Carlsbergfondet og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har siden d. 24. marts 1899 haft domicil på H.C. Andersens Boulevard 35 i København i et palæ, der er opført og ejes af Carlsbergfondet.
Carlsbergfondet har i dag sekretariat i stuetagen. Her findes også Carlsbergfondets bestyrelsesformands kontor, bestyrelseslokaler og møderum.
På 1. sal findes Gl. Mødesal, som er forbeholdt Videnskabernes Selskabs møder. 1. salen rummer desuden klasseværelser for de to klasser (den naturvidenskabelige og den humanistiske), bibliotek og forskerværelser.
På 2. sal har Videnskabernes Selskab sekretariat, kontorer og arkiv, og selskabets præsident, generalsekretær og redaktør har også kontorer her.
3. salen er foredragssal og benyttes også til receptioner og andre sammenkomster.
Behovet for en bygning
Brygger J.C. Jacobsen grundlagde i 1876 Carlsbergfondet. Før sin død den 30. april 1887 havde han udtalt, at det ville være ønskeligt, om fondet blev i stand til at skaffe Videnskabernes Selskab et hjem.
Hverken Fondet eller Selskabet havde den gang egentlige lokaler, de administrative funktioner var spredt rundt omkring i København, og fondets møder blev afholdt på skift hos direktionsmedlemmerne.
Ved Videnskabernes Selskabs 150-årsdag i 1892 foreslog Carlsbergfondets daværende formand Edvard Holm i en festtale i Videnskabernes Selskab, at fondet skulle opfylde J.C. Jacobsens ønske om at opføre en bygning til Carlsbergfondet, hvor man samtidig kunne stille passende lokaler til rådighed for Videnskabernes Selskab.
Baggrunden var, at Videnskabernes Selskabs kontor og arkiv som følge af Christiansborgs brand i 1884 blev flyttet væk fra den daværende adresse. Selskabets møder blev fortsat holdt i Prinsens Palæ, men i 1891 blev Selskabet opsagt af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Efterfølgende havde Selskabet ikke noget fast sted til kontor, arkiv og mødeafholdelser.
Carlsbergfondets daværende formand professor Edvard Holm interesserede sig forskningsmæssigt for antikken og ønskede en bygning, der enten var i renæssancestil eller i antik stil. I bygningen skulle der være plads til Carlsbergfondets direktion, kvæstur, bryggerikontor og en bolig til direktionsformanden. Videnskabernes Selskab skulle have en mødesal, klasseværelser, kontorer og en garderobe.
Carlsbergfondets domicil år 1900
Carlsbergfondet entrerede tidligt med professor, bygningsinspektør Vilhelm Petersen som arkitekt på projektet. Vilhelm Petersen havde gennemført langvarige studierejser til Italien i 1860’erne og mestrede det klassiske formsprog. Petersen var med til at udvælge den ubebyggede grund over for Glyptoteket i København med adressen Vestre Boulevard 35 (i dag H.C. Andersens Boulevard 35) som sted for opførelsen af Fondets domicil. Efter en 5-årig byggeperiode kunne Videnskabernes Selskab holde det første møde i bygningen d. 24. marts 1899 under overværelse af bl.a. sin protektor Kong Christian d. IX.
Ved Fondets 100-årsdag i 1976 udvidede Carlsbergfondet bygningen med en foredragssal på 3. sal i det tidligere loftrum og boglager til brug for Videnskabernes Selskab. Den seneste større renovering af huset skete i 2009, hvor der blev lagt nyt kobbertag. Huset bliver løbende renoveret samt udsmykket med kunstværker, ofte deponeret af Ny Carlsbergfondet.
Kunsten i bygningen
Bygningen er, som det var almindeligt for datidens bygninger af denne slags, udvendigt som indvendigt rigt udsmykket i klassisk stil. Ideen var med afsæt i videnskaben at trække på historien og samtidig matche datidens byggestil for palæer i slutningen af 1800-tallet. Ikke mindst indvendigt er huset udsmykket med kunstværker fra både datidens store kunstnere, ligesom nutidig kunst også er repræsenteret. En lang række af malerier er bestilt af Carlsbergfondet eller skænket af museer, fonde og institutioner. Blandt de mest bemærkelsesværdige kunstværker er Peter Severin Krøyers store maleri ”Et Møde i Videnskabernes Selskab” (1897) og Erik A. Frandsens billedmosaik fra 2011.
De to kunstværker, som kan ses blandt billederne nedenfor, er på flere måder hinandens kontraster: Ophængt i Gl. Mødesal understreger Krøyers maleri de seriøse, alvorlige og lærde videnskabsfolk. Frandsens billedmosaik, der udsmykker den nyere foredragssal i bygningens loft, viser os et moderne vestligt folkefærd, der stortrives i en afslappet og henslængt parkstemning – bl.a. takket være videnskaben.
Mødesalen på 1. sal. Rummet er indrettet sådan, at medlemmerne af Videnskabernes Selskabs Naturvidenskabelige klasse sidder i den ene side af salen og den humanistiske klasse i den modsatte side. Bemærk P.S. Krøyers maleri på bagvæggen.
P.S. Krøyers store maleri, det monumentale gruppebillede ”Et Møde i Videnskabernes Selskab” (1897), der i dag kan opleves i mødesalen på 1. sal.
Udsmykningen af loftet i mødesalen på 1. sal voldte Carlsbergfondets bestyrelse en del kvaler. Først i 1925, 26 år efter indvielsen af huset, blev man enige om at vælge Kræsten Iversens billede fra Prometheusfortællingen, som et af de stærkeste symboler på videnskabelig søgen.
Ny mødesal på 3. sal. Bemærk Erik A. Frandsens billedmosaik på væggen til højre.
I anledning af brygger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag, 2. september 2011, forærede Ny Carlsbergfondet en 4 x 6 meter stor billedmosaik af Erik A. Frandsen til Videnskabernes Selskab. Det store kunstværk er opsat på en væg i mødesalen på 3. sal.
Læs om Carlsberg Akademi