Særegen ved sin størrelse, beliggenhed og prægtige iscenesættelse. Brygger J.C. Jacobsens have beliggende op til Carlsberg Akademi i Valby kan imponere enhver. Haven, der er tegnet og anlagt af Bryggeren selv, blev oprindeligt skabt til privat brug for hans familie, siden til beboerne i Æresboligen, og i dag benyttes den som offentligt byrum. Gennem sommeren 2017 har haven gennemgået en renovering med det formål at bringe den nærmere sin oprindelige stand.
J.C. Jacobsens have genåbnede på J.C. Jacobsens fødselsdag den 2. september 2017 i forbindelse med Golden Days Festival - København 850 år.
Læs årsskriftartikel om renoveringen af haven
Indgang til J.C. Jacobsens have sker fra Bohrsgade 7 og 11, 1799 København V samt Olivia Hansens Gade, 1799 København V.
Se kort
Haven er åben dagligt fra solopgang til solnedgang
I årene 1847-1867 anlagde brygger J.C. Jacobsen sin have beliggende i forlængelse af Carlsberg Akademi i Valby. Haven har siden 2008 været åben for offentligheden og er over årene vokset fra sit oprindelige botaniske udgangspunkt.
Haven er hen over sommeren 2017 blevet renoveret med det formål at bringe den nærmere sin oprindelige stand. Det er Carlsbergfondet, der som nyere ejere af haven har forestået renovering, som har haft arkitekt Kristine Jensens Tegnestues ved rorpinden.
Genskabelse af botanisk identitet
Restaureringen har indebåret genskabelse af havens botaniske identitet samtidig med, at havens nuværende bevaringsværdige træer bevares. De tre anlæg Stenhøjen, Stenbedet og Spejlbassinnet vil endvidere blive rekonstrueret ud fra de oprindelige tegninger fra J.C. Jacobsens egen hånd.
Haven afgrænses mod vest af Carlsberg Akademi, som er opført i 1853, og mod øst af bygningen ’De Hængende Haver’, som er opført i 1968-69. Haven blev fredet i 2009.
Bryggeren rejste meget i Europa og lod sig inspirere af tidens haveindretning. Han har således bragt mange sjældne planter, træer og vækster med hjem fra sine rejser, som er blevet udplantet i haven sammen med frø og planter, som blev bestilt hjem fra hele Europa.
Haven er ikke oprindeligt udformet som en systematisk botanisk samling, men mere som et arboret. I dag er den snarere en slags usystematisk arboret, der rummer en variation af solitære træer, nål- og skovtræer fordelt på fire haverum, der er bevaret.
I forlængelse af restaureringen er haven blevet til et offentligt byrum med ny støjafskærmning mod syd og nye tilgængelighedsforhold mod nord. I nord etableres endvidere et regnvandsbassin til nedsivning efter skybrud, og stisystemer og afgrænsninger gøres tidssvarende.
Bryggerens ”Park”
Oprindeligt blev J.C. Jacobsens have ved Carlsberg Akademi skabt til privat brug og siden til beboerne i Æresboligen, bl.a. fysikeren Niels Bohr, der boede i Æresboligen fra 1931 frem til sin død i 1962. Bryggeren fik indkøbt 116 planter fra hele verden, hvoraf mange af dem nu er blevet rekonstrueret.
Restaureringen i 2017 har indebåret genskabelse af havens botaniske identitet samtidig med, at havens nuværende bevaringsværdige træer er bevaret. Det er Carlsbergfondet, der som nyere ejere af haven har forestået renovering med arkitekt Kristine Jensens Tegnestues ved rorpinden.
Læs Kristine Jensens årsskriftartikel om renoveringen af haven.
J.C. Jacobsen havde selv en tydelig forkærlighed for det botaniske. Eksempelvis anlagde han haven, som han med et moderne engelsk udtryk kaldte sin ”Park”, før byggeriet af selve hovedbygningen blev sat i gang. Grunden til, at han vendte processen på hovedet og anlagde have før bolig, var, at de enorme mængder jord, som blev til overs ved gravningen af boligens dybtliggende lagerkældre, skulle placeres et sted på grunden. Og med Bryggerens evne til at vurdere og planlægge forud havde han allerede forinden etablering af boligen besluttet, at denne overskudsjord skulle lægges som en bastion midt på grunden. Jorden blev efterfølgende flyttet til det sted, hvor hovedbygningen skulle opføres og derved skabtes et plateau, der løste problemet med at bygge på den skrånende grund. I dag er det vanskeligt at danne sig et billede af grundens oprindelige topografi, men den var oprindeligt relativt lang og smal og faldt i en svag skråning fra vest mod øst.
Med inspiration fra samtidens berømte havelandskaber
Rudolph Rothes oprindelige haveplan er desværre gået tabt, men senere skitseopmålinger viser haven i hovedtrækkene, som den har set ud ved anlæggelsen i 1847-48.
Det iscenesatte landskab, der pryder haven i dag, skyldes ikke mindst J.C. Jacobsens lidenskabelige interesse for havekunst og hans mange indtryk fra rejser, hvor han besøgte samtidens berømte haveanlæg. Bryggeren rejste meget i Europa og lod sig derved inspirere af tidens haveindretning. Han har således bragt mange sjældne planter, træer og vækster med hjem fra sine rejser, som er blevet udplantet i haven sammen med den strøm af frø og planter, som blev bestilt hjem fra hele Europa.
Men J.C. Jacobsens højmoderne haveanlæg skyldtes ikke kun Bryggerens egen interesse for havelandskab, men også hans evne til at bedømme, hvilke rådgivere han skulle benytte sig af til sine foretagender. For havens vedkommende blev det landskabsarkitekten og ven af familien, slotsgartner Rudolph Rothe (1802-1877), der viste sig at være den helt rigtige rådgiver. Samspillet mellem bygninger og landskab, som gør Carlsberg til en tidstypisk helhed, blev til i en dialog mellem Bryggeren og Rothe, selvom stregerne var slået af Bryggeren på forhånd.
I Carlsbergs Arkiv findes flere beskrivelser og haveskitser fra Bryggerens egen hånd, der demonstrerer hans store interesse for botanikken og de særlige steder og partier, der blev dyrket con amore.
Arkitekturmodeller over den nu renoverede have