
Podcast: Hvad betyder lægens trivsel for din behandling?
Foto: Storyblocks
Publiceret:
27.11.2024
Månedens Forsker #11 2024: Anne Sophie Oxholm. Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen.
Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på.
I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter.
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
Podcast
Hvad betyder lægens trivsel for din behandling?
Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.
Gå på opdagelse med Månedens Forsker