"Dynamikken mellem øerne kom blandt andet til udtryk i omfattende handel, fiskeri, fødevareudveksling, kanosejlads og anden social udveksling." - Gunvor Simonsen

De Små Antiller er en perlerække af øer i det Caribiske Hav, der fra 1650 til 1850 var underlagt forskellige europæiske kolonimagter. Her blev sukker dyrket med slavegjort arbejdskraft, og øerne er ofte blevet beskrevet som adskilte koloniale enheder med hver deres kultur, lovgivning og økonomi.

Gunvor Simonsen har sat sig for at undersøge øerne som en sammenflettet enhed skabt af de korte forbindelser mellem dem. I bestræbelserne på at genskrive Caribiens historie er hun særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte mennesker og oprindelige folkeslag.

Podcast

Caribiens skjulte forbindelser

00.00
00.00

 

 

 

 

Gunvor Simonsen er lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Hun er uddannet cand.mag. i historie og internationale studier ved Roskilde Universitetscenter i 2000 og ph.d. fra European University Institute i Firenze i 2007.

 

 

 

 

 

Video: Caribien på tværs af koloniale grænser

Vidste du, at ...

hvis man flygtede til en britisk ø fra en ikke-britisk, blev man fri?