En ny analyse af en lang række litterære værker fra perioden 1870 til 1900 viser, at køn og religion blev skildret på helt andre måder, end det hidtil har været kendt fra forfatterskaber som blandt andre Herman Bangs og Amalie Skrams.

Herman Bang og Amalie Skram er nogle af de mest kendte repræsentanter for den periode i dansk litteraturhistorie, der betegnes ’det moderne gennembrud’. En periode, der i høj grad har været forbundet med tanker og ideer, der gjorde op med traditioner, normer og gældende samfundsstrukturer.

Men litteraturen, som blev udgivet under det moderne gennembrud, bar også præg af ideer og perspektiver, som sjældent er blevet fremhævet. Det viser resultater fra forskningsprojektet ’Measuring Modernity – Literary and Social Change in Scandinavia 1870-1900’, der er støttet af Carlsbergfondet. Projektet gør op med det snævre blik, som har kendetegnet forskningen i det moderne gennembrud gennem mange år.

"Vi forbinder normalt det moderne gennembrud med litteratur, der ville ændre samfundet. Forfatterne kritiserede både kirken, ægteskabet og de gamle kønsroller, og de hyldede videnskaben. Man siger ofte, at det var her, Danmark blev moderne, og at vi her fik mange af de værdier, vi har i dag. Men vi glemmer tit, at vores billede af tiden kun bygger på en ganske lille gruppe af udvalgte forfattere," fortæller lektor Jens Bjerring-Hansen fra Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som er leder af forskningsprojektet. 

AI ændrer forskningen markant

Ved hjælp af kunstig intelligens og kvantitative metoder har han sammen med bl.a. postdoc Alexander Conroy og ph.d.-studerende Kirstine Nielsen Degn identificeret en lang række glemte forfattere og romaner, der blev udgivet under det moderne gennembrud.

”Vi, der beskæftiger os med denne centrale epoke i skandinavisk litteratur- og kulturhistorie, har haft en tendens til at arbejde med de samme fejrede værker af nogle få forfattere, blandt andre J.P. Jacobsen, Herman Bang og Amalie Skram,” siger Jens Bjerring-Hansen. Han fortsætter:

”Det store tekstgrundlag i vores undersøgelse har givet os mulighed for at forske i bredden og finde værker, vi har overset tidligere. Og ikke mindst nuancere vores syn på periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.”

Det er sjældent, at metoderne inden for litteraturforskningen ændrer sig så markant, som det er sket med indtoget af AI og big data. De nye værktøjer har nu betydet, at forskerne har kunnet analysere ikke færre end 850 værker, som er blevet indscannet med det formål at få så stort et materiale som muligt med i analysen af periodens litteratur.

Ulykkelige kvinder og blomstrende religiøsitet

Projektet konkluderer blandt andet, at forskningen hidtil har overset kvindelige forfatteres positive beskrivelser af deres tilværelse som kvinder.

Ifølge forskerne har den overordnede fortolkning af periodens litteratur nemlig været, at kvindelige forfattere i denne periode skrev tekster, der bar præg af, at de var ulykkelige, ængstelige og sågar depressive, fordi de levede i et patriarkat og blev undertrykt. Den tendens finder forskerne stadig, men deres analyser viser også en stor understrøm af kvindelige forfattere, der skriver anderledes positivt om det at være kvinde.

For selvom kvinderne var kritiske over for ægteskabet og kvindens plads i samfundet generelt, finder værkernes hovedpersoner veje til at håndtere denne tilværelse. 

”Det viser sig gennem eksempelvis stærke veninderelationer eller dyrkelse af religiøsitet”, påpeger Kirstine Nielsen Degn, der er tilknyttet projektet som ph.d.-studerende.

Netop hvad angår religion har forskerne også fundet flere nye nuancer. 

”I særlige genrer som for eksempel den historiske roman eller i de komplet glemte skønlitterære bøger af indremissionske forfattere, som bliver udgivet fra 1890 og frem, spiller religionen typisk ikke bare en stor, men også en utvetydigt positiv rolle. Og det er noget, som tidligere har været overset i forskningen, og som er værd at undersøge nærmere”, forklarer Alexander Conroy, der er tilknyttet projektet som postdoc.

Brug af AI kræver menneskelig kontrol

For Jens Bjerring-Hansen er projektet et eksempel på, at det kan være meget frugtbart at anvende big data og digitale metoder i litteraturstudier, herunder studier af nordisk litteratur. Og at den generative AI, som for alvor gjorde sit indtog, da forskerne var halvvejs i projektet, også kan bidrage positivt.

”Vores forskning startede som et ret traditionelt digitalt humaniora-projekt, hvor vi trænede algoritmer på en masse tekster for at klassificere dem efter forskellige analytiske formål. Men da de kraftfulde store sprogmodeller kom på banen, måtte vi selvfølgelig også prøve dem af, fortæller Jens Bjerring-Hansen og tilføjer:

”Den helt store metodiske forskel er, at store sprogmodeller og generativ AI er afhængig af løbende kontrol og evaluering fra humanistisk side for at give brugbare resultater. Vi er med andre ord blevet meget bevidste om, hvor vigtige menneskelige vurderinger og humanistisk domæneekspertise er i arbejdet med teknologien.”