Podcast: Nyt digitalt værktøj giver indblik i millioner af historiske livsforløb
Publiceret:
27.06.2023
Månedens Forsker #6 2023: Anne Løkke. Et nyt digitalt værktøj Link-Lives gør det muligt at komme helt tæt på fortidens mennesker i perioden 1787-1968 på en måde, som vi aldrig før har kunnet. Her kobles information om det enkelte menneske hentet fra eksempelvis kirkebøger og begravelsesprotokoller med andre informationer på en måde, så hele livsforløb kan genskabes.
Historiker Anne Løkke fortæller i denne podcast om Link-Lives og de muligheder, som værktøjet giver for både at zoome ind på livsskæbner og samtidig få bedre overblik over de store linjer i dansk historie i forskellige historiske perioder.
Nynne Bjerre Christensen er vært.
PODCAST
Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.
Gå på opdagelse med Månedens Forsker