Til oversigt

Ringe sammenhæng mellem folks miljøvenlige intentioner og deres faktiske klimapåvirkning

Et nyt videnskabeligt studie undersøger i hvilket omfang, folks miljøvenlige holdninger og intentioner afspejles i deres faktiske forsøg på at begrænse klimapåvirkningen gennem tøjforbrug. Studiet, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Nature Sustainability, er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet.

Flere og flere forskningsresultater peger i retning af, at mange mennesker har en dårlig forståelse af hvilke adfærdsændringer, der har betydning for bekæmpelsen af klimaforandringerne. Adskillige studier viser eksempelvis, at mange ikke kan adskille adfærd med stor klimapåvirkning (eksempelvis flyrejser, kødforbrug, biltransport) fra adfærd med lav klimapåvirkning (eksempelvis genanvendelse, slukke for lyset, undgå plastikposer).

Dette kan skyldes en lang række faktorer, herunder at information om klimapåvirkningen af forskellige typer adfærd, produkter og tjenester sjældent er tilgængelig for den almene forbruger. Desuden kan det spille en rolle, at en større andel af drivhusgasudledninger udledes under produktionen og i forsyningskæderne og dermed er skjult for forbrugerne. Velmenende mennesker kan altså komme til at fokusere på de forkerte tiltag og adfærdsændringer, hvilket i sidste ende underminerer klimaomstillingen.

Kløft mellem intentioner og faktisk klimapåvirkning fra tøjforbrug

Nu bekræfter endnu et studie, at mennesker med miljøvenlige holdninger og intentioner ikke altid bidrager med mindre klimapåvirkning i forbindelse med køb af tøj end mennesker uden miljøvenlige motivationer. Studiet, som har målt tøjforbrug over en tremåneders periode, fandt, at mennesker med miljøvenlige holdninger endda i visse tilfælde havde en større klimapåvirkning, fordi de foretog hyppigere tøjkøb end mennesker uden miljøvenlige intentioner.

At det ikke giver et lavere klimaaftryk at købe flere ’miljøvenlige’ tøjprodukter lavet eksempelvis af økologisk bomuld afspejler, at kvantiteten er en mere afgørende faktor for klimapåvirkningen fra tøjforbrug end selve kvaliteten af tøjet. Er man optaget af at reducere sit klimaaftryk, skal man altså købe mindre tøj frem for ’miljøvenligt’ tøj.

’Motivation-impact gap’ på spil

Bag studiet står blandt andre postdoc Kristian Nielsen, der takket være et Internationaliseringsstipendium fra Carlsbergfondet i øjeblikket opholder sig ved University of Cambridge. Sammen med forskerkolleger har han undersøgt sammenhængen mellem menneskers miljøbevidsthed og deres reelle klimapåvirkning ved at sammenholde en række parametre som holdninger, intentioner og mål med faktisk forbrug af jeans og t-shirts hos en population af forbrugere.

Til grund for resultaterne ligger konkrete besvarelser af et spørgeskema fra 4.591 respondenter fra de fire lande Polen, Sverige, Tyskland og USA, som blev udfyldt i 2016-2017. Svarene er blevet brugt til at lave en livscyklusanalyse for at udregne person-specifikke drivhusgasudledninger forbundet med deres køb af jeans og t-shirts samt vedligeholdelse og afskaffelse af disse tøjprodukter.

Og forskerholdet kan altså konkludere, at deltagernes miljøvenlige motivationer havde minimal indflydelse på klimapåvirkningen fra deres tøjforbrug. Dette fænomen kalder forskerne ”the motivation-impact gap” – et begreb, som beskriver kløften mellem folks gode intentioner og deres faktiske klimapåvirkning.

Mange studier er ikke retvisende

Udover at måle på sammenhængen mellem intentioner og klimapåvirkning peger forskerne i den videnskabelige artikel også på, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved mange af de psykologiske studier, som allerede er gennemført på området. De kunne nemlig iagttage, at deltagere, der rapporterede et miljøvenligt tøjforbrug bedømt ud fra skalaer, som oftest bruges i den psykologiske forskning til at måle miljøvenlig adfærd, samtidig købte flere stykker tøj og dermed havde en højere klimapåvirkning fra købte jeans og t-shirts. Det indikerer, at skalaerne der oftest bruges til at måle miljøvenlig adfærd, sandsynligvis dårligt afspejler folks faktiske klimapåvirkning.

Samlet set understreger studiet, at det bliver stadigt vigtigere med mere og bedre information om effektive klimahandlinger samt om hvilke produkter og tjenester, der er mest klimatunge eller klimavenlige. Dette kan for eksempel ske ved at indføre et klimamærke eller andre initiativer, som kan vejlede menneskers adfærd i den ønskede retning.

Gå til artiklen ’The motivation–impact gap in pro-environmental clothing consumption’ 

Læs mere om Kristian Nielsens forskning støttet af Carlsbergfondet




Til oversigt