Feltarbejde på klimaændringernes knastørre forpost

Foto: Sofie Isager Ahl

Publiceret:

22.05.2024

Tags:

Antropolog Sofie Isager Ahl er i færd med at afdække franske naturvinbønders tilgange til at arbejde på forkanten af dramatiske klimaændringer. Tilgange, som uanset afgrøder meget vel kan inspirere andre jorddyrkere.

Det var bestemt ikke naturvinbønder, der stod øverst på listen, da Sofie Isager Ahl i sin tid tog til Frankrig som antropologistuderende ved Københavns Universitet. Opholdet var så urbant, som det næsten kunne blive:

Videnskabs- historier

Sofie Isager Ahl modtog i 2022 en bevilling fra Carlsbergfondet til projektet ‘Regenerative winemaking: New and ancient practices to meet the challenges of climate change’. Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.

Hun arbejdede frivilligt for en NGO i Paris med fokus på at hjælpe asylansøgere og migranter. Mennesker, som skulle navigere i et system, der ofte virker som et bevidst forhindringsløb uden ende. Dele af arbejdet blev omsat til hendes bachelorprojekt i 2012.

En tilfældig hændelse i Paris fik herefter drejet hendes faglige fokus og forskningsliv i en helt anden retning. Et sporskifte, som siden har åbnet for en rig åre af både forskning og anmelderroste litterære, faglige og lyriske udgivelser.  

“I 2012 havde jeg arbejdet med asylansøgere og migranter i tre år. Det var nogle utrolig barske sager og menneskeskæbner. Ofte var jeg den første, de fortalte deres dramatiske historie til, og som ret ung følte jeg et uforholdsmæssigt stort ansvar for at yde dem en hjælp, som lag på lag af lovgivning spærrede for. Jeg havde nået et mætningspunkt, både når det gjaldt arbejdet og det at befinde sig og bo i byen. Så faldt jeg en dag over den franske antropolog Philippe Descolas udstilling om natursyn på det etnografiske museum Quai Branly, og så vidste jeg, at jeg bare måtte ud og forstå noget mere om menneskers forhold til naturen,” fortæller Sofie Isager Ahl.

En cirka 70 år gammel vinstok knejser i en naturvinmark. Foto: Sofie Isager Ahl

Rejsen ind i jordens dybe økologiske udfordringer

Det instinktive ønske om et markant skifte fik hurtigt en fastere form. En veninde kom samtidig tilfældigt på besøg med kontakter til naturvinsbønder. “Det er da dem, du skal studere”, sagde hun med hentydning til det kommende kandidatspeciale, som på det tidspunkt var uafklaret. Sofie Isager Ahl anede ikke, hvad naturvin overhovedet var, men hun vidste meget klart, at hun havde brug for, som hun formulerer det, “at være med mennesker, der havde det godt, levede gode liv, eller som arbejdede idealistisk”. 

Så afsted gik turen i 2013 ud til naturvinbønder, først på feltarbejde i Loire-dalen og siden til Jurabjergene. Med i bagagen var både Descola og det tankesæt, der er dominerende inden for grenen “mangeartet etnografi” (multispecies ethnography). Og som tilsiger, at vi som mennesker lever “sammenfiltrede” liv med andre arter fra planter til dyr og svampe.

Disse har et væsen i sig selv og eksisterer ikke blot som en ressource for mennesker. Tilgangen spirer i lyset af tidens store, menneskeskabte økologiske kriser: klimakrise, biodiversitetskrise og jordkrise. Kriser, som har medført spørgsmål som for eksempel: Kan jorden blive ved med at brødføde befolkningen uden ændringer i produktionsmetoder og et ændret forhold til andre arter - fra dyr til planter? 

Efter kandidatspecialet fulgte en ph.d. om regenerative bønder, som inkluderede et års ophold og feltarbejde på en økologisk landbrugsskole i Vestnorge. Den første landbrugsskole i Skandinavien, der eksperimenterer med regenerative praksisser. Et arbejde, der i 2023 blev udgivet i bogform under titlen Regeneration og fik en fem-stjernet anmeldelse i Politiken.

I dag er Sofie Isager Ahl tilbage på feltarbejde i Frankrig. Denne gang i regionen Languedoc-Roussillon i området Hérault, som strækker sig fra Cévennes-bjergene inde i landet og ud til Middelhavskysten. Den samlede region producerer godt en tredjedel af al landets vin. Fokus er specifikt på naturvinbønderne og deres tilpasning til klimaændringer. Det toårige ophold indebærer også en tilknytning til det franske universitet EHESS i Marseille.

