Fremkomsten af skove sænkede alligevel ikke temperaturen på Jorden

I dag kan man næsten ikke forestille sig en verden uden træer. Men for længe siden var Jorden kun bevokset med små busklignende planter. Siden dengang er fremkomsten af skove blevet koblet til en sænkning af CO₂-niveauet i Jordens atmosfære og dermed udvikling af et koldere klima.

Nu peger et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications imidlertid på, at det ikke var træerne, der var afgørende for, at klimaet blev koldere. Studiet, der er gennemført af forskere på Københavns Universitet, viser, at de små såkaldte karplanter, der eksisterede på Jorden for 385 millioner år siden, måske havde større betydning for ændringer i klimaet end hidtil antaget.

”Vi mener, at det er fremkomsten af de primitive karplanter og ikke skovene, der giver størst CO₂-fald. Det skyldes, at karplanterne har et sparsomt rodnet og har sværere ved at holde næringen i jorden. Derfor har de et større behov for at optage ny næring fra undergrunden, og det sker gennem forvitring af mineralerne i jorden,” siger studiets førsteforfatter Tais W. Dahl, der er lektor på Globe Institute på Københavns Universitet og har modtaget støtte fra Carlsbergfondet til feltarbejde i forbindelse med studiet.

Forvitring spiller en nøglerolle

Ved at kigge på både levende planter og ældgamle fossile planter har forskerne kunnet bestemme mængden af CO₂ i Jordens atmosfære på det tidspunkt, hvor planterne levede. Det gør det muligt at bestemme CO₂-niveauet på Jorden til forskellige tider mere nøjagtigt. Herudfra argumenterer de, at mindre ændringer i CO₂-niveauet kan have haft større indvirken på klimaet end hidtil antaget. Studiet kan derfor give en ny og bedre forståelse af de processer, der styrer klimaet på Jorden. Og ikke mindst hvilken rolle, træer potentielt spiller for klimaet i dag.

Jordens klima-sensitivitet er generelt omdiskuteret, fordi der er mange processer, herunder skydannelse, vanddamp og havstrømme, der spiller ind og kan forstærke temperaturudsving. Også den såkaldte ”forvitring” spiller en særlig rolle i forståelsen af, hvordan CO₂-niveauet i atmosfæren kan mindskes.

”Der er to grunde til, at planter fjerner CO₂ fra atmosfæren. Den ene er den, vi nok først tænker på, hvor det er planten selv, der optager CO₂ og laver sukkerstoffer. Men en plante tager også næring fra den jord eller sten, den står i, ved at opløse stenpartiklerne gennem kemisk forvitring. I den proces bruges CO₂ til at opløse mineralerne i jorden. Det er faktisk den primære årsag til, at træer og planter over længere tid nedbringer CO₂-niveauet,” forklarer Tais W. Dahl.

Træer er godt for biodiversiteten

Det er også grunden til, at træerne måske ikke har så stor betydning, som Tais W. Dahl og hans kollegaers forgængere troede. Træer er nemlig ikke lige så gode til at forvitre som de mindre planter.

”Planterne har et større behov for at tage næringen fra mineraler i jorden, og det skaber mere forvitring. Træerne står ét sted og har effektive rodnet, der blandt andet er med til at holde på næringen, og det skaber et mere lukket system. Derfor forvitrer træer mindre end de primitive planter over tid, og det er denne nye forvitring, der primært sørger for, at træer og planter er med til at fjerne CO₂ fra atmosfæren,” forklarer Tais W. Dahl.

Men skal vi så begynde at plante en masse lave karplanter i stedet for træer og skove, så vi kan begrænse CO₂-indholdet i atmosfæren? Ikke helt, mener Tais W. Dahl.

”Træer er gode af andre grunde, for eksempel for biodiversitet. Og så er det vigtigt at huske, at løsningerne på klimaudfordringerne i dag ikke udelukkende kan findes i øget forvitring, men kræver mange tiltag.”