B-celler er bedre til at genkende ’fjender’ end hidtil antaget

B-celler er en afgørende del af kroppens forsvarsværk. Det er B-cellerne, der laver beskyttende antistoffer, når vi bliver vaccineret eller skal nedkæmpe en infektion. Og det er B-cellerne, som ved en fejl kan finde på at lave skadelige antistoffer i forbindelse med allergier eller autoimmune sygdomme.

Gennem mange år har aktiveringen af B-celler imidlertid været anledning til stor diskussion blandt forskere, fordi den fremherskende model for, hvordan immungenkendelsen foregår, ikke kunne forklare alle observationer.

Nu punkterer et nyt studie ’Antigen footprint governs activation of the B cell receptor’ den fremherskende model - og lægger dermed det årtier gamle paradigme i graven. Studiet, der er gennemført af forskere ved Institut for Biomedicin og iNANO på Aarhus Universitet i samarbejde med Max Planck Instituttet i München, er netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications med lektor på Institut for Biomedicin Søren Degn som seniorforfatter.

"Vi har vist, at den måde, man i de seneste 30-40 år har forklaret B-cellernes aktivering på, er forkert. Det er et vigtigt fund, fordi det åbner døren til bedre vacciner og bedre behandling af en stor gruppe af sygdomme," siger Søren Degn, der har en Semper Ardens Accelerate-bevilling fra Carlsbergfondet.

B-celler aktiveres lettere end hidtil antaget

Forskerne har set på det allertidligste trin i aktiveringen af B-cellerne. Nemlig dér, hvor cellerne genkender et specifikt mål i form af et såkaldt antigen.

"Man har tidligere troet, at antigenerne fra for eksempel virus eller vacciner skulle krydsbinde en B-celles receptorer på celleoverfladen. Det er det, der står i alle lærebøgerne. Men vi har nu vist, at selv antigener, der kun kan binde én receptor ad gangen, kan aktivere B-cellerne," siger Søren Degn.

Den nye opdagelse er både immunologisk og cellebiologisk interessant. Desuden giver den nye kort på hånden i forhold til at efterligne den sygdomsfremkaldende mikroorganisme - og dermed bedre mulighed for at provokere eller 'snyde' immunsystemet til at lave et godt immunrespons, når der eksempelvis vaccineres.

Prækliniske vaccineforsøg igangsat

Forskerne er blandt andet begyndt på prækliniske vaccineforsøg med et mål om at oversætte fundene til klinisk relevant vaccinedesign. De forsøger også at bruge samme værktøjer med omvendt fortegn til at gå ind og slukke for skadelige immunreaktioner som for eksempel allergier og autoimmune sygdomme.

"Når vi forstår, hvordan B-cellerne bliver aktiveret, kan vi skabe bedre vacciner. På lidt længere sigt kan vi måske også slukke for B-celle-aktiveringen i de tilfælde, hvor den er skadelig. Begge dele undersøger vi i grundforskningscentret CellPAT ved Aarhus Universitet," fortæller Søren Degn.