En cirka fem år gammel regenerativ vinmark, hvor vinstokkene vokser sammen med blandt andet plantede oliventræer. Vinstokkene er svære at se, men de er alle de steder, hvor der står en støttepind. Foto: Sofie Isager Ahl

Naturvinbønderne kan ikke løbe fra tørken

Klimaændringer er en meget akut virkelighed for Frankrigs vinproducenter uanset metode. Ikke mindst de stadigt mindre regnmængder i syd. Nogle prognoser peger på, at halvdelen af alle Frankrigs vinmarker vil være væk allerede i 2050. Der risikerer at blive for varmt eller for tørt i syd, og både i nord og syd kommer frosten på uventede tidspunkter og slår knopper og skud ihjel.

Flere store franske champagnehuse har de senere år opkøbt jordarealer i det sydlige England i området Kent, hvor man i forvejen med klimaændringer i ryggen producerer gode mousserende vine. 

Men som Sofie Isager Ahl påpeger, kan alle vinproducenter eller andre bønder ikke bare flytte andetsteds, men må prøve at finde frem til dyrkningsmetoder, som fungerer i lige præcis deres lokale jord med klimaændringernes realiteter. Uanset om det gælder vin eller gulerødder. 

“Naturvinbønder i området er på mange måder forposten i arbejdet med jorden overordnet i forhold til klimatilpasning. De kan ikke løbe fra vejret, ligesom vi andre heller ikke kan det. Så jeg udforsker, hvordan de forholder sig til det både personligt, mentalt og i deres praksis. Jeg udforsker også de mulige løsninger, som de eksperimenterer med. For eksempel det at arbejde med andre arter på deres gårde fra græssende får til brugen af træer,” fortæller hun. 

At plante træer i vinmarkerne og plantedække mellem vinstokkene kan holde på fugt, hindre jorderosion og give skygge. Metoden har været brugt tidligere i historien. 

Vejret spiller en afgørende rolle i alle former for planteproduktion. Her ses naturvinbondes optegnelser over al den regn, der er faldet på hans grund i årene 1995 til 2024. Foto: Sofie Isager Ahl

I selve vindyrkningens mange faser fra drue til drik er tørken imidlertid ikke det eneste problem. Når det gælder selve gæringsprocessen, kan naturvin kun gæres med naturligt forekommende gærsporer på druerne eller i luften, og bagefter tilsættes der ikke noget til vinen, hverken svovl eller andet. 

“Et problem med tørken og varmen, når det gælder naturvin, er, at gæringsprocessen ofte tager meget længere tid. Der er også høstproblemer. Druerne bliver tidligere modne, så de må høstes i gennemsnit 15 dage tidligere end før. Det vil sige, at vilkårene for en høst er hedebølge i august. Ingen kan arbejde efter klokken 12 midt på dagen, så hvis udviklingen fortsætter, skal der måske arbejdes om natten for at nå det. Det stiller nogle helt andre krav til produktionen,” forklarer Sofie Isager Ahl. 

Vinbøndernes logbøger taler deres tydelige sprog som dokumentation af de vejrmæssige forandringer: 

“Mange har været i generationer på samme stykke land, hvor de uge efter uge har ført logbøger over vejret. Det vil sige, at der er logbøger over vindforhold og regnmængder, som går langt tilbage. Det gør bønderne særligt interessante at tale med om klimaforandringer, fordi de ofte både har dokumenteret forandringerne i deres logbøger samtidig med, at de har en sensorisk hukommelse fra år til år. Det vil sige, at de husker fra vinårgang til vinårgang og hvilke udfordringer, de stod overfor i netop det år. Og disse afspejles i både vinens smag og duft.”

Naturvin og tilsætningsstoffer

Bønderne, som Sofie Isager Ahl arbejder med, kalder sig selv naturvinbønder og dyrker deres vinmarker økologisk, biodynamisk eller regenerativt. I den såkaldte vinifikationsproces, der dækker processen fra høst af druer til færdig vin, bliver der hverken tilsat eller fjernet noget. Der er meget få vinbønder i Frankrig, der absolut intet tilsætter deres vine, fordi der er en meget stor risiko forbundet med det. I marken sprøjter næsten alle med svovl og kobber mod rådformerne meldug og ødium, som er tilladt i økologisk produktion. Billedet viser forskellen i baguette-størrelse på grund af tørke. Den afskårne baguette - altså gren - til venstre viser væksten i 2023, mens den afskårne grenstump til højre viser væksten i 2022. Foto: Sofie Isager Ahl

At overvinde vinmarkernes kirkegårde

Omkring landsbyen, hvor Sofie Isager Ahl bor med sin familie under opholdet, ses sporene i landskabet af klimakrisen også på de store konventionelle vinmarker med række efter lige række af vinstokke:

“Der hang små, indtørrede druer på vinstokkene langt ind i vinteren. Druerne var simpelthen for små til, at de store maskiner kunne høste dem i 2023. Andre steder har jeg fået præsenteret veritable kirkegårde af gamle vinmarker, der ikke kunne overleve,” fortæller Sofie Isager Ahl.

