Danske forskere finder verdens ældste DNA i grønlandske mastodonter
Rekonstruktion af Kap København-formationen for to millioner år siden i en tid, hvor temperaturen var betydeligt højere end i det nordligste Grønland i dag. Illustration: Beth Zaiken
Danske forskere har sammen med internationale forskerkolleger fundet DNA-koderne til et to millioner år gammelt økosystem. Det er dobbelt så gammelt som det hidtil ældste DNA-fund nogensinde. Forskerholdet tæller blandt andet forskningsdirektør på Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge samt professor Kurt H. Kjær, der har foretaget flere feltrejser til Nordgrønland med støtte fra Carlsbergfondet.
Elefantlignende mastodonter har vandret rundt i grønne skove i Nordgrønland. Det afslører DNA-analyser af opsigtsvækkende fund gjort af en international forskergruppe under dansk ledelse.
Resultaterne af DNA-analyserne, der netop er publiceret i tidsskriftet Nature under titlen ”A 2-million-year-old ecosystem in Greenland uncovered by environmental DNA”, kaster unikt lys over oldgamle økosystemer, som måske kan gøre os klogere på klodens fremtid under klimaforandringerne.
Forskergruppen har haft deltagelse af flere forskere fra Carlsberg Laboratorium, herunder forskningsdirektør Birgitte Skadhauge, samt studiets førsteforfatter professor Kurt H. Kjær, der har foretaget flere feltrejser til Nordgrønland med støtte fra Carlsbergfondet. Også postdoc ved University of Oxford Jeppe Ågård Kristensen har bidraget til studiet på baggrund af et Vising Fellowship fra Carlsbergfondet.
En 2 millioner år gammel gren af lærketræ, som stadig sidder fast i de permafrosne kystnære aflejringer. Træet er ført ud til havet af de floder, som eroderede sig ned i det træbevoksede landskab. Foto: Svend Funder
En kunstnerisk fortolkning af hvordan landskabet ser ud i Kap København (Nordgrønland) i dag. Den arktiske ørken har en meget lav biodiversitet og biomasseproduktion. Illustration: Beth Zaiken
En 2 millioner år gammel gren af lærketræ, som stadig sidder fast i de permafrosne kystnære aflejringer. Træet er ført ud til havet af de floder, som eroderede sig ned i det træbevoksede landskab. Foto: Svend Funder
En kunstnerisk fortolkning af hvordan landskabet ser ud i Kap København (Nordgrønland) i dag. Den arktiske ørken har en meget lav biodiversitet og biomasseproduktion. Illustration: Beth Zaiken
Slår verdensrekorden med én million år
Forskerholdet har konkret fundet og identificeret en lang række ultrakorte stykker DNA i to millioner år gamle lag i en sedimentaflejring i Kap København i Nordgrønland - en op til 100 m høj sedimentaflejring nær Grønlands nordspids. Det er det ældste DNA, som nogensinde er fundet og analyseret - omkring en million år ældre end den tidligere rekord fra en sibirisk mammutknogle.
Det urgamle DNA er fundet på overfladen af mikroskopiske korn af hovedsagelig kvarts og ler i 41 boreprøver. Blandt andet er der fundet DNA fra rensdyr, hare, lemming, gås, birk, poppel og tuja. Der er også DNA fra arter, som er uddøde – for eksempel mastodont. Desuden har forskerne identificeret DNA fra havet i form af atlantisk dolkhale og grønalger, der begge lever i relativt varmt havvand.
Mastodonter fra 2006
Fundene i Nordgrønland blev gjort allerede i 2006. Men først i 2016-17 havde forskerne en metode til at analysere dem.
Ud over det opsigtsvækkende fund af mastodonter har forskerne også fundet arvemasse fra blandt andet bakterier og svampe. Dem er de nu i gang med at kortlægge med henblik på at få mere detaljeret viden om, hvordan samspillet i det fortidige økosystem på Grønlands nordspids rent biologisk fungerede mellem dyr, planter og encellede organismer.
Analyserne kan måske også bidrage til at kaste mere lys over de aktuelle problemer med biodiversiteten og ændringer i klimaet.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.