Forskere kaster klarere lys over vikingetidens handel mellem Mellemøsten og Skandinavien
Udgravningerne i Northern Emporium-projektet fulgte stratigrafien af gulve og affaldsdepoter minutiøst for at spore de skiftende aktiviteter og ankomsten af handelsvarer til stedet. Foto: Sydvestjyske Museer
Danske forskere fastslår nu mere præcist end nogensinde før, hvornår vikingetidens handel mellem Mellemøsten og Skandinavien startede. Resultaterne, der er tilvejebragt med støtte fra blandt andre Carlsbergfondet, er netop blevet offentliggjort i det højt ansete tidsskrift Nature.
Længe før moderne tid var mennesker mobile og rejste over større områder. Arkæologer har dog haft svært ved at lave tidslinjer for mobilitetens hastighed og gennemslagskraft.
Nu har en tværfaglig forskergruppe ved Danmarks Grundforskningsfonds ’Centre for Urban Network Evolutions’ på Aarhus Universitet for første gang etableret et fikspunkt for globale forbindelser omkring år 775 e.v.t. Forskningen tager udgangspunkt i Northern Emporium-projektet, der ledes af professor Søren Sindbæk med støtte fra Carlsbergfondet. Og resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Nature.
Northern Emporium-projektet har igennem de senere år gennemført en større udgravning i Ribe, som var en af Skandinaviens største handelsbyer i vikingetiden. Her har de kunnet fastslå nøjagtigt, hvornår genstande fra forskellige dele af verden ankom til Ribe. Og hermed har de været i stand til at spore, hvornår vikingetidens store netværk af handelsforbindelser med regioner som Norge, Frankerriget og Mellemøsten opstod.
Et udvalg af perler fundet ved Northern Emporium-projektets udgravning i Emporium i Ribe, Danmark. Det er nogle af de hundredvis af perler importeret fra Mellemøsten, som begyndte at dukke op i Ribe efter ca. 790 e.v.t. Foto: Sydvestjyske Museer
Vikingetidens emporium i Ribe har bevaret en yderst detaljeret stratigrafi af husgulve, værksteder og affaldsdepoter fra perioden ca. 700 – ca. 900 e.v.t. Dette har gjort det muligt for forskerne i Northern Emporium-projektet at kortlægge ankomsten af handelsvarer i den tid, hvor vikingetidens søhandel opstod. Lagene ved siden af arkæologens hånd i midten af billedet er, hvor Miyaki-begivenheden 775 CE kan spores ved kulstof-14 datering. Foto: Sydvestjyske Museer
Et udvalg af perler fundet ved Northern Emporium-projektets udgravning i Emporium i Ribe, Danmark. Det er nogle af de hundredvis af perler importeret fra Mellemøsten, som begyndte at dukke op i Ribe efter ca. 790 e.v.t. Foto: Sydvestjyske Museer
Vikingetidens emporium i Ribe har bevaret en yderst detaljeret stratigrafi af husgulve, værksteder og affaldsdepoter fra perioden ca. 700 – ca. 900 e.v.t. Dette har gjort det muligt for forskerne i Northern Emporium-projektet at kortlægge ankomsten af handelsvarer i den tid, hvor vikingetidens søhandel opstod. Lagene ved siden af arkæologens hånd i midten af billedet er, hvor Miyaki-begivenheden 775 CE kan spores ved kulstof-14 datering. Foto: Sydvestjyske Museer
Ny anvendelse af kulstof 14-datering
I arbejdet med at lave en tidslinje for disse begivenheder har forskerne anvendt kulstof 14-datering på en ny måde. Det har været muligt, fordi det for nylig blev opdaget, at soludbrud - også kendt som solstorme - i sjældne tilfælde udsender partikler, som kan skabe store stigninger i mængden af kulstof-14 i atmosfæren inden for et enkelt år.
Disse kosmiske begivenheder er også kendt som Miyake-hændelser opkaldt efter den kvindelige japanske forsker, Fusa Miyake, som for første gang fandt denne hændelse tilbage i 2012. Når disse udsving kan identificeres i detaljerede arkiver såsom træers årringe eller i et arkæologisk lag, vil de medvirke til at gøre usikkerhedsmarginen i kulstof-14-analyser markant mindre.
Forskerne anvendte konkret en ny, forbedret kalibreringskurve baseret på årlige prøver til at identificere en Miyake-hændelse i år 775 e.v.t. i et jordlag i Ribe. Det gjorde det muligt at forankre tidsbestemmelsen af hele lagserien ved hjælp af i alt 140 kulstof 14-dateringer.
Professor Søren Sindbæk forklarer:
“Udvidelsen af afro-eurasiske handelsnetværk viser sig blandt andet ved, at der blev importeret et stort antal mellemøstlige perler. Vi kan datere denne udvidelse med en nøjagtighed inden for ti år plus minus omkring år 790 i Ribe, hvilket falder sammen med begyndelsen af vikingetiden. Samtidigt kan vi se, at varer fra Norge allerede blev importeret omkring år 750 e.v.t.”.
Udfordrer tidligere antagelse
De nye resultater udfordrer en af de mest udbredte forklaringer på fremvæksten af vikingetidens søveje, nemlig at skandinavisk søfart tog fart på grund af den voksende handel med Mellemøsten gennem Rusland. Nu viser det sig derimod, at Søfartsnetværk og langdistancehandel blev etableret allerede flere årtier før, impulser fra Mellemøsten skabte en yderligere udvidelse af disse netværk.
De globale tendenser, som undersøgelsen har afsløret, er afgørende for det arkæologiske arbejde i handelsbyer som Ribe. De nye resultater giver mulighed for at datere tilstrømningen af nye genstande og vidtrækkende kontakter på et meget bedre grundlag.
Udformningen af den nye, årlige kalibreringskurve er resultat af en enorm international indsats med bidrag fra mange laboratorier rundt om i verden.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.