Antikke statuer med rosenduft
Hvordan duftede en statue i antikkens Rom? Spørgsmålet kan forekomme både mærkværdigt og irrelevant. For statuer lugtede vel ikke? Og hvis overhovedet, lugtede de så ikke bare af det materiale, de var lavet af? Nu viser ny forskning støttet af Carlsbergfondet, at antikke statuer rent faktisk duftede af andet og mere end sten og marmor.
Bag forskningen står ph.d. og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek Cecilie Brøns, der for nylig fremlagde nye resultater fra forskningsprojektet ’Sensing the Ancient World: The multiple dimensions of ancient art’ i tidsskriftet Oxford Journal of Archaeology.
”Duft i en fjern fortid er selvsagt et kompliceret emne at studere, fordi duftene - grundet deres organiske natur - som oftest er forsvundet. Men heldigvis har vi forskellige skriftlige kilder, der kaster lys over, hvordan dufte er blevet brugt. Og der er på den baggrund god evidens for at konkludere, at antikkens mennesker ikke alene malede deres statuer i smukke farver. De prydede dem også med parfumerede olier, blomsterkranse og den slags,” fortæller Cecilie Brøns.
Det nye studie ’The Scent of Ancient Greco-Roman Sculpture’, der har været støttet af Carlsbergfondet, giver således et helt nyt bud på statuernes brug og betydning i samtiden.
”Vi ved nu, at antikkens statuer ikke var hvide, statiske kunstværker, men derimod dynamiske genstande, som blev udsmykket med det formål at ’levendegøre’ dem og få dem til at tage sig virkelige ud. De skulle illudere virkelige individer såsom kejsere og kejserinder eller atleter. Men også guder og gudinder,” forklarer Cecilie Brøns. Hun tilføjer:
”Statuerne blev udsmykket, som om de var nærmest levende. Med realistiske hår-, hud- og øjenfarver, farverige dragter, smykker - og altså også dufte!”
Udsmykket med blomsterkranse
Brugen af parfumerede olier til såvel menneskekroppen som til at skabe duftende miljøer og omgivelser er generelt veldokumenteret i den antikke middelhavsverden.
Når det kommer til kunstværkerne, blev duftende olier primært brugt på statuer af guder og gudinder, men også til statuer af atleter og andre højtstående medlemmer af samfundet, herunder medlemmer af den højeste samfundselite og den kejserlige familie.
Olier var dog ikke det eneste middel til at føje duft til en statue. Blomsterkranse og blomsterguirlander blev for eksempel også brugt som pryd. Cecilie Brøns siger:
”Vi kan bruge den nye viden til at forstå antikkens kunst i et helt nyt lys. Hvor vi hidtil har anvendt såkaldte proteomics-teknologier til at identificere og analysere bindemidlerne i de farver, der er blevet anvendt til at male skulpturerne, kan vi nu også overveje, om det giver mening at søge efter rester af parfumerede olier, når vi undersøger marmorstatuer eller andre antikke værker. For potentielt kan vi finde fysisk evidens for brugen af parfume på statuerne”.
Smykker, tekstiler, dufte
Cecilie Brøns har i flere år arbejdet med den ’usynlige’ arkæologi forbundet med de antikke græsk-romerske statuer - deres polykromi (bemaling), udsmykning med tekstiler, smykker og andre accessories. Undersøgelserne af den oprindelige bemaling af de antikke skulpturer har foreløbig påvist det væld af farver, der blev brugt i antikkens kunst.
”Jeg har over årene endevendt en lang række kilder til, hvordan man omgikkes og behandlede de mange statuer opstillet rundt omkring i den antikke verden. Kilderne omfatter indskrifter fra eksempelvis templer og udsagn fra antikke forfattere som Cicero, Lactantius m.fl.,” siger hun.
Der har dog ikke hidtil været stort forskningsmæssigt fokus på den dimension, der vedrører duft. Enkelte forskere har dog nævnt brugen af dufte i forbindelse med antikke kultstatuer, men denne praksis er endnu ikke blevet undersøgt systematisk med at bredere fokus på antikke statuer.
Video med Cecilie Brøns
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.