Forholdet mellem Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab | Carlsbergfondet

Forholdet mellem Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab

Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet har en vigtig fælles opgave i at fremme videnskabens stilling i Danmark. Som led i bestræbelsen på at øge transparensen omkring alle forhold vedrørende Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet har de to organisationer taget initiativ til at samle en række oplysninger vedrørende Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet i kort form og derved gøre dem lettere tilgængelige for medlemmerne og offentligheden.

Historisk baggrund

Bryggeriet Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, besluttede i 1876 at oprette Carlsbergfondet med de to formål dels at sikre driften af Carlsberglaboratoriet og dels at yde støtte til frie videnskabsmænd. Jacobsen fik udarbejdet en fundats og sendte denne til Videnskabernes Selskab med en anmodning om ”dette højtagtede Selskab” vil give ham dets uundværlige understøttelse ved ”at vælge nogle mænd af dets midte” til at lede fondet ”og sikre dens beståen nu og i kommende tider og sørge for at den altid kan virke til gavn for videnskaber og til ære for Danmark”. Fondet stiftes med en kapital på 1 mio. kr., der forrentedes med 20.000 kr. årligt til uddeling til de to formål. 

I de følgende år øgedes både forrentning og formue ligesom Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg også inkluderedes. I 1882 testamenterede Jacobsen sit bryggeri til Carlsbergfondet, og det blev overdraget hertil ved boets afslutning 1.10. 1888 – året efter hans død. Bryggeriet skulle drives af en dygtig og selvstændig overinspektør (senere benævnt overdirektør), og fondet skulle være den aktive eneejer, som det var frem til 1970. Brygger J. C. Jacobsen mente, at videnskabsfolk var "De Fremmeste i Danmark", og han var overbevist om, at bryggeriet bedst kunne fremtidssikres, hvis nogle af landets klogeste hoveder stod i spidsen for Carlsbergfondet. En helt igennem usædvanlig konstruktion, som hang sammen med J. C. Jacobsens særlige tillid til videnskaben.

I 1970 omdannedes Carlsberg til et offentligt noteret aktieselskab i forbindelse med fusionen med Tuborg. Carlsbergfondet ejer i dag kun ca. 30% af aktierne, men har i kraft af opdelingen i A- og B- aktier stadig 75 pct af stemmerne.

Fra at være et hovedsageligt nationalt bryggeri har Carlsberg siden udviklet sig til et af de største bryggerier i verden, hvor langt størstedelen af aktiviteterne foregår uden for Danmark.

Hvordan er beslutninger i Videnskabernes Selskab forbundet med beslutninger i Carlsbergfondet?

Videnskabernes Selskabs ubetinget vigtigste rolle i forhold til Carlsbergfondet består i at det – blandt Videnskabernes Selskabs egne medlemmer – vælger de fem medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse, således som brygger Jacobsen bestemte i 1876 (se links nederst i dokumentet for at læse de originale dokumenter). Det er yderst sjældent, at en enkelt organisation udpeger alle medlemmer af en fondsbestyrelse, hvilket er et stort privilegium og et stort ansvar.

Carlsbergfondets bestyrelse har en dobbelt funktion: Den træffer alle beslutninger om uddelinger af fondets midler til grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og den varetager tillige ejerskabet af bryggeriet Carlsberg. Formanden for Carlsbergfondets bestyrelse har historisk set også været formand for aktieselskabets bestyrelse.

De fem medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse har således brug for at kunne trække på en kombination af kompetencer.

Der er også andre forhold, som vidner om at Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondets har tætte relationer.

I Carlsbergfondets fundats indgår således ud over valget af fondsbestyrelsen et antal punkter, der omtaler Videnskabernes Selskabs kompetencer, heriblandt at fondsbestyrelsen for Carlsbergfondet hvert år inden udgangen af maj ved et møde i Videnskabernes Selskab skal give en oversigt over fondets årsrapport for det forløbne regnskabsår (punkt 5.3.6); at Videnskabernes Selskab skal godkende fondsbestyrelsens vederlag (punkt 5.4.1); at Videnskabernes Selskab hvert år har ret til at modtage et efter fondsbestyrelsens skøn passende tilskud til Videnskabernes Selskab, som skal tjene til ”sikring af selskabets uafhængige stilling og virksomhed” (punkt 9.3); at vederlaget til bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg fastsættes af Videnskabernes Selskab efter indstilling fra Carlsbergfondets bestyrelsen (punkt 10.2.2); at Videnskabernes Selskab har en ved tinglysning sikret vederlagsfri brugsret til første, anden og tredje sal i fondets bygning, H.C. Andersens Boulevard nr. 35 (punkt 13.1), samt at en ændring af Carlsbergfondets fundats kræver samtykke fra Videnskabernes Selskab (punkt 18.1). Det kræver derfor ingen nærmere argumentation, at bestemmelserne forudsætter et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet, hvis denne konstruktion skal fungere optimalt.

