Video: Klagekultur i 1700-tallets København
Publiceret:
21.11.2022
Månedens Forsker #11 2022: Ulrik Langen. Umiddelbart lyder 1700-tallets enevælde som et lukket og udemokratisk politisk system, hvor befolkningen ikke havde en stemme. Kilder fra dengang viser imidlertid, at befolkningen faktisk havde en forståelse for retfærdighed, og hvis der var noget, de ikke ville finde sig i, klagede de ét sted, nemlig hos bystyret.
Ulrik Langen er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i København under enevælden. I øjeblikket arbejder han med byens sociale historie og har i den forbindelse kastet sig over de mange klager, der på den tid indgik til bystyret fra borgerne.
Klagerne omhandler alt fra ægteskabelige kontroverser til handel, økonomi og fejl og mangler i bybilledet. Og de blev fremsat af folk fra alle samfundslag.
Nynne Bjerre Christensen er vært.
VIDEO
Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.
Gå på opdagelse med Månedens Forsker