Podcast: Insekter som naturens egne skadedyrsbekæmpere

Publiceret:

30.08.2024

Månedens Forsker #8 2024: Torsten Nygård Kristensen. Professor Torsten Nygård Kristensen forsker i insekter og deres tilpasningsevne til de ændrede klimatiske forhold, som verden står over for.

Sammen med sit forskerhold arbejder han blandt andet på at ’skrue’ på gener, der hæmmer eller fremmer bestemte egenskaber ved insekterne. Han eksperimenterer også med at tilføre insekterne såkaldte endosymbionter - bakterier, der lever inde i insekters celler.

Nogle endosymbionter kan nemlig mindske insekters evne til at sprede virus, som er et kæmpe problem i landbruget. På den måde kan man gøre insekter til naturens egne små skadedyrsbekæmpere – og dermed på sigt reducere brugen af pesticider.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Podcast

Insekter som naturens egne skadedyrsbekæmpere

00.00
00.00

Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.

Gå på opdagelse med Månedens Forsker