Roms rige byhistorie pibler frem under Cæsars Forum
Publiceret:
18.08.2025
Kontaktperson:
Redaktør og presserådgiver Jane BenarrochHvordan begrænsede romerne smittespredning og forbedrede hygiejnen i 1500-tallet? Og hvad fortæller brudstykker af en krystallysekrone og knapper lavet af ben om romersk middelklasseliv omkring år 1900? Spørgsmålene udgør blot nogle af brikkerne i det store arkæologiske puslespil, som den dansk-italienske udgravning af Cæsars Forum i Rom har forsøgt at lægge gennem de seneste otte år med støtte fra Carlsbergfondet.
De mange genstande fra det syv meter dybe jordlag og dets 3.000 år af rig romersk historie er nøje ført til protokols og registreret. For eksempel de små bronzeamuletter, der blev medbragt, når en romer blev indlagt på hospitalet i 1500-tallet. Kyllingeknogler og mønter.
Videnskabs-historier
Jan Kindberg Jacobsen modtog i 2024 en bevilling fra Carlsbergfondet til projektet ’Final publication of the archaeological excavations on the Forum of Caesar 2019 to 2024’. Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.
Brudstykker af marmorsøjler og olielamper er dateret til dengang for godt 2.000 år siden, da den store rektangulære plads Cæsars Forum blev bygget og taget i brug med både Venus’ tempel og folkeliv. En plads bestilt af Julius Cæsar selv omkring år 52 f.v.t. Den har siden undergået et utal af forandringer: fra magtfuldt byforum til landbrug med gårde og marker efterfulgt af tæt bebyggelse og endelig nutidens veje oven på det hele. Tykke lag af liv.
Ikke bare selve jordlagene rummer fund. De underjordiske kloakker og cisterner på stedet gemmer på uvurderligt materiale til forståelsen af områdets historie. Rester af en krystallysekrone fundet i en mere end 100 år gammel kloak. Tørlagt ganske vist, men stadig med en umiskendelig og stram snert af sit oprindelige brug. Som sådan er den en vigtig brik i at dokumentere livet i Alessandrino-boligkvarteret med 3.000 beboere. Det lå i små 350 år over pladsen, men blev ganske enkelt revet ned og slettet under 1930’ernes fascistiske italienske styre - og langt hen ad vejen dermed også slettet fra den fælles hukommelse.
Arbejdet midt i antikkens Rom giver stor opmærksomhed
Siden 2017 har arkæolog Jan Kindberg Jacobsen ledet udgravningen af Cæsars Forum på vegne af Det Danske Institut i Rom i samspil med direktøren for Roms kommunes arkæologiske myndighed, Claudio Parisi Presicce. Projektet har i perioden blandt andet været finansieret med flere bevillinger fra Carlsbergfondet og Aarhus Universitets Forskningsfond.
Den spændende opgave har fået stor opmærksomhed internationalt og ikke mindst lokalt. Fysisk foregår det lige ved og under paradevejen Via dei Fori Imperiali.
“Det at arbejde midt i Rom på Cæsars Forum svarer til, at arkæologer i Danmark arbejder med for eksempel Solvognen, Grauballemanden, Egtved-pigen eller lignende nationale symboler. Det tiltrækker naturligt en stor interesse, og alle har en mening. Dertil kommer, at godt 100.000 mennesker passerer forbi selve udgravningsstedet hver dag,” forklarer Jan Kindberg Jacobsen.
De forbipasserende har kunnet kigge direkte ned på udgravningen, hvor der er brugt både Bobcat-gravemaskine og graveske.
Den tydelige antikke storhedstid lige netop her i området med fem kejserlige fora og Colosseum tæt ved har traditionelt været det primære fokus for italiensk arkæologi. Men det dansk-italienske forskerhold bag udgravningen har valgt at give plads og opmærksomhed til alle de historiske tidsperioder, som udgravningen berører. Det vil sige, at de øvre jordlag i udgravningen med deres historie ikke blot skal ’klares’, for at man kan komme ned til perioden kendt som antikken dateret cirka år 750 f.v.t. til år 400 e.v.t.
