Corona-pandemien gav læringstab verden over og ramte ressourcesvage hårdest

Aldrig før i historien er skolebørns læring blevet afbrudt, som det skete under corona-pandemien. 95 procent af verdens skoleelever anslås at have været påvirket af skolelukninger, og selv da ansigt-til-ansigt-undervisning som udgangspunkt blev genoptaget, foregik en del af denne i praksis virtuelt, da mange børn og lærere var i karantæne og ikke kunne deltage fysisk.

Et nyt studie ’A systematic review and meta-analysis of the evidence on learning during the COVID-19 pandemic’ publiceret i tidsskriftet Nature Human Behaviour gennemgår nu den samlede eksisterende viden om konsekvenserne af Corona-pandemien. Forskerne bag studiet, der blandt andet tæller postdoc ved University of Oxford Anders Bach-Mortensen, kommer frem til fire centrale konklusioner om konsekvenserne verden over.

Betydeligt læringstab

For det første har corona-pandemien skabt et betydeligt læringstab blandt skolebørn, som stadig kan måles to år efter de første skolelukninger. Dette læringstab svarer til en tredjedel af et normalt skoleårs læring og er størst blandt elever fra ressourcesvage familier. Der ses større læringstab i matematik end i læsning.

For det andet konkluderer forskerne, at læringstabet er større i mellem-indkomstlande end i højindkomstlande. Der kan ikke konkluderes noget om læringstabet i lavindkomstlande, da dokumentationen her er meget begrænset.

Screening af 5.000 studier

Studiet er lavet som en såkaldt statistisk metaanalyse, der samler resultaterne af den eksisterende forskning i effekten af læringstab blandt skolebørn. Konkret har forskerne screenet mere end 5.000 studier og analyseret resultaterne af 42 artikler, der omfatter en population på i alt 20 millioner skolebørn i 15 lande.

De fleste studier finder, at læringstabet har været størst for socialt dårligt stillede børn. Dette gælder på tværs af lande, klassetrin og læringsemner – samt på forskellige tidspunkter under pandemien. Og det gør sig gældende uafhængigt af den konkrete metode til opgørelse af børnenes socioøkonomiske baggrund.

Uligheden er blevet forværret

Dét peger på, at corona-pandemien har bidraget til at forøge de i forvejen store uddannelsesmæssige uligheder mellem børn med forskellig socioøkonomisk baggrund. Politiske initiativer til at kompensere for læringstab bør derfor ifølge forskerne særligt prioritere socialt dårligt stillede børn for at give dem mulighed for at genvinde den læring, de mistede under pandemien.

Alt i alt konkluderer studiet, at håndteringen af corona-pandemien har haft en negativ og varig effekt på skolebørns læring. Dog viser resultaterne også, at Danmark og Sverige har klaret sig relativt bedre end andre lande. Det er ifølge forskerne sandsynligt, at den skandinaviske velfærdsstat med lige adgang til højkvalitetsuddannelser, sundhedspleje og sociale ydelser kan forklare noget af den skandinaviske succes.