Podcast: Fra kaskelothvaler i dybhavet til flagermus i natten

Publiceret:

28.07.2022

Månedens Forsker #7 2022: Peter Teglberg Madsen. Fra et af verdens største pattedyr – kaskelothvalen – til et af verdens mindste pattedyr – flagermusen. Peter Teglberg Madsen har viet sit liv til at studere to svært tilgængelige dyrearter, der enten befinder sig på bunden af dybhavet eller på sikker afstand af mennesker i nattens mulm og mørke.

Selvom forskellen mellem de to arter er stor, har de ét til fælles: de bruger begge ekkolokalisering til at jage med.

For at kunne undersøge deres jagt på byttedyr og øvrige færden i naturen har Peter Teglberg Madsen brugt mange år af sit forskerliv på at udvikle minicomputere, så de nu er nede på en vægt af 3 gram – og dermed også kan sættes på flagermusene, så man kan følge deres færden.

Nynne Bjerre Christensen er vært.

PODCAST

Fra kaskelothvaler i dybhavet til flagermus i natten
00.00
00.00

Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.

Gå på opdagelse med Månedens Forsker