Da brygger J.C. Jacobsen i 1846 købte en stor og velplaceret grund på Valby Bakke vest for Københavns centrum og opførte sit bryggeri Carlsberg, byggede han i årene derefter et stort hus og anlagde en fantastisk have til sig selv og sin familie – lige midt i det industrielle anlæg Carlsberg. Husets udsmykning er inspireret af antikken, og hele komplekset af bygninger og haveanlæg blev opført i perioden fra 1847 frem til 1878, hvor den prægtige ”Pompeji”-sal stod færdig.
Inspirationen til byggeriet havde Bryggeren fået på sine rejser rundt i Europa, og han lavede selv flere af skitserne og tegningerne. Gennem hele livet udvidede og forskønnede J.C. Jacobsen både hovedbygningen, de to væksthuse og haven, så de udgjorde en helhed, og i dag fremstår huset som et enestående monument over 1800-tallets bygnings- og landskabskunst præget af sammenblandingen af tidligere adskilte stilarter.
Brygger Jacobsens søn Carl har fortalt, at J.C. Jacobsen beskrev opførelsen af bygningerne og haveanlægget med disse ord: ”Jeg har bygget dette hus, Carl, ikke for at få en prægtig bygning at bo i, men for at gøre noget smukt”.
Fra privatbolig til æresbolig og Akademi
Udover at være hjem for Bryggeren og hans familie blev huset også et gæstfrit samlingssted for de mange kunstnere og videnskabsmænd, som J.C. Jacobsen omgav sig med. Bygningen stod klar i 1854, og da J.C. Jacobsen døde i 1887, levede hans enke Laura Jacobsen alene i huset frem til sin død i 1911.
I 1876 stiftede brygger Jacobsen Carlsbergfondet og testamenterede dermed sit livsværk til videnskaben. I sit testamente skrev han, at efter sin og sine nærmestes død skulle huset være æresbolig for en mand eller kvinde, der beskæftigede sig med videnskab, litteratur eller kunst.
I kraft af testamentet fungerede ejendommen som æresbolig fra 1914. Æresboligens første beboer var filosoffen Harald Høffding. Han blev efterfulgt af boligens formentligt mest kendte beboer, atomfysikeren Niels Bohr, som boede der fra 1931 til 1962. Arkæologen Johannes Brøndsted efterfulgte Bohr i æresboligen, hvor han boede i to år. I 1967 fik den danske astronom Bengt Strömgren tilbudt boligen og vendte dermed tilbage til Danmark efter en mangeårig forskerkarriere i USA.
Den sidste beboer var professor i sinologi Søren Egerod. Efter hans død valgte Carlsbergfondet i 1995 at omdanne huset og stifte Carlsberg Akademi, hvor stueetagen blev viet til konferencer og symposier, mens 1. salen fungerede som bolig for en fremtrædende udenlandsk gæsteforsker.
Hovedbygningen og udsmykningen
Selve hovedbygningen i Carlsberg Akademi forbinder den klassicistiske og senklassicistiske byggestil. Huset er tegnet af arkitekt N.S. Nebelong og bygget i italiensk villastil – efter J.C. Jacobsens ideer. Huset kunne måle sig med noget af det prægtigste, der blev opført i København på denne tid. Rummene i bygningens stueetage er rigt udsmykket med dekorerede paneler og en række smukke relieffer og medailloner med klassiske motiver blandt andet ”Alexanderfrisen” i spisesalen udført af Bertel Thorvaldsen.
Hovedbygningen blev placeret mellem Carlsberg bryggeriet og haven på en skrånende grund sådan, at datidens ankomst til huset foregik på en akse, der begyndte på Carlsbergvej og fortsatte forbi bronzeskulpturen ”Den borghesiske fægter” ned til huset, gennem vestibulen til havestuen, hvor tre dobbelte havedøre leder ud til den store havetrappe. Udenfor på trappen ved terrassen er de to bronzeskulpturer af ”Diskoskasteren” og ”Den ephesiske amazone” placeret på hver sin side, hvorefter aksen forgrener sig til begge sider. Niels Bohr, som boede i Æresboligen fra 1931 til 1962, kaldte terrassen for ”et gemmested for tankerne”.
Haveanlægget er opbygget af jord fra udgravningen af lagerkældrene på bryggeriet, der med sine slyngede stisystemer og sigtelinjer bl.a. er inspireret af 1700-tallets landskabelige engelske have. Landskabsgartner Rudolph Rothe tegnede haveplanen efter J.C. Jacobsens ideer, og anlægget blev påbegyndt i 1848-49. Haven rummer 57 forskellige sjældne og meget gamle nåle- og løvtræer, som J.C. Jacobsen bragte hjem fra sine rejser i Europa. Haven er i dag åben for offentligheden.
Carlsberg Akademi. Udsigt fra hovedbygningen til haven og de to bronzeskulpturer ”Diskoskasteren” og ”Den ephesiske amazone”.
Carlsberg Akademi
Carlsberg Akademi bruges i dag til Carlsbergfondets konferencer og til andre videnskabelige symposier og møder.
J.C. Jacobsens væksthus, der forbinder Carlsberg Akademi med ”Pompejisalen".
Pompeji
I 1876-1878 blev "Pompeji” føjet til hovedbygningen - en vinterhave med søjlegård tegnet af P.C. Bønecke - også efter J.C. Jacobsens ide. Husets U-formede grundplan følger ikke inspiration fra det virkelige Pompeji syd for Napoli i Italien, men benævnelsen har været brygger Jacobsens helt fra de tidligste skitser af den kombinerede søjleportikus og væksthus. ”Pompeji” blev et af datidens fornemste privatejede væksthuse med hensyn til størrelse og udsmykning.
”Pompejisalen”
Pompejisalen er udsmykket med doriske søjler lavet af kalksten fra Faxe i Danmark. Bygningen er rigt udsmykket med kunstværker af blandt andre Bertel Thorvaldsen. Nord- og sydvæggen og apsis inde i søjlegangen er præget af Th. Steins relieffer med situationer fra blandt andet Homers Illiaden, hvor en række græske guder optræder i beretningen om Achilleus’ vrede mod kong Agamemnon under grækernes krig mod Troja. I én af reliefferne, hvor Odysseus genforenes med Penelope, er svinehyrden Eumaios gengivet med J.C. Jacobsens ansigtstræk.
Eumaios gengivet med J.C. Jacobsens ansigtstræk
På østvæggen og i apsis i rummet er der opsat en række kopier af antikke buster side om side med buster af folk, der repræsenterede datidens kunst, videnskab og politik. Busterne var en slags ikoner for brygger Jacobsen. Her er digteren Homer, statsmanden Perikles og generalen Scipio sammen med kunstneren Bertel Thorvaldsen, videnskabsmanden H.C. Ørsted og politikeren L. N. Hvidt, hvilket illustrerer Bryggerens mangfoldige interesser. Desuden er også Bryggeren afbildet som buste. Busterne er udført af V. Bissen og Th. Stein. Bygningen er desuden forsynet med mosaikker med kopier af mønstre fra Pompeji.
Homer - en af de syv buster i Pompejisalen
Kilde: Carlsbergfondet og ”Bryggerens akademi” af Steen Estvad Petersen, Carlsbergfondet 2001