støttet af Carlsbergfondet.

SMS’er, chatbeskeder og Facebookopdateringer er blandt kilderne til bind fire, ’Dansk i brug’.

Værket kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu. Desuden kortlægger det den afgørende betydning, som sproget har for kultur og identitet. Bag de mange kapitler står en lang række sprogforskere, der kyndigt indfører i, hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Værket giver også indblik i, hvordan man taler og bruger dansk i det øvrige Norden og blandt danske udvandrere, ligesom det undersøger, hvad der sker, når sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. Læserne bliver endvidere introduceret til markante skønlitterære forfattere og deres måde at bruge sproget på.

Fra sprogets byggesten til jiddisch i Danmark

Konkret beskriver ’Dansk Sproghistorie’ dansk fra et væld af synsvinkler. Værket består af seks emneopdelte bind, og hvert emne behandles kronologisk i en række enkeltkapitler, skrevet af den mest kompetente og kyndige forsker inden for det pågældende emne.

Første bind af ’Dansk Sproghistorie’ udkom i 2016 med titlen ’Dansk tager form’. Bindet fortæller, hvordan dansk fra vikingetiden og op gennem middelalderen skilte sig ud som et selvstændigt sprog i Norden samt om forskellige måder at beskrive sprog og skrive sproghistorie på.

Andet bind fra 2018 med titlen ’Ord for ord for ord’ handler om sprogets byggesten, ordene. Heri kan man blandt andet læse om, hvordan de skrevne ord gennem historien har været stavet, og hvilke lyde der har været brugt i udtalen af dansk. Der fortælles om arveord, låneord og fremmedord samt om, hvordan nye ord før og nu dannes ved sammensætning og afledning.

I 2019 udkom bindet ’Bøjning og bygning’, der dels beskriver udviklingen og forenklingen af ordenes bøjning gennem tiden, og dels beskriver ordenes forskellige roller i opbygningen af sætninger. I særskilte kapitler fortælles dialekternes og sociolekternes særtræk og udvikling.

Seriens fjerde bind ’Dansk i brug’, der udkom i 2020, beretter om, hvordan almensproget gennem tiden er blevet påvirket af forskellige sproglige genrer som juridisk sprog, bibeloversættelser og salmer samt mere folkelige genrer som folkeviser, højskolesang og ordsprog – fra middelalderens første lovtekster over 1700-tallets aviser til nutidens sprog på de sociale medier. Bindet rummer også kapitler om, hvordan vi i Danmark er blevet undervist i dansk, og hvordan den sproglige standardisering opstod.

Men ’Dansk Sproghistorie’ beskriver ikke kun det danske sprog i Danmark. I det femte bind ’Dansk i samspil’, der udkom i 2021, kortlægges den indflydelse, som dansk har haft uden for Danmark, samt hvordan andre sprog har påvirket dansk inden for landets grænser. Heri introduceres man til, hvordan andre sprog som latin, tysk og jiddisch samt serbokroatisk, urdu, arabisk, russisk og ikke mindst engelsk har afsat spor gennem det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde med andre lande.

En sproghistorie til almen dannelse

Med det nu udkomne bind seks tilbyder ’Dansk Sproghistorie’ samlet set et væld af nye indsigter i det danske sprogs udvikling og i samspillet mellem sprog og samfund, herunder den stadige og gensidige udveksling mellem dansk og andre sprog. Det er da også en af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ambitioner med ’Dansk Sproghistorie’, at værket skal anspore til sproglig refleksion og opmærksomhed hos sine læsere og dermed ikke blot gøre den enkelte læser klogere, men tillige styrke kvaliteten af den offentlige samtale.

Læs mere og se og hør supplerende materiale på Dansk Sproghistorie

Læs mere om Dansk Sproghistorie og værkets redaktion hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til Dansk Sproghistorie hos Aarhus universitetsforlag



Til oversigt