Der er også visse begrænsninger i Videnskabernes Selskabs rolle i forhold til Carlsbergfondet, som for klarhedens skyld fortjener at blive fremhævet.

Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond og er dermed en selvejende enhed med bestyrelsen som øverste myndighed. Det er Erhvervsstyrelsen, der som fondsmyndighed fører tilsyn med Carlsbergfondet i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen kan inden for lovgivningens rammer give henstillinger eller påbud vedrørende forhold i Carlsbergfondet.

Videnskabernes Selskab har ingen beføjelser hertil, bortset fra de forhold, der er udtrykkeligt omtalt ovenfor.

Brygger J. C. Jacobsen testamenterede sit bryggeri til Carlsbergfondet flere år efter fondet var stiftet, og bryggeriet indgår dermed som et aktiv i fondet. Forbindelsen mellem Videnskabernes Selskab og bryggeriet går således via fondsbestyrelsens fem medlemmer.

Hvis man skal drage en overordnet konklusion af denne redegørelse, er det helt centrale den meget store betydning af valget af bestyrelsesmedlemmer. Videnskabernes Selskabs medlemmer er tillagt et meget stort ansvar overfor videnskaben og samfundet som helhed, i og med at det skal levere og udvælge personer, der – hver især og som gruppe – lever op til de høje forventninger, som brygger Jacobsens bestemmelser er udtryk for.

A.  De oprindelige dokumenter:

Fundats og gavebrev hvorved Carlsbergfondet stiftes (25/09/1876)

Andragendet til Videnskabernes Selskab og Følgebrev til præsident J.N. Madvig (begge 25/09/1876)

Videnskabernes Selskabs tilsagn om at påtage sig opgaven med at levere en bestyrelse af sin midte (29/09/1876)

J.C. Jacobsens testamente hvori han overdrager bryggeriet til Carlsbergfondet (20/02/1882) med tillæg og bilag

B.  Nutidige dokumenter:

Carlsbergfondets fundats 

Videnskabernes Selskabs vedtægter

Om Videnskabernes Selskab

Selskabet fungerer som ramme og mødested for fremtrædende forskere inden for naturvidenskabelig, humanistisk, og samfundsvidenskabelig grundforskning. Selskabet består af to klasser, en humanistisk klasse (herunder samfundsvidenskab) og en naturvidenskabelig klasse.

Selskabet har cirka 250 indenlandske og 250 udenlandske medlemmer. Blandt de danske er fordelingen cirka to femtedele humanistiske og cirka tre femtedele naturvidenskabelige medlemmer.

Brygger J.C. Jacobsen stiftede Carlsbergfondet 25. september 1876 og skænkede i første omgang fondet en gave på 1 million kr. som grundkapital. Ifølge gavebrevet og fundatsen for Carlsbergfondet består dennes bestyrelse af fem videnskabsmænd valgt af og blandt de indenlandske medlemmer af KDVS. Carlsbergfondets bestyrelse har til opgave dels at sikre en aktiv fortsat værdiskabende udvikling af bryggeriet Carlsberg Group, dels yde bidrag til grundforskningen inden for naturvidenskab, humaniora, og samfundsvidenskab samt at tage vare på de øvrige afdelinger af Carlsbergfondet: Carlsberg Laboratorium, Frederiksborgmuseet og Tuborgfondet.

Ved KDVS’ 150-års-dag i 1892 fremsattes af daværende formand for Carlsbergfondet professor Edvard Holm et forslag om at opfylde J.C. Jacobsens ønske om et fælles domicil for Fondet og Selskabet. Carlsbergfondet og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har derfor siden 1899 haft til huse på H.C. Andersens Boulevard 35 i en bygning opført og ejet af Carlsbergfondet.

I anledning af brygger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag i 2011 indstiftede Carlsbergfondet to årlige forskningspriser til henholdsvis en naturvidenskabelig og en humanistisk forsker.