Studie giver ny viden om øjets registrering af bevægelser | Carlsbergfondet
Til oversigt

Studie giver ny viden om øjets registrering af bevægelser

Ny forskning gennemført med støtte fra Carlsbergfondet viser, at vi registrerer visuelle bevægelse et andet sted i hjernen en tidligere antaget. Det er netop den måde, hvorpå vi samler og bearbejder synsindtryk, der gør os i stand til at navigere i vores omgivelser. Den nye viden kan bruges til at forstå, hvordan hjernen overvåger vores omgivelser.

Nå vi bevæger os ude i verden, skal vores visuelle system kunne håndtere to grundlæggende former for bevægelse: dels at objekter i vores synsfelt bevæger si, og dels at vi selv bevæger os. Begge er afgørende funktioner for, at vi kan begå os i dagligdagen, eksempelvis når vi færdes i trafikken.

Nu viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Neuron, at billedets bevægelsesretning allerede bliver beregnet i de såkaldte axon-terminaler i en særlig type af celler i øjnenes nethinde kaldet bipolære celler.

Bag studiet står lektor Keisuke Yonehara fra Aarhus Universitet, der i 2017 modtog en Infrastruktur-bevilling fra Carlsbergfondet til projektet ”A role of proteoglycan in asymmetric circuit development for motion detection.”

De nye resultater bidrager til at skabe en bedre forståelse af, hvor bevægelse først bliver opfanget i det visuelle system.

Nerveceller og hjernens beregning af sensoriske træk

Når det har kunnet lade sig gøre at identificere signalet for bevægelse i de bipolære celler i øjets nethinde, skyldes det brug af nye teknikker, heriblandt avancerede computer-modeller.

Den nye viden kommer ifølge Keisuke Yonehara til at ændre vores forståelse af, hvordan nerveceller og hjernen beregner sensoriske træk.

I fremtiden kan det med fordel undersøges, om lignende signaleringsmekanismer kan observeres i andre dele af hjernen såsom hjernebarken eller hjernestammen. På den måde kan vi få viden om, hvordan andre sanser i hjernen som høre- og smagssansen fungerer.

Gå til artiklen ”A role of proteoglycan in asymmetric circuit development for motion detection” i tidsskriftet Neuron

Udover Carlsbergfondet har Lundbeckfonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden og European Research Council støttet forskningen.



Til oversigt