Data fra det omfattende projekt bliver fortsat bearbejdet. Men det har allerede givet mange indsigter i vidt forskellige former for liv og død på stedet. Fra bronzealderens bebyggelse i området til børnegrave fra 500-tallet f.v.t. over den romerske periode til renæssancen og ikke mindst samtiden i 1930’erne.
Et bykvarter slettes – halvanden plastikkasse med arkæologisk vidnesbyrd er tilbage
Den italienske leder Mussolini valgte i 1932 at anlægge paradevejen Via dei Fori Imperiali lige gennem Roms midte flankeret af antikkens mange monumenter på begge sider. Vejen gennemskærer eller snitter hele fem kejserlige fora, deriblandt Cæsars Forum, færdigbygget og indviet af kejser Augustus i år 29 f.v.t.
“Det kræver ikke meget fantasi at se, hvordan den fascistiske leder har kunnet spejle sig i fortidens storhed i form af de kejserlige fora langs vejen,” forklarer Jan Kindberg Jacobsen.
Anlæggelsen var dødsstødet for det godt 350 år gamle Alessandrino-boligkvarter. Det dækkede det meste af Cæsars Forum og strakte sig fra det nutidige Piazza Venezia til Colosseum. De flere end 3.000 beboere havde ikke noget at skulle have sagt: De skulle tvangsforflyttes til nye boliger i Roms udkant. Den hårdhændede tilgang blev retfærdiggjort med, at det alligevel var et nedslidt slumområde, så indbyggerne var bedre tjent med nye boliger. Arkæologien har imidlertid bragt ny viden for dagen.
Oversigtsbillede af udgravningsområdet. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
Oversigtsbillede af udgravningsområdet. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
Rekonstruktion af Cæsars Forum, som det så ud i romersk tid. Illustration: Sovrintendenza Capitolina
Rekonstruktion af Cæsars Forum, som det så ud i Middelalderen. Illustration: Sovrintendenza Capitolina
Lerbeholdere dateret helt tilbage til det 6. årh. fvt. De har vist sig at være en slags kister for tre døde børn begravet i nærheden af hinanden. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
Oversigtsbillede af udgravningsområdet. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
Oversigtsbillede af udgravningsområdet. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
Rekonstruktion af Cæsars Forum, som det så ud i romersk tid. Illustration: Sovrintendenza Capitolina
Rekonstruktion af Cæsars Forum, som det så ud i Middelalderen. Illustration: Sovrintendenza Capitolina
Lerbeholdere dateret helt tilbage til det 6. årh. fvt. De har vist sig at være en slags kister for tre døde børn begravet i nærheden af hinanden. Foto: Sovrintendenza Capitolina/Accademia di Danimarca
“Da vi udgravede en 1900-talskloak på stedet, fandt vi flere genstande, som tegner et noget andet billedet af kvarteret. Genstande, som vi kan datere til mellem 1880 og 1920. Her var rester af middelklasseliv i form af brudstykker af en krystallysekrone, knapper lavet af ben, mønter, glas og tallerkener. Vi kunne også i bygningsresterne se, hvordan arkitekturen havde ændret sig og var blevet forbedret over tid. Der kom for eksempel rindende vand og nye kloakker,” uddyber Jan Kindberg Jacobsen.
Projektets indbyggede samtidsarkæologi har altså fået vigtige informationer for dagen om et kvarter, der med alle sine historier og liv forsvandt med et pennestrøg. Som Jan Kindberg Jacobsen fortæller, fylder genstandene godt nok kun halvanden plastikkasse. Men med disse kan kvarteret få sin rette plads i romersk byhistorie. Og forskerholdet har allerede hørt fra flere efterkommere af de tvangsflyttede beboere.
Smittekontrol i 1500-tallet – fundet i cisternen
Alessandrino-kvarteret voksede så småt op i den sidste halvdel af 1500-tallet. Det er også fra det tidsrum i renæssancen, at projektet Cæsars Forum i en anden underjordisk cisterne har fundet resterne af en medicinsk affaldsdynge. Sandsynligvis fra et nærliggende sygehus.
Genstandene har tydeligvis været kasseret med fuldt overlæg. Det drejer sig her om rester af en slags ’engangsservice’ for patienter: glaserede keramikkrukker med låg til opvarmning af mad, tallerkener og forkullede møbelrester. Nogle tallerkener er prydet med familiers våbenskjold. Måske de mere velhavende har haft dem med, ligesom de små medaljonamuletter. Arkæologerne vurderer, at det hele blev smidt ud for at kontrollere smitte på et tidspunkt, hvor blandt andet pest hærgede i Europa.
“Fundene bidrager til at få en mere komplet forståelse af hygiejne, sygdomskontrol og begrænsning i det tidlige moderne Europa og af praksis omkring udsmidning. Viden herfra kan være en forståelsesnøgle til andre steder og et detaljeret bidrag til medicinsk arkæologi,” siger Jan Kindberg Jacobsen.
Brudstykker af hverdagsliv på Cæsars Forum år 100 e.v.t.
Interessen for glimt af det levede hverdagsliv gælder også selve Cæsars Forum i antikken.
Som Jan Kindberg Jacobsen understreger, ved man allerede en masse om antikkens arkitektur og konstruktionen af fora som byens omdrejningspunkt og magtcentrum. De aflange pladser blev skabt allerede i 600-tallet f.v.t. og har siden dannet forbillede for pladser og torve i byer og landsbyer i hele Europa. Julius Cæsar rejste på sit forum et marmortempel til ære for gudinden Venus Genitrix, fontæner og en rytterstatue af sig selv. Gennem tiderne er der kommet andre bygninger til, som har handlet om for eksempel lovgivning, og allerede meget tidligt kunne byens love ses nedfældet på bronzeplader opsat på stedet.
Men hvilket myldrende hverdagsliv og bykultur har udfoldet sig her i området, hvor der var både butikker og spisesteder?
“Vi var heldige at finde en masse genstande i en underjordisk kanal, der kan give fingerpeg om hverdagslivet omkring Cæsars Forum dateret til år 100 e.v.t. Det er blandt andet brudstykker af olielamper, dyreknogler, glas og små lerkar, der måske indeholder rester af kosmetik. Vi afventer fortsat analyse af dette,” fortæller han.
Den detaljeorienterede tilgang og en bog undervejs
I det omfattende arbejde er det ikke kun de mange genstande og brudstykker af disse, der bliver registeret og nøje undersøgt. Arkæologerne analyserer også alt fra mørtelkomposition til gulvbelægninger, pollen og frø. Denne meget detaljeorienterede tilgang er i Jan Kindberg Jacobsens optik dansk arkæologis særlige bidrag til udgravningsarbejdet:
“Middelhavsarkæologer får typisk en masse hele og ofte intakte ting op af jorden, når de graver. Det kan være glasvaser fra antikken, lerkar, skåle og så videre. Når vi graver i Danmark, får vi måske lidt stolpehuller og resterne af en træpæl. Så vi bliver nødt til at være meget mere fokuserede på detaljerne såsom de bittesmå rester af genstande og pollen for at få resultater. Så et dansk-italiensk team er et godt match”.
Jan Kindberg Jacobsen skriver nu løs på en monografi, støttet med en bevilling fra Carlsbergfondet, der skal give en samlet fremstilling af fundene i projektets fase fra 2017 til 2024. Desuden vil artikler forfattet af andre deltagere på det store arkæologiske hold løbende bringe mere ny viden til torvs om det rige liv på stedet gennem 3.000 år.
Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.
Læs mere om Carlsbergfondets støtte til udgravningen af Cæsars Forum her:
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.