Til oversigt

Dansk Nobelpris i kemi blev grundlagt på Carlsberg Laboratorium

Nobelprismodtager i kemi 2022 professor Morten Meldal. Det er første gang i 25 år, at en dansk forsker vinder en Nobelpris. Foto: Jens-Christian Navarro Poulsen/KU

Onsdag i sidste uge annoncerede Det Svenske Akademi professor Morten Meldal som modtager af Nobelprisen i kemi 2022. Sammen med to forskerkolleger modtager Morten Meldal prisen for sin opfindelse af såkaldt klikkemi, som blev gjort på Carlsberg Laboratorium tilbage i starten af 00’erne.

For første gang i 25 år har en dansk forsker vundet en Nobelpris. Prisen er givet inden for kategorien kemi og går til professor på Københavns Universitet Morten Meldal og hans amerikanske kolleger Carolyn R. Bertozzi fra Stanford Universitet og Barry Sharpless fra Scripps Research.

Forskerne modtager prisen for fundet af en kemisk reaktion, der har ledt til opfindelsen af en metode til enkelt og skånsomt at klikke molekyler sammen. Fænomenet kan sammenlignes med at bygge figurer af legoklodser. Blot er klodserne her molekylære byggeklodser, som samles med det formål at bygge større molekyler med bestemte egenskaber. Metoden har i dag fundet anvendelse inden for en lang række områder, herunder medicinalkemi og materialekemi.

Om at modtage Nobelprisen 2022 siger Morten Meldal selv:

”Sammen med biologi vil kemi være det, der skal til for at løse alle de problemer, vi har i klimakrisen. Vi skal have nye planter, der kan gro i tørre områder. Vi skal have ting, som kan vende tørke til regn. Vi skal have nye vindmøllevinger, som ikke er umulige at komme af med igen, når de går i stykker. Vi skal have nye overflader, som gør, at vores beton kan holde til, at der kommer stormflod, uden at den bliver saltet og går i stykker. Der er rigtig mange problemer, der skal løses ude i den store verden. Og det er kemikere, der har det rigtige perspektiv på alle de løsninger, fordi kemi er vores virkelighed. Vi er selv kemi.”

Tyve år gammel opfindelse

Opfindelsen af klikkemi er tyve år gammel, og for Morten Meldals vedkommende går den tilbage til hans tid på Carlsberg Laboratorium, hvor han var ansat i årene 1988 til 2011.

Det begyndte med, at han i starten af 00erne opdagede en central kemisk reaktion, som siden skulle blive afgørende for udviklingen af klikkemien. På det tidspunkt arbejdede han sammen med sin ph.d.-studerende Christian Tornøe på Carlsberg Laboratoriums afdeling for Syntese med at finde nye medicinske stoffer.

Undervejs i arbejdet opdagede de under et rutineforsøg en overraskende reaktion mellem to molekyler, der viste sig at producere et molekyle med en ringformet struktur, en såkaldt triazol. Triazoler kan anvendes som kemiske byggesten, og derfor var de allerede på det tidspunkt attraktive for forskere at producere. Imidlertid var de også svære at lave, fordi de ofte ikke kunne produceres helt ”rent”.

Kobberioner gør forskellen

Men Morten Meldals eksperiment gav ikke de sædvanlige biprodukter, som andre forskere oplevede, når de forsøgte sig med eksperimentet. Han havde nemlig benyttet kobberioner i den blanding, som skulle katalysere og styre den kemiske reaktion. Det betød, at Meldal pludselig - og noget overraskende – stod med et forsøg, der var kommet ”rene” triazoler ud af.

Og kort tid efter havde kemikere verden over nu en metode – som fik navnet ”den kobberkatalyserede azid-alkyncykloadditionsreaktion” - til at klikke molekyler sammen ved hjælp af kobberioner.

Selvom der siden Morten Meldals og kollegers opdagelse er fundet andre klikreaktioner, er det stadig den oprindelige klikkemi-metode, som anvendes mest i industrierne i dag. Ud over anvendelsen inden for udvikling af lægemidler er metoden blandt andet brugt til at udvikle maling, som hæfter bedre til en overflade.

Læs mere om Morten Meldals Nobelpris hos Videnskabernes Selskab, som han er medlem af

Kilder: Weekendavisen og videnskab.dk



Til oversigt