Prismodtager 2025 | Claes Holger de Vreese

Hvad forsker du i?

Mit forskningsområde er politisk kommunikation. Den korte version er, at jeg studerer interaktionerne mellem medier, politik, borgere og den offentlige mening: Hvordan dækker medierne politik, hvordan kommunikerer politikerne, og hvordan påvirker det den offentlige mening og vælger adfærd? Det er de spørgsmål, der holder mig beskæftiget.

Inden for de seneste årtier er vi gået fra en situation, hvor vi havde en enkelt TV-kanal og nogle få, dominerende broadsheet-aviser til en hybrid medieverden, hvor vi får de fleste informationer elektronisk. Den rolle, som teknologien - og nu til dags især kunstig intelligens - spiller, er et ledende tema i min forskning.

I vores igangværende forskningsprojekter undersøger vi for eksempel, hvordan generativ kunstig intelligens – AI – påvirker journalistikken, dens indhold og læsernes opfattelse af nyheder. Vi studerer, hvordan AI anvendes i politiske kampagner, og hvordan den øger udfordringerne omkring misinformation. Derudover studerer vi borgernes evner og kompetencer i forhold til AI, og hvordan holdningerne til AI udvikler sig over tid.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Jeg er så heldig, at min forskningsinteresse også er en form for hobby, så jeg er åben og ivrig efter at lære mere og udforske nye områder. Der er mange udfordringer, så jeg nævner bare nogle få.

For det første studerer vi noget, der hele tiden bevæger sig. For den teknologiske udvikling går hurtigt. For eksempel havde vi et projekt, hvor vi studerede AI og journalistik før den brede lancering af ChatGPT og generativ AI. Efter lanceringen og den efterfølgende hurtige udvikling var vi nødt til at foretage ændringer i vores team.

Dataadgang er en anden stor udfordring. Det er trist at opleve, hvor dårlige data der er til rådighed, for eksempel til at forske i brugen af AI eller borgernes interaktioner på sociale medieplatforme. For at indsamle data er vi nødt til at bruge en masse forskellige metoder til blandt andet at studere adfærd på sociale medier – fra datadonationer fra borgere til modeller af sociale medieplatforme og forhåbentlig i fremtiden dataadgang fra techgiganterne, som er obligatorisk i henhold til ny EU-lovgivning.

En udfordring af nyere dato er politisk pres. Der er en stigende, ideologisk drevet modstand mod forskning og forskere i misinformation. Dette er meget bekymrende, især når det drejer sig om kampagner mod kvinder og forskere i starten af deres karriere.

Men på trods af disse udfordringer er jeg glad for at kunne forske i nogle af nutidens store udfordringer - og at der er så stor interesse for dette, ikke bare i den akademiske verden, men også i samfundet og blandt undervisere, lovgivere, politiske beslutningstagere og andre.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Lige siden jeg var barn, har jeg været fascineret af den rolle, som journalistik, medier og information spiller i forholdet mellem offentlighed og politik. Oprindelig tænkte jeg på at blive journalist, men i løbet af mine studier fandt jeg ud af, at fascinationen af medier og kommunikation og effekten af denne er et glimrende forskningsemne.

Vi har arbejdet med medieorganisationer i en lang række studier; eksempelvis skabt nyheder til brug for forskningsforsøg, som led i innovations- og strategiudvikling, i casestudier af forandring og som deltagere i workshops og undervisning.

Jeg har aldrig sluppet min fascination af medier og journalistik. Men kommunikations- og informationsøkologien har forandret sig radikalt, og det har den politiske arena også. Jeg har været heldig at møde mange mennesker, som har hjulpet mig, åbnet døre og inspireret mig til at stille nye spørgsmål og øget min nysgerrighed. Igennem årene har jeg forsøgt at gøre det til en del af mit eget arbejde at skabe projekter og oprette laboratorier og centre, hvor unge forskere fra forskellige discipliner har kunnet finde sammen om at løse gåden om den rolle, politisk kommunikation spiller i samfundet. 

Hvad er de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort?

Forskning kan sammenlignes lidt med at lægge et stort puslespil. Nogle brikker er store, nogle er små, men de er alle en del af en større udfordring. Fra en lang række studier af forskellige emner, medier, lande og borgere, ved vi eksempelvis, at små, beskedne kommunikationseffekter kan have stor betydning og virkning.

Ofte bliver store grupper ikke overbevist af specifikke budskaber, men mindre effekter kan i høj grad influere på holdninger, diskussioner og adfærd hos nogle mennesker. Borgere reagerer meget forskelligt på nye informationer. Nogle er meget påvirkelige, mens andre er sværere at påvirke. Og konteksten betyder også noget, for informationer kan have en helt anden betydning for nogle borgere i én sammenhæng end i andre sammenhænge.

Samtidig er medie- og kommunikationsspørgsmål komplekse. Store, generelle bemærkninger om big tech, overtalelse osv. skjuler ofte et meget mere nuanceret og detaljeret billede. Endvidere kræver mange af nutidens spørgsmål en tværfaglig tilgang og en fælles indsats. At indse dette gør også én ydmyg, for det viser endnu mere tydeligt, hvor lidt man ved.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Jeg har som dansker både arbejdet i udlandet og i Danmark i mange år, og jeg har altid følt mig meget knyttet til dansk forskning og det danske samfund. Det betyder derfor meget for mig at modtage denne anerkendelse fra Danmark.

Jeg betragter det som en anerkendelse af en holdindsats. I de sidste 20 år har jeg arbejdet med teams på Syddansk Universitet, andre steder i Danmark samt i Amsterdam og andre steder i udlandet. Samarbejdet, ideerne, erkendelserne er reelt set resultatet af et godt teamwork. I det perspektiv er prisen også en anerkendelse af teamforskning.

Samtidig ser jeg den også som en anerkendelse af, at nogle af nutidens største udfordringer er socio-teknologiske udfordringer, hvor et samfundsvidenskabeligt perspektiv kan være det vigtigste. Vi har virkelig brug for indsigter fra forskellige discipliner for at kunne forstå den nuværende udvikling, og samfundsvidenskab kan lede os videre i dette arbejde.