Kokasser og hestepærer afslører kostvaner blandt vilde heste og kvæg i Mols Bjerge

Forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum har gennem et år indsamlet og analyseret miljø-DNA fra hestepærer og kokasser i Mols Bjerge. Formålet har været et undersøge, hvordan vildhestenes og vildkvægets kostvaner ændrer sig med årstidernes skiften.

I en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Molecular Ecology konkluderer forskerne nu, at vildhestene i Mols Bjerge spiser alsidig kost hele året, mens vildkvæget indskrænker deres menu om vinteren.

De analyserede hestepærer og kokasser stammer fra vildtlevende Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer, der går i Molslaboratoriets 120 hektar store indhegning i Mols Bjerge. Som led i et projekt med såkaldt trofisk rewilding - der går ud på at genudsætte store arter for at fremme selvregulerede økosystemer - har de store planteædende pattedyr siden 2016 skullet dække deres energibehov ud fra den føde, de selv finder på arealet uden menneskets indblanding.

Heste spiser varieret hele året

I det nye studie tegner forskerne et billede af, hvordan de to arter supplerer hinanden, når det kommer til at genskabe de naturlige processer, der er forudsætningen for en høj artsrigdom i området.

Hestene spiser varieret hele året. Sommermenuen består af både græs og urter foruden træer og buske som eg, gyvel og brombærbuske, mens der er mere græs, træer og buske på menuen om vinteren.

Kvæget derimod viser sig at være mindre alsidige om vinteren end om sommeren. I de varme måneder æder de for eksempel mestendels kløver, vejbred og andre urter, mens de især kaster sig over brombærbuskene i de kolde måneder.

Det får forskerne til at konkludere, at kvæg måske har en større effekt på meget konkurrencedygtige og næringsrige planter som brombær, mens heste sandsynligvis spiller en større rolle i at holde træer og græsser i skak.

Betydning for fremtidig naturforvaltning

Lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, der er seniorforfatter på studiet og har en bevilling fra Carlsbergfondet til at udvikle brugen af miljø-DNA, ser det nye studie som et godt eksempel på metodens perspektiver inden for naturforvaltning.

”Resultaterne har stor betydning for den fremtidige forvaltning af naturområder med rewilding, og de kan være med til at gøre os klogere på, hvilke dyr vi skal vælge, og hvilke effekter dette vil have for biodiversiteten. Men det kræver flere studier på andre lokaliteter, før man kan generalisere fundene,” siger lektor Philip Francis Thomsen.

Forskerne har også med DNA-analyserne påvist store forskelle i, hvilke arter af insekter og rundorme, der lever i – og af – gødningen fra henholdsvis hestene og kvæget. Således fandt forskerne mange arter af insekter, som kun levede i gødning fra én af de to planteædere, hvilket viser de forskellige insekters præferencer for gødning.