En af de naturvinbønder, som har vist sin ’kirkegård’ frem til hende, er en garvet biodynamikfrontløber i området. Han ser ikke sig selv som mislykket, men som en nutidig pioner på en mission med at finde ud af, hvad jorden vil her. 

“Han købte i sin tid et stykke land, hvor der kun er halvanden meter ned til grundfjeldet, så der er ikke meget egentlig jord at arbejde med. Ingen andre ville købe det. Nogle vinstokke er døde på grund af tørke, andre fordi for eksempel egetræer afgav stoffer, som vinstokkene ikke kunne tåle. Men han var og er fast besluttet på at finde ud af, hvad der kan gro dér. Hans filosofi indebærer, at man må være klar til at afgive kontrol,” forklarer Sofie Isager Ahl.

Drueklaser, der ikke kunne høstes i konventionel mark. Foto: Sofie Isager Ahl

En stor del af feltarbejdet består af markvandringer med naturvinbønderne, en blanding af samtaler og en løbende fremvisning af deres praksisser hen over seks måneder med skiftende årstider og dermed indsigter.

Et uformelt og skiftende forum af naturvinbønder har hun fundet hver fredag, hvor den biodynamiske bonde sælger friskbagt brød. Ved brødudsalget vendes både seneste nyt og metoder og fremgangsmåder på markerne.

“Én fortalte for eksempel forleden, at han i år har valgt at beholde bunddækket i vinmarkerne med smukke blomster, til de er færdige med deres livscyklus. I lyset af klimaforandringerne eksperimenteres der hele tiden. For som en anden af vinbønderne siger: Der er ikke noget entydigt svar, der er ikke nogen endegyldig sandhed. Det hele ændrer sig hele tiden. Det handler om at kunne tilpasse sig," fortæller hun.

Feltarbejdets særlige muligheder

Alle samtaler og iagttagelser bliver nedfældet i de helt centrale feltnoter. Og her begynder der også at tegne sig et mønster af strategier hos naturvinbønderne, når det gælder om at håndtere klimakrisen. Flere sværger til at operere som små økonomisk uafhængige enheder. De må indkalkulere risikoen for at kunne miste en høst og forberede sig mentalt og økonomisk på den virkelighed.

Andre gentænker det endegyldige slutprodukt som andet og mere end selve vinen, som de selvfølgelig skal tjene deres penge på. Et succeskriterium kan være at have arbejdet på at forbedre jorden ved at indføre praksisser til jordens bedste.

Det kan for eksempel dreje sig om at øge det organiske materiale og det organiske kulstof i jorden, så jorden er bedre til at holde på den sparsomme regn. For som FN opsigtsvækkende meldte ud i 2014: Hvis den nuværende udpining af klodens jord fortsætter, vil der i løbet af 60 år ikke være nogen muldjord tilbage at dyrke på. Og det gælder for alle afgrøder.

Illustrationen viser, hvad de forskellige certificeringer tillader af tilsætningsstoffer i selve vinifikationsprocessen. Økologisk vin må tilsættes en række forskellige stoffer, såsom gær og svovl. Illustration: L'association des Vins S.A.I.N.S.

For Sofie Isager Ahl giver netop antropologisk feltarbejde og metode mulighed for at indfange alle disse mange lag i naturvinbøndernes arbejde i et helhedsorienteret perspektiv: De tekniske processer, de mentale udfordringer, det økonomiske aspekt, forholdet til klimaændringer, planterne og meget mere.
 
“Antropologi egner sig særlig godt til at give bønder som dem her og deres praksisviden plads og anerkendelse, synes jeg. Den praksisviden, de har, kan være virkelig svær at få greb om og skaffe traditionelt videnskabeligt belæg for, så det er min erfaring, at den ofte bliver underkendt i andre videnskabelige sammenhænge,” siger Sofie Isager Ahl. 

Når feltarbejdet og opholdet er færdigt, arbejder hun videre med sin formidling af forskningen i et andet format. 

“Der ligger så meget spændende viden gemt i videnskabelige artikler, som aldrig kommer bredt ud. Ofte fordi de er skrevet i et akademisk sprog, som også i antropologien kan være virkelig tungt og frustrerende at arbejde med”.

Videnskabshistorier er udarbejdet af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.