Ny rapport: Satsning på grundforskning skal bane vejen for fremtidens kritiske teknologier

Fra satellitter i rummet og kvantecomputere til kunstig intelligens og fremtidens afgrøder. Såkaldt deep tech er nutidens og fremtidens kritiske teknologier med potentiale til at transformere vores samfund og markeder.

Men Europa og Danmark sakker bagud på udviklingen af de hardwaretunge, langsigtede og risikofyldte løsninger. Som den omdiskuterede Draghi-rapport - udgivet af Europa Kommissionen sidste år - advarede om, ser Europa ikke blot ud til at tabe terræn til USA og Kina. Vi er tilmed afhængige af deres fremskridt. Så spørgsmålet er: Hvordan følger vi med?

Langsigtede bevillinger og intellektuel frihed er vejen frem

Et af svarene er grundvidenskab. Det viser en ny rapport, The Role of Basic Science in Deep Tech, udarbejdet af DTU Entrepreneurship for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet.

Rapporten, der udkommer i anledning af denne uges EU-formandskabskonference ASCEND, leverer solid dokumentation i debatten om, hvordan vi bedst muligt styrker vores deep tech-løsninger og globale position.

Budskabet står klart: Investeringer i grundvidenskab er blandt de bedste langsigtede investeringer et samfund kan foretage. Teknologier som mRNA-vacciner, kvanteteknologi, diabetesmedicin, penicillin og CRISPR er alle frugter af årtiers grundvidenskab.

Rapportens centrale konklusioner er, at grundvidenskab kræver stabile, langsigtede bevillinger og intellektuel frihed, diversitet i forskning og finansiering samt effektiv oversættelse af forskning til innovation.

Om rapporten og ASCEND-konferencen

Rapporten The Role of Basic Science in Deep Tech bygger på et review af forskningsartikler og policy-dokumenter. Den er udarbejdet af Maria Theresa Norn og Daniel Hoang fra Center for Teknologi og Entreprenørskab ved DTU.