Video: Hvilken rolle har hjemmet spillet under corona-krisen?

Publiceret:

26.02.2021

Månedens Forsker #2 2021: Mette Birkedal Bruun. I projektet STAY HOME undersøger professor Mette Birkedal Bruun og hendes tværfaglige forskningshold, hvad der sker med hjemmet som fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament, når det sættes under pres.

Hvilke dilemmaer afdækker corona-krisen vedrørende tærsklen mellem den enkelte borgers og families hjem og det omgivende samfund? Og hvilke muligheder rummer krisen for fremtidens hjem og dem, der bebor det?

Nynne Bjerre Christensen er vært.

VIDEO

Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.

Gå på opdagelse med Månedens